Claus Tjærby, CPO Søstrene Grene

 

 

Claus Tjærby er CPO i Søstrene Grene og har deltaget i vores lederuddannelse i forandringsledelse og strategieksekvering – Leading Strategic Change på INSEAD i Frankrig. Claus er ansvarlig for procurement i Søstrene Grene, hvilket indebærer, at han er ansvarlig for hele værdikæden fra første tanke omkring design – til varerne ligger på hylderne ude i butikkerne.

Det involverer alt fra design, indkøb, kvalitetskontrol, compliance, logistik, lager og supply-chain. Ud af totalt 250 medarbejdere i Søstrene Grene har han i sine afdelinger ansvar for 160 af disse. Virksomheden består per i dag af 260 butikker i 16 lande, hvoraf hovedparten er europæiske.

Min motivation for lederuddannelse i forandringsledelse

– Min motivation for at deltage i Leading Strategic Change var helt overordnet, at jeg er optaget af at få tilført ny viden. Jeg deltog for nogle år siden i toplederprogrammet Executive Management Programme INSEAD, og det nye program fungerer særdeles godt som en overbygning på dette. Desuden har Søstrene Grene været inde i en voldsom vækstfase de senere år.

Digital transformationsproces

Vi er midt i en digital transformationsproces, og det er helt klart en udfordrende proces at styre, også i forhold til de dynamikker, der er i organisationen. Vi er en kulturbåren virksomhed, og når man på to år fordobler medarbejderantallet, udfordrer det den eksisterende kultur. Derfor passede strategieksekveringsprogrammet som hånd i handske til de udfordringer og muligheder vi pt står overfor, udtaler Claus Tjærby.

INSEAD

– Det er anden gang, jeg deltager på et program i regi af INSEAD, og denne gang er jeg lige så imponeret over det faglige stof. Professorerne er særdeles skarpe og intelligente, og de er eminente til at formidle deres viden. Den afvekslende undervisningsform med gruppeopgaver, tekster, diskussioner, tid til refleksion, ”traditionel” undervisning samt brug af videoer giver en dynamisk og afvekslende undervisningsform, som fungerer optimalt og gør det enkelt at tage stoffet til sig.

Nye værktøjer og perspektiver

Claus Tjærby føler, at han har fået tilført nogle nye værktøjer og perspektiver, fået underbygget sin praksis med teoretisk viden og har fået punkteret nogle myter og opfattelser.

– Det vigtigste, jeg kommer hjem med, er en række helt konkrete og håndgribelige værktøjer, der kan implementeres umiddelbart. Derudover har jeg haft glæde af at få understreget vigtigheden af selve eksekveringen. Når transformationsprocesser mislykkes, skyldes det ikke, at strategien er dårlig, men at man ikke har formået at transformere den til noget brugbart – og det har absolut været en værdifuld indsigt. Afslutningsvis har de nævnte værktøjer og metoder givet mig en dybere indsigt i og en større forståelse for min egen organisation, siger han.

Gode råd til at opgradere viden

Tjærby har desuden et godt råd til andre, der bruger tid og ressourcer på at opgradere deres viden.

– Det kræver en bevidsthed at tage en uddannelse. For det virkelige arbejde starter først, når du kommer hjem. Lader du den daglige ”trommerum” køre som før, og har du ikke overskud og fokus på at arbejde proaktivt med de ting, du har lært, kommer du ikke videre. Det er først, når du praktiserer, at du bliver dygtigere. Du må kort fortalt tvinge dig selv til at arbejde med den nye viden og indsigt – eksekvere på de nye færdigheder – og først da får du det virkelige udbytte, slutter Claus Tjærby.

Læs mere om uddannelsen her.