Executive Board Programme klæder dig på til at spille en aktiv og værdiskabende rolle i dit bestyrelsesarbejde. Det er en international bestyrelsesuddannelse tilpasset skandinaviske forhold.
På et koncentreret forløb med to moduler, et i Danmark og et på INSEAD i Frankrig, får du den nyeste viden og stærke værktøjer fra internationalt anerkendte professorer og ledende skandinaviske erhvervsfolk. Programmet er designet til at gøre dig til et værdifuldt og indsigtsfuldt bestyrelsesmedlem, og dermed et aktiv for både virksomheden og din egen bestyrelseskarriere. Udover certifikatet får du et stærkt netværk med andre kompetente bestyrelsesprofiler.
Mere end 1.100 ledere og bestyrelsesmedlemmer har siden 2010 deltaget i programmet – altid med topkarakterer i evalueringerne.
Udbytte af Executive Board Programme
Programmet styrker din bestyrelsesfaglige rolle og giver dig:
- en international bestyrelsesuddannelse tilpasset skandinavisk kultur og læringsstil
- en dybdegående forståelse for bestyrelsesarbejdets kompleksitet
- viden og redskaber til at spille en nøglerolle i bestyrelsen
- solid indsigt i prioritering af indsatser og effektiv beslutningstagning under tidspres
- viden om bestyrelsens ansvar og pligter ift. lovgivning og god corporate governance
- værdifuld indsigt i samspillet mellem bestyrelsen, ledelsen og ejere
- viden om risikostyring og værdiskabelse
- en intens læringsoplevelse designet til dig, der har et travlt program til dagligt
- praksisorienteret undervisning og konkrete værktøjer, som du kan anvende med det samme
- et professionelt netværk og en fælles referenceramme med andre professionelle bestyrelsesmedlemmer
Bestyrelsesuddannelsen er godkendt af Advokatsamfundet og tæller 60 kursuslektioner.
Deltagerprofil
Bestyrelsesuddannelsen Executive Board Programme er til dig, der ønsker mere viden, nye kompetencer og konkrete redskaber i din nuværende eller fremtidige rolle som et værdiskabende bestyrelsesmedlem. Du kan enten være i gang med en bestyrelseskarriere eller have ambitioner om det.
Den typiske deltager arbejder til dagligt sammen med en professionel bestyrelse, sidder i en bestyrelse eller er på vej ind, er f.eks. CEO, VP, CFO, partner eller rådgiver på strategisk niveau.
Mød dine undervisere
Alle undervisere på programmet har stor erfaring og giver dig unikke vinkler og perspektiver på dit bestyrelsesarbejde.
Programdirektør
» Mød alle underviserne og læs mere om dem
Kommende hold
Vi afholder to programmer pr. år, og de er typisk fuldt besatte en til to måneder før programstart.