Analyse af individuelle motiver løser ikke komplekse problemer

Han opfordrer i artiklen nuværende og kommende ledere, til at bakke forståelse op med handling, og gå forrest i forsøget på at løse de massive og hastige forandringer der præger markedsforhold og verden generelt. En leder vil ikke blive opfattet som en leder hvis han nøjes med at ”forstå” et problem, en udfordring eller en mulighed.

I Davos, var luften iflg. Gianpiero Petriglieri tyk af Freudianske psykoanalyser. Paneldiskussioner og samtaler bar tydeligt præg af klassiske ideer om psykoanalyse. Det skete i skyggen af en ny verdensleder, der ser ud til at lægge sig i selen, for at bevise Freuds forsvarsteori, der siger at vi har tendens til at kritisere andre mest, for de ting vi er mindst stolte af ved os selv.

Når vi analyserer nyhederne ved hjælp af psykoanalyse, er det sjældent fordi nyhederne er gode, og tilgangen viser vores egen frygt i lige så høj grad som andres vrede. Efter at være blevet formuleret for et århundrede siden, er psykoanalysen således igen blevet populær- denne gang som metode til at forklare diverse sociale problemstillinger. Ikke kun blandt psykologer og kunstneriske typer, som altid har beskæftiget sig med underbevidstheden. På det sidste har også CEOs, politikere og økonomer lydt, som om de har læst op på deres Freud.

Det øjeblik, hvor besværlige følelser ikke længere kan fejes væk, kaldte Freud for “det undertryktes tilbagevenden”. Et øjeblik som dette er et tveægget svær; vores grimmeste impulser afsløres samtidig med at vores største erkendelser frembringes.

Christine Lagarde, chef for International Monetary Fund, refererede til tidligere års advarsler mod økonomisk ulighed.

“Hvis politikerne ikke forstår det nu, så ved jeg ikke hvornår de vil gøre det”. Og mange af hendes medhørere, herunder økonomer og virksomhedsledere, så ud til at være indstillet på at ”forstå det”.

Men er det nok “forstå det”? Er indsigt det eneste vi har brug for? Næppe.

Teorier om psykoanalyse er iflg. Gianpiero Petriglieri yderst brugbare til at forstå situationer, og til at vise, sammenhængen mellem store ideer og store følelser. Men en psykoanalytisk vinkel baseret på medfølelse og tolkninger, virker defensivt når den ikke suppleres af dialog og egentlig handling. Sociale problemer er ikke blot neuroser. At analysere dem som sådanne er nyttigt, men altså i sidste ende defensivt, hvis man holder sig til blot at forstå dem.

Ud fra netop dette argument begyndte man for et halvt århundrede siden at udvikle en alternativ tilgang som i højere grad beskæftiger sig med, hvordan vi bliver påvirket af organiseringen og forholdene der omgiver os i vores liv og arbejde, og mindre med den enkeltes indre psykologiske aspekter.

Vi må som ledere gå forrest og tale om mulige løsninger og nødvendige systemændringer, frem for blot at ”forstå” når de ansatte giver udtryk for bekymring eller utilfredshed. Vi må sammen med de involverede parter kortlægge og få et fælles billede af de komplekse sammenhænge der også er med til at skabe den adfærd vi ønsker at ændre.

Det er ikke ”dem og os” tilgangen, eller distanceret forståelse der løser komplekse problemer. Det er derimod i afdækningen af dynamiske sammenhænge frem for individuelle motiver, den aktive handling og modet til at føre ideer og projekter ud i livet, at udviklingen og løsningerne findes.

Læs hele artiklen HER.

Er du interesseret i at læse flere artikler fra SE-Institute, så klik HER