Gennem intensiv videndeling med ligesindede bestyrelsesprofiler får du konkrete værktøjer til at håndtere fremtidens udfordringer.
Undervisningen faciliteres af INSEADs førende eksperter inden for bestyrelsesarbejde og er baseret på den nyeste, endnu ikke offentliggjorte forskning. Programmet er designet til at sikre maksimal interaktion, vidensdeling og netværksdannelse mellem deltagerne.
Formandsrollen: Ledelse af succesfulde bestyrelser
Formandsrollen er under hastig udvikling? Baseret på INSEADs omfattende studier af højtpræsterende bestyrelser drøfter vi, hvordan topformænd skaber de bedste forudsætninger for at bestyrelser er og forbliver velfungerende.
Gennem praktiske øvelser og interaktive simuleringer får du konkrete værktøjer til at lede din bestyrelse med sikker hånd i en tid med accelererende forandring og stigende kompleksitet.
AI i bestyrelseslokalet: Fra værktøj til strategisk partner
Baseret på igangværende forskning dykker vi ned i, hvordan progressive bestyrelser bruger AI til at løfte bestyrelsesarbejdet på en række områder. Vi gennemgår praktiske metoder til at integrere AI i strategiske beslutningsprocesser og analyserer konkrete cases, hvor AI fungerer som aktiv “diskussionspartner” i bestyrelseslokalet. Særligt fokus lægges på balancen mellem AI’s muligheder og risici i bestyrelseskontekst.
Du får konkrete værktøjer til at udnytte AI’s potentiale samtidig med at du bevarer din kritiske dømmekraft og strategiske overblik.
Bestyrelsens dilemmaer: Uafhængig tænkning under pres
Hvordan håndterer de bedste bestyrelser vanskelige dilemmaer og opretholder uafhængig tænkning?
Du får indsigt i, hvordan du både som individ og som del af kollektivet kan styrke bestyrelsens evne til at træffe velbegrundede beslutninger under usikkerhed og stigende kompleksitet.
Geopolitisk kompleksitet: Navigation i en fragmenteret verden
I en tid med geopolitiske spændinger og fragmenterede markeder undersøger vi, hvordan førende bestyrelser inkorporerer geopolitiske faktorer i strategiske beslutninger. Vi bliver opdateret på underliggende geopolitiske temaer som lever i skyggen af den daglige nyhedsstrøm.
Du får praktiske værktøjer til at navigere i en geopolitisk virkelighed, der kræver ny indsigt og nye kompetencer af bestyrelsesmedlemmer.