Executive Management Certificate

læs udtalelser fra vores deltagere

Kort og intensivt ugeprogram for dig der sidder i direktionen eller som ejer af en virksomhed

Martin Lyngbæk,
Head of Track Record, NREP

Martin Lyngbæk er Head of track record (reporting) i Nordic Real Estate Partner (NREP), en nordisk ejendomsudvikler, investor og integreret ejendomsoperatør med fokus på langsigtet værdi for både kunder, investorer og samfund – hvilket også inkluderer et stærkt miljømæssigt perspektiv.

– Min deltagelse i Executive Management Certificate skal ses som en forlængelse af tidligere uddannelser, jeg har deltaget i. Jeg havde et ønske om og et behov for at få suppleret min værktøjskasse inden for ledelse, strategi, innovation og kommunikation – og i den henseende matchede programmet særdeles godt og bidrog til den røde tråd i forhold til udvikling af mine kompetencer, fortæller han og fortsætter:

– Jeg har haft et særdeles godt udbytte af programmet, og det faglige niveau var højt. Derudover var det meget positivt, at uddannelsen havde en praktisk tilgangsvinkel til emnerne samt mulighed for mange diskussioner. Her vil jeg især fremhæve kommunikationsdelen som ekstraordinært godt for mit udgangspunkt.

LÆS MERE...

Ifølge Martin Lyngbæk er de vigtigste key-learnings, han tager med hjem, dermed relateret til lederens kommunikationsmæssige rolle.

– Især inden for kommunikationsdelen har jeg fået en øget indsigt i, hvornår og hvordan jeg skal kommunikere for at opnå den bedste gennemslagskraft. Det handler blandt andet om, at man altid sørger for at designe kommunikationsindsatsen til formålet og til den kontekst, man befinder sig. Jeg har fået nogle værktøjer, jeg allerede på daglig basis anvender i forhold til min kommunikation, så det har været enormt lærerigt. Derudover har jeg rent netværksmæssigt haft stor glæde af programmet, ikke mindst i relation til den tredjeparts sparring fra uvildige, man opnår. Eksterne kan se tingene lidt udefra og mere objektivt, end de som er internt i organisationen, og det er særdeles nyttigt, udtaler han.

Martin Lyngbæk har allerede overvejelser om at deltage i modul 2 og 3, som foregår på INSEAD i Frankrig, hvilket betyder, at han afslutningsvis får et uddannelsescertifikat på hele Executive Management Programme.

– Jeg vil helt sikkert overveje at deltage på de to efterfølgende moduler på INSEAD, men for mig har det fungeret rigtig godt at dele uddannelsen op i to dele, både af hensyn til andre opgaver og familien. Jeg er meget tilfreds med denne fleksibilitet, som passer godt til mine behov, slutter han.

Hanne Fastrup Krøjgaard

Koncernøkonomichef, NDI

Hanne Fastrup Krøjgaard er koncernøkonomichef i NDI, en nordisk koncern med en række selskaber inden for forskellige brancher, men med hovedfokus på dækimport, dækværksteder samt værkstedsudstyr. Derudover har koncernen aktiviteter inden for arbejdstøj, bilværksteder, campingcentre samt en ejendomsportefølje.

– Koncernen er familiejet og vokset fra at være en lille organisation til en stor koncern, hvor der er behov for at have mere fokus på struktur og processer, og vi er derfor pt. i gang med en turn-around-proces for at gøre os mere profitable. I den forbindelse, og fordi jeg efterhånden har en alder, hvor jeg kører lidt på rutine og erfaring, følte jeg et behov for at blive ”rusket lidt”. Min direktør havde tidligere deltaget på Executive Management Programme, og han anbefalede, at jeg kiggede nærmere på programmet. Jeg kunne godt se, at uddannelsens første modul, altså Executive Management Certificate, var spot on i relation til mit behov om at dygtiggøre mig inden for netop strategi, innovation, lederskab og kommunikation, fortæller Hanne Fastrup Krøjgaard.

LÆS MERE...

Koncernøkonomichefen føler i høj grad, at hun har fået et kompetencemæssigt løft, som er direkte anvendeligt i hendes arbejdshverdag.

– Både udbyttet af uddannelse, det faglige niveau samt kvaliteten på underviserne var vellykket. Det var ikke hårdt at være i gang hele dagen, for underviserne var både dygtige og inspirerende. Ja, jeg ønskede næsten, at undervisningen kunne fortsætte, når dagen var omme. Jeg var især tilfreds med de konkrete og praktiske værktøjer, vi blev præsenteret for, og så var det både givende og spændende at møde andre ligesindede programdeltagere, siger hun