En vidensrejse af de sjældne

Stephan Pors Knudsen vurderede en klassisk MBA, da han have behov for at opdatere sig selv og sin virksomhed på ledelse, innovation og strategi, men er glad for, at valget faldt på Executive Management Programme INSEAD

Stephan Pors Knudsen har netop afsluttet modul nummer to af tre på Scandinavian Executive Institutes toplederuddannelse, Executive Management Programme (EMP). Siden 2012 har han været CEO i OPENING A/S, et partnerdrevet full-service reklamebureau med fokus på den danske fødevarebranche.

Stephan-Pors-Knudsen-top

Der har været fart over feltet i reklamebureauet de senere år. Væksten har været rigtig god, både i forhold til omsætning, antal medarbejdere og bundlinjen. Og det kræver naturligvis sin ”mand” at følge virksomheden godt og trygt igennem en så omfattende udvikling – ikke mindst fordi man fremadrettet venter endnu en fordobling i antallet af medarbejdere.

– Jeg var lige ved at ende op med den ”klassiske” – at læse en fuld MBA. Men konkluderede heldigvis med, at det ville blive for omfattende og tidskrævende i forhold til min rolle som CEO. Gennem en periode havde jeg været i kontakt med Scandinavian Executive Institute, og jeg blev efterhånden klar over, at NU måtte jeg tage springet. Min organisation havde undergået store forandringer qua den stærke vækst de senere år, og jeg havde et behov for at opdatere min faglige viden og blive kendt med ny. Jeg ville gerne tage en tur op i ”helikopteren” og se min virksomhed ovenfra med nye øjne. Jeg havde kort og godt et behov for en videns-indsprøjtning, fortæller Stephan Pors Knudsen.

Læs mere om programmet og dit udbytte

 

Fælles stammesprog

Reklamebureaudirektøren valgte at deltage på Executive Management Programme samme med en direktørkollega. Og det har været en oplevelse, han ikke fortryder.

– Jeg kan kun understrege vigtigheden af at tage flere afsted samtidig. For når man deltager i et sådant forløb, så kommer man hjem lidt ”optændt af den hellige ild”. Og i den forbindelse er det usandsynligt vigtigt at være flere til at ”overbevise” de andre i organisationen og implementere de ting, man har lært. For os har det være eminent, for ikke bare er vi to, der har fået nye begreber, modeller og teorier ind under huden, men vi er også to, der kan bidrage til, at vi virkelig får et udbytte af det, vi har lært. Vi kan drøfte tingene, sparre sammen og har i allerhøjeste grad fået et fælles stammesprog, som vi kan lære videre til de andre i organisationen, siger han og fortsætter:

– Hele forløbet har faktisk også resulteret i, at vi kraftigt overvejer at sende en del af vores operationelle ledere afsted på Leadership Acceleration Programme (Scandinavian Executive Institutes mellemlederprogram). Disse ledere sidder naturligvis ikke med det tunge strategiarbejde, men det er dem, der skal være i stand til at eksekvere på strategien. De skal forstå de begreber og modeller, vi benytter – og være i stand til at sparre med topledergruppen.

Bestil materiale om programmet her

 

Benzin til organisationen

Et af motiverne for Stephan Pors Knudsen i forhold til at give sig i kast med en toplederuddannelse har i høj grad været betinget af ønsket om hele tiden at gøre det ”bedre”, sætte sig nogle mål og efterstræbe en kontinuerlig udvikling for OPENING.

– Vi er et vidensbureau, og det betyder, at vi konstant er på forkant med viden, indsigt og de nyeste tendenser. Det ligge i vores DNA og alle vores kunder skal opleve, at de får den seneste, meste relevante viden, så vi sammen kan værdilade deres forretning. Og derfor er det helt essentielt for mig, at vi blandt andet holder os opdateret inden for ledelse, strategi og innovation, forklarer han.

Digitale strategier, Blue Ocean og innovationsstrategier er blot nogle af de emner, som EMP-deltagerne foreløbig har været igennem i løbet af uddannelsens første to moduler.

– Forløbet har i høj grad styrket mig og rustet mig til at håndtere de udfordringer, vi står med, for eksempel i forhold til nogle ledelsesdilemmaer. Jeg har fået en masse viden med hjem, både på det faglige og personlige plan. Og så er jeg utroligt imponeret over det set-up, vi er blevet mødt med, både i Danmark og på INSEAD i Frankrig. Forløbet passer særdeles godt ind i min hverdag, hvor jeg totalt skal bruge 12 dage, spredt ud over tre moduler og nogle aftener på forberedelse. 12 dage – det kan man godt afsætte, hvis man ønsker at udvikle sig og lære noget nyt. Forløbet har i hvert fald været benzin på min organisation og bidraget til, at vi er klar til ”next level”, konkluderer reklamebureaudirektøren.

 

Medrivende undervisere

Stephan Pors Knudsen fremhæver endvidere kombinationen mellem teori og praksis på toplederuddannelsen som et positivt element.

– På det første modul i Danmark mødte vi nogle helt fantastiske undervisere, hvor man virkelig havde oplevelsen af at blive ”revet med”. Her blev vi blandt andet præsenteret for en række håndgribelige og praktiske cases, som var meget anvendelige. Forelæserne på INSEAD er også eminente, men de var lidt mere fokuserede på de teoretiske aspekter – på den gode måde. Det giver en god kombination, for vi kommer både hjem med en teoretisk bagage, men i allerhøjeste grad også en række konkrete og praktiske modeller og værktøjer, som kan anvendes direkte i vores arbejdshverdag – noget, vi faktisk allerede har gjort, siger Stephan og fortsætter:

– Og så glæder jeg mig naturligvis til modul 3 på INSEAD i juni, hvor jeg forventer, at vi får slået en krølle på hele uddannelsesforløbet.