Tre gode grunde til at vælge en bestyrelsesuddannelse fra INSEAD

Bestyrelsesprogrammet Advanced Board Programme er en uddannelse for erfarne bestyrelsesmedlemmer og -formænd

Deltagere og programdirektør Stanislav Shekshnia udtaler sig om indhold og forventninger

Helle Thorning-Schmidt

Helle Thorning-Schmidt

Professionel bestyrelseskvinde og tidligere statsminister

Helle Thorning-Schmidt afsluttede sin politiske karriere i 2016 og blev efterfølgende direktør for Save the Children International, en organisation med en omsætning på to milliarder US-dollars og aktiviteter i mere end 100 lande. Hun er en af de deltagere, der er tilmeldt første forløb af Advanced Board Programme, som løber af stablen i oktober 2020.

– Flere gange i min karriere har jeg skiftet bane – for jeg er nysgerrig, og jeg vil gerne lære nyt. Det er fantastisk spændende at beskæftige sig med bestyrelsesarbejde, men jeg vil gerne lære endnu mere. Derfor ser jeg frem til at deltage i dette intensive program på INSEAD, hvor jeg helt sikkert vil få nye tanker, idéer, værktøjer og ikke mindst glæden af at træffe andre deltagere og udveksle bestyrelsesmæssige erfaringer. Det er virkelig et luksusgode at tage nogle dage ud af kalenderen til at få nye perspektiver og nye redskaber, og det glæder jeg mig meget til, udtaler Helle Thorning-Schmidt.

Læs hele artiklen, hvor Helle Thorning-Schmidt fortæller om sin bestyrelseskarriere og hvilke bestyrelsesmæssige udfordringer, hun ser som de mest fremtrædende.

3 gode grunde til en bestyrelsesuddannelse

3 gode grunde til en bestyrelsesuddannelse

Finn L. Meyer

Professionelt bestyrelsesmedlem

Finn L. Meyer er professionelt bestyrelsesmedlem og har i knap 40 år arbejdet med rådgivning inden for ledelse og governance. For tiden er han bestyrelsesmedlem i nogle private equity-virksomheder samt Københavns Boldklub. Meyer har tidligere siddet i bestyrelsen for og rådgivet en række af landets største virksomheder og organisationer – og er netop blevet tildelt prisen ”The corporate overnance award 2019” af Board Network – The Danish Professional Directors Association. Han har været medlem af komiteen for god selskabsledelse og er i dag medlem af komiteen for god fondsledelse, og er nu tilmeldt første forløb af Advanced Board Programme, der løber af stablen i oktober på INSEAD i Frankrig.

LÆS MERE...

– Jeg har en lang og omfattende erfaring inden for internationalt bestyrelsesarbejde, men det er altid givende at få inspiration fra kompetente professorer, der måske ser tingene fra et andet perspektiv – og gerne fra folk med et internationalt udgangspunkt. Mit grundsynspunkt er, at man altid kan blive inspireret til at udvikle sig, se tingene på en lidt andet måde og komme beriget hjem. Derfor ser jeg frem til at deltage i Advanced Board Programme på INSEAD og møde nogle dygtige professorer, udtaler Finn L. Meyer.

Meyer er ikke i tvivl om, at fremtidens bestyrelsesmedlemmer må forholde sig til endnu flere udfordringer fremadrettet – og at det derfor er væsentligt at holde sig opdateret.

– Verden kommer til at gå hurtigere og hurtigere, og landene bliver mere og mere sammenkoblet med hinanden – et ”skvulp” i Indonesien eller Afrika kan pludselig have stor indflydelse på virksomheder og organisationer i vores del af verden. Derudover forventer jeg, at det kommer til at blive endnu mere kompliceret og tidskrævende at drive forretning, fordi regler, standarder, compliance og corporate governance vil kræve endnu mere tid og ressourcer. Kort fortalt – det bliver ikke enklere at drive og udvikle sin forretning de næste 10 år, og det er ikke muligt at ”melde sig ud”. Du må gå ind i kampen og spille med, ellers har du og din virksomhed ikke nogen berettigelse, slutter han.

