“For det første giver netværket Executive Forum mig adgang til aktuel viden på et ekstremt højt niveau. Professorerne, som holder indlæg, er enormt dygtige til at præsentere aktuelle teorier og omsætte disse til konkret viden, som jeg kan anvende direkte i min egen virksomhed og i forhold til min egen situation. For det andet handler det om hardcore netværk: I Executive Forum kan vi byde ind med tips og tricks og hjælpe hinanden på mange forskellige måder, for eksempel hvis man har behov for at få anbefalet en samarbejdspartner eller en konsulent.”