Bestyrelsesformandens udfordringer bremser faglig diversitet

Virksomheder og deres bestyrelser oplever stigende behovet for at justere eller udvikle nye forretningsmodeller.

De skal forholde sig til nye teknologier, digital transformation, behovet for at tilpasse sig ændret kundeadfærd eller omlægning til bæredygtige produktionsformer. Dette har medført at mange bestyrelser overvejer om  faglig diversitet er løsningen for at håndtere disse komplekse spørgsmål.

I 2015 gennemførte INSEAD en global undersøgelse som forsøgte at afdække de væsentligste udfordringer som bestyrelsesformænd oplever. INSEAD ønskede at undersøge og kortlægge nogle de reelle problemstillinger som bestyrelsesformænd er optaget af. De udfordringer man kortlagde antyder at øget diversitet kan blive et alvorligt problem for bestyrelsesformænd.

Ud af de 4 væsentligste udfordringer som bestyrelsesformænd sad med, var 2 relateret til bestyrelseslokalet, og 2 var relateret til bestyrelsens relationer til omverdenen. Men for alle 4 udfordringer var omdrejningspunktet interaktion imellem mennesker. De væsentligste oplevede udfordringer drejede sig ikke om teknologi, forretningsmodeller eller lignende.

Relationen til en betydende ejer

er den væsentligste udfordring for internationale bestyrelsesformænd. Ifølge de mest fremhærskende governance paradigmer er bestyrelsesformanden leder af bestyrelsen og dens medlemmer og er ansvarlig for at bestyrelsen fungerer effektivt. Ejere eller aktionærer er ikke en del af dette arbejde. I teorien og i henhold til hovedparten af international lovgivning vælger ejerne bestyrelsen og bestyrelsen vælger sin leder – bestyrelsesformanden.  Ejerne kan iagttage på afstand, og hvis de ikke er tilfredse med bestyrelsesformanden kan de indkalde til en generalforsamling og vælge en (delvis) ny bestyrelse.

I praksis er relationen mellem en betydende ejer(-kreds) og bestyrelsesformanden det væsentligste fokusområde for internationale bestyrelsesformænd. Der foregår med andre ord en række formelle eller uformelle aktiviteter imellem bestyrelsesformanden og en betydende ejer med henblik på at forebygge uenigheder, og sikre at væsentlige beslutninger og tiltag er afstemt.

Lær mere om dette på vores bestyrelsesuddannelse Executive Board Programme INSEAD.

Executive Board Programme INSEAD

BESTIL MATERIALE

Her kan du bestille materiale om bestyrelsesuddannelsen Executive Board Programme INSEAD

diversitet

Håndtering af et vanskeligt bestyrelsesmedlem

er den næst væsentligste udfordring i undersøgelsen. Dette understreger at en velfungerende bestyrelse er en skrøbelig organisme. Formanden er nødt til at håndtere et bestyrelsesmedlem som ikke umiddelbart er tilbøjelig til at samarbejde med resten af gruppen. Formandens opgave er at sikre at helheden arbejder effektivt.

Typisk kan det være bestyrelsesmedlemmer som har et særligt område som de fokuserer uforholdsmæssigt meget på. Men de kan også repræsenterer nogle særinteresser som ikke altid er i tråd med den samlede agenda i bestyrelsen. En realistisk afledt effekt af diversitet!

Executive Board Programme INSEAD

Tilfredsstillende samarbejde og teamwork imellem bestyrelsesmedlemmerne

Mange bestyrelsesmedlemmer har haft succes med at sidde for bordenden. De kan derfor have svært ved nu at bringe deres fulde potentiale i spil når de indgår i et ligeværdigt team. Bestyrelsesmedlemmerne skal med andre ord agere i en vertikal struktur sammen med ligestillede i stedet for en horisontal struktur hvor de sidder øverst. Dette er en væsentlig udfordring for bestyrelsesformanden, og den bliver ikke mindre af at bestyrelsen kun er samlet få gange om året.

Informationsgab der er imellem direktionens og bestyrelsens viden.

Bestyrelsesformanden bruger typisk imellem 20 til 50 timer årligt på at afholde bestyrelsesmøder. Hertil kommer mellem 20 og 100 timer på direkte eller indirekte at forberede dem.

Selvom de forretningsmæssige udfordringer og muligheder i disse år er større end nogensinde er det således samarbejdet imellem mennesker der er øverst på agendaen hos hovedparten af internationale bestyrelsesformænd. Undersøgelsen bekræfter at bestyrelsesformandens rolle ikke er ceremoniel.

Gensidig tillid i bestyrelseslokalet (ikke lig med enighed), mellem formand og ejere samt mellem daglig ledelse og bestyrelse er en af formandens vigtigste opgaver. Den mest anvendte måde at skabe hurtigt tillid på, er at sammensætte en bestyrelse hvis medlemmer bringer den gensidige tillid ind i bestyrelseslokalet. De har lavet gode resultater sammen tidligere. Dette forklarer også at netværks baseret rekruttering til bestyrelsen er fremhærskende.

Læs også: 4 udfordringer, 6 trends og 8 bud til bestyrelsesformanden

Diversitet udfordrer bestyrelsesformanden

Større diversitet går dog imod netværks baseret rekruttering, og stiller større og anderledes krav til formandens ledelsesopgave end hidtil. De problemer som ovenstående INSEAD research kortlagde bliver ikke hjulpet af større diversitet. Der er altså en risiko for at man bringer mere viden ind i bestyrelseslokalet, men at den ikke kommer i spil og ikke bliver omsat til værdifulde beslutninger. Tværtimod.

Samlet set stiger udfordringerne. Det ser ud som om at ledelsesopgaven for bestyrelsesformænd ikke er mindre udfordrende i fremtiden. Se undersøgelse om bestyrelsesformandens udfordringer her.

Lær mere om bestyrelsesuddannelsen Executive Board Programme INSEAD