Bestyrelsens største udfordringer i 2020’erne

Hvilke trends og hvilke udfordringer er de allerstørste set med skandinaviske bestyrelsesøjne de kommende år? En helt ny ”megatrend” ryger direkte ind på 1. pladsen – se hvilken og få indblik i de øvrige resultater fra den dugfriske undersøgelse lige her.

Hvilke udfordringer anser skandinaviske bestyrelsesmedlemmer som de allerstørste lige nu? Det giver undersøgelsen Global Board Survey 2020, der er netop nu er under udarbejdelse af netværksorganisationen for bestyrelsesmedlemmer, Board Network, et særdeles godt indblik i.

Bestyrelsesuddannelse i samarbejde med INSEAD

Ny megatrend på 1. plads

Et af de hovedspørgsmål, som bestyrelsesmedlemmerne svarer på i undersøgelsen, handler om hvilke megatrends, de forventer, vil have størst påvirkning på samfundet og økonomien de kommende tre år.

Jakob Stengel, Board Network

– Lige nu er der tre megatrends, som tegner et klart billede af, hvad bestyrelsesmedlemmer i Skandinavien er allermest optaget af. To af disse megatrends, disruption eller eksponentielle teknologier samt geopolitiske udfordringer, har også tidligere være på top-3-listen. Men en megatrend er helt ny og ryger direkte ind på førstepladsen i år: Klimaforandringer.
Klimaforandringer har aldrig været rangeret højere end på en 4. plads, så her er der virkelig sket en markant holdningsændring, forklarer Jakob Stengel, der er grundlægger af og bestyrelsesformand i Board Network.

Undersøgelsen afdækker desuden hvilke specifikke ”board-trends”, altså hvilke forandringer internt i bestyrelsens dagsorden, som bestyrelsesmedlemmerne anser som værende allervigtigst de kommende tre år.

– Der har været en klar nummer en og to de senere år, som også i år rangerer højest, nemlig digitalisering eller digitale komiteer samt fokus på bæredygtighed. Sidste års nummer fire er dog rykket op på tredjepladsen, hvilket omhandler forandringer i den etiske standard, som omverdenen forventer udvist af bestyrelsen. Årets nummer fire drejer sig om mere fokus på forretningens fremtid og mindre fokus på kontrolopgaven, udtaler Jakob Stengel.

NYHED: Advanced Board Programme INSEAD

Sammenhæng mellem interne og eksterne udfordringer

Undersøgelsen afdækker derudover en række helt specifikke og umiddelbare udfordringer, som de skandinaviske bestyrelsesmedlemmer mener, at de står overfor i et 12-måneders-perspektiv.

– Disse udfordringer deles op i et internt og et eksternt perspektiv. De største eksterne udfordringer relaterer sig til konkurrencebilledet og nummer to til teknologi og digitalisering. På den interne arena er det klart største problem relateret til strategi, og på en 2. – 5. plads, som ligger ganske tæt, kommer HR, innovation/R&D, salg og likviditet. Strategi og salg er nok et spejlbillede af den eksterne udfordring knyttet til konkurrencebilledet, og udfordringerne med innovation og R&D er nok spejlbilledet af teknologi og digitalisering, uddyber Stengel og fortsætter:

– Disse forhold bliver kombineret med, at vi også spørger om, hvordan bestyrelsesmedlemmerne vil rate deres egen bestyrelses forståelse af en række underpunkter. Og her er det to ting, der adskiller sig markant: For det første innovation og R&D og for det andet HR og talent-management. Det er interessant i den forstand, at vi her står med to fagområder, som bestyrelsesmedlemmerne oplever, at de er dårligst klædt på til, og som også er blandt deres største interne udfordringer.

Dygtiggør dig som bestyrelsesmedlem

Klæber til taburetten

Men hvordan kan bestyrelser benytte undersøgelsens resultater?

– Ved at forholde sig aktivt til resultaterne og vurdere, om de måske selv burde se nærmere på listen med de største og vigtigste udfordringer. Hvis man hviler lidt mindre på laurbærrene og ikke bare fokuserer på at ”reparere”, det der er forkert, men i højere grad benytter lejligheden til at se på, hvordan man kan forbedre noget ”godt” til noget ”fremragende”, så kan man komme langt. For mange bestyrelser handler det måske om fokus på kompetenceudvikling og på at opgradere sig selv – fx med en executive-uddannelse inden for bestyrelsesarbejde, digitalisering eller cyberrisks. Og nogle bestyrelser kunne med fordel kigge indad og vurdere sammensætningen i bestyrelsen, og om samarbejdsformen var blevet for statisk, påpeger han og fortsætter:

– Skal jeg bringe det hele lidt op i helikopterperspektivet og også inkludere mine egne observationer, så er der desværre nok en tendens til, at danske bestyrelser generelt er for traditionsbundne og konservative. Nogle bestyrelser er lidt for selvsupplerende kliker, der klæber til taburetterne. Det kan der være visse udfordringer i.

Han henviser til, at man i Norge og Sverige har formået at få en kvindeandel i bestyrelserne på henholdsvis 39 og 35 procent – sammenlignet med 19 procent i Danmark. Derudover benytter Norge og Sverige sig af såkaldte ”nomineringsudvalg”, der fordrer en større diversitet i bestyrelsen – ikke bare i et kønsmæssigt perspektiv.

– Det kan godt tænkes, at homogenitet er bedre i krisesituationer, hvilket gør det nemmere at blive enige og eksekvere hurtigere. Men på den lange bane vil diversitet medføre bedre risikostyring og forøget innovation. På et punkt ser jeg imidlertid en forbedring i Skandinavien generelt, og det drejer sig om, at man de sidste ti år er blevet bedre til at inddrage en mere funktionsmæssig diversitet. For ti år siden bestod en bestyrelse groft set af fire CEOs, en CFO og en advokat. I dag ser vi mange flere folk med viden inden for fx marketing, digitalisering, salg og supply chain. Et mangelområde falder mig dog i øjnene: HR. Det undrer mig, at man ikke går mere målrettet efter bestyrelsesmedlemmer, der besidder HR-kompetencer, slutter Jakob Stengel.

Deltag i bestyrelseskonferencen 2020