BESTIL MATERIALE

Her kan du bestille materiale om bestyrelsesuddannelsen Advanced Board Programme INSEAD

Tilmeld dig Advanced Board Programme

Mie Krog

Professionel bestyrelseskvinde

Mie Krog er professionel bestyrelseskvinde og aktiv i flere bestyrelser, blandt andet som formand i Kentaur, Y-Connection og AllStyles samt bestyrelsesmedlem i blandt andet Flügger, Plantorama, Hammel Furniture, Scandinavian Executive Institute, Ballisager samt Republica. Desuden arbejder hun som rådgiver med strategiudvikling for ejerledede SMV-virksomheder.

– Det er efterhånden ti år siden, jeg sidst deltog i en bestyrelsesuddannelse, og den gang var det en uddannelse, der var mere målrettet de retsmæssige og lovmæssige krav og forpligtelser, der er essentielle, når man træder ind i et bestyrelseslokale. Når jeg nu vælger at deltage i Advanced Board Programme INSEAD, handler det i højere grad om at få indblik i de væsentlige trends og tendenser, man bør være opmærksom på i en tid, der er præget af store og hastige forandringer – og som spiller en særdeles vigtig rolle, især hvis man arbejder med virksomheder i vækst, forklarer Mie Krog og fortsætter:

LÆS MERE...

– Derudover er det også en stærk motivation for mig at komme en tur på ”skolebænken”, hvor jeg får udfordret mig selv og ”tanket op”. Jeg har stor tro på, at alle bør investere tid og ressourcer i at opgradere sig selv og lære nyt – kort fortalt: være bevidst om livslang læring. Og så glæder jeg mig i allerhøjeste grad til at opleve miljøet på business-skolen INSEAD.

Mie Krog har en forventning om, at Advanced Board Programme vil kunne løfte hendes strategiske bestyrelseskompetencer.

– Jeg ser frem til at dykke dybere ned i en række bestyrelsesfaglige temaer og få mulighed for at diskutere disse med dygtige internationale professorer samt professionelle bestyrelsesfolk. Det kan både give grobund for nye tanker og refleksioner omkring min egen bestyrelsesgerning og naturligvis et endnu større bestyrelsesfagligt netværk, siger hun.

Ifølge Mie Krog er der en række udfordringer, der kommer til at gøre sig gældende i bestyrelseslokalerne den næste dekade.

– Globalisering og digitalisering er stadig de helt store temaer – og ikke mindst de store skift, der sker i fx Kina og med henblik på Brexit. Det sætter en ny dagsorden, for hvordan udvikler vi vores forretning, når markederne flytter sig og nye teknologier kommer til? Når vi kigger tilbage på de sidste 10-20 år, er der sket formidable ændringer, og vi kan godt forvente, at det fortsætter – det er fortsat en nye verden, vi møder, og dermed er det vigtigt, at vores bestyrelser både er enormt ansvarlige og særdeles innovative, afslutter hun.

FOTO: Petra Kleis

Jørgen Nielsen

CEO, Copenhagen ZOO

Tidligere koncerndirektør i Dagrofa, CEO i Superbest og CEO i Profiloptik og bestyrelsesmedlem i en række selskaber.

Læringskurven er som oftest stejlest i modgangstider. Og der er ikke tvivl om, at mange virksomheder og deres respektive ledere sjældent har oplevet en så stejl læringskurve, som de seneste måneder har budt på. Derfor er der også god grobund for at tage ved lære af de corona-erfaringer, som er gjort hidtil – til trods for, at krisen endnu ikke er slut.

I løbet af efteråret stiller vi skarpt på, hvad danske og norske virksomhedsledere og bestyrelsesmedlemmer har lært af Covid-19. Hvad gik galt, hvad gik godt – og hvilke råd har lederne og bestyrelsesmedlemmerne til andre, der også befinder sig i en kriselignende situation?

Jørgen Nielsen er den første topleder, vi har talt med om ledelsesudfordringer og -læringer i en coronatid.

Læs hele artiklen her: Ledelsesudfordringer i en corona-tid