“For Mikael Justesen var det at få rusket op i nogle vaner og tankesæt en vigtig bevæggrund for at vælge at deltage i Executive Management Programme INSEAD.

– Jeg havde behov for at få tilført ny inspiration og fordybe mig og så forløbet som en mulighed for at sætte tid af til mig selv. En af mine hovedopgaver i dagligdagen er at se nye muligheder og give inspiration til mine ansatte, så udsigten til at blive inspireret af de ”bedste” inden for ledelses- og strategiområdet, vel at mærke i et komprimeret forløb, spillede en væsentlig rolle for mig, siger Mikael Justesen i TV2 Nord.

Ifølge Mikael Justesen har forløbet allerede præget det strategiske arbejde i virksomheden.

– Der er en række helt konkrete ting, der er blevet anderledes i TV2 Nords strategi på grund af dette programforløb. Jeg har fået et bagkatalog og et nyt tankesæt til at løse konkrete problemstillinger, og det har virkelig været godt. Desuden er underviserne og professorerne sindssygt dygtige, virkelig i topklasse. De er meget vidende og har de en enorm evne til at formidle denne viden – en kombination som er i intet mindre end verdensklasse, udtaler Justesen.

Også i et netværksmæssigt perspektiv har programforløbet været en succes.

– Vi kom alle fra meget forskellige virksomheder, både i forhold til branche og størrelse, men ALLE havde noget at bidrage med, og jeg synes, at niveauet på de medstuderende var meget højt. Der er mange, jeg kommer til at holde kontakt med fremover, slutter Mikael Justesen.”