Brian Lorentzen, Strategic Marketing Director, STARCO

 

 

Brian Lorentzen

Strategic Marketing Director, STARCO

Brian Lorentzen er strategisk marketingdirektør i STARCO, en førende B2B-leverandør inden for hjul- og dæk-industrien med mere end 55 års erfaring. Virksomheden er oprindeligt dansk, men blev 2017 opkøbt af et taiwanesisk selskab, hvilket naturligvis har afstedkommet en række organisatoriske og strategiske ændringer.

– Jeg har arbejdet med strategier i en årrække, men havde behov for få sat nogle teorier på plads og få indsigt i håndgribelige og nyere modeller, som jeg kan anvende i relation til mit strategiarbejde, og det var en af bevæggrundene for at deltage i Leadership Acceleration Programme IMD. Derudover var jeg nysgerrig på ”hvad der rører sig”, få en ”vitaminindsprøjtning” og blive mere bevidst om mine egne stærke og svage sider, og hvordan jeg kan påvirke og udvikle dem, fortæller Brian Lorentzen og fortsætter:
– Niveauet på uddannelsen har været meget højt, og det er enormt kompetente og opdaterede professorer, man møder på forløbet. De har i allerhøjeste grad fingeren på pulsen, og det er et intensivt og godt sammensat program. Det er desuden særdeles givende at møde ligesindede, der har oplevet nogle af de samme udfordringer som en selv, personer man kan ”spejle sig i” og sparre med undervejs i forløbet.

 

Tre key-learnings fra uddanelsen

Han påpeger især tre key-learnings, som han tager med hjem fra forløbet og som kommer til anvendelse i dagligdagen fremover.
– For det første har jeg fået opdateret måden, hvorpå jeg arbejder med strategier, og det har absolut været en øjenåbner. Jeg har fået nogle håndgribelige og brugbare metoder til en hurtig og effektiv måde at få sin strategiproces sat i gang, få den gennemført på kort tid samt endeligt hvorledes man får eksekveret på sine strategier – i et raskt tempo. Dernæst har jeg fået meget inspiration omkring innovationsarbejde, hvilket også er et opgør med den traditionelle måde at arbejde med innovation på, og som blandt andet handler om, hvordan man bliver i stand til at arbejde med innovation på tværs af hele organisationen. Afslutningsvis har arbejdet med egen personlighedsprofil, herunder styrker og svagheder, været enormt givende – ikke mindst fordi det har involveret tilbagemeldinger og diskussioner med ligesindede fra programmet, forklarer Brian Lorentzen, før han afslutter:

– De tre take-aways fra Leadership Acceleration Programme bliver allerede nu omsat til konkret og praktisk arbejde i STARCO. Vi arbejder blandt andet helt konkret med en ny 3-5 års strategi for tiden, og mange af de ting, jeg har lært omkring innovation og strategieksekvering, er jeg allerede nu i færd med at implementere i vores forretning.

Læs mere om uddannelsen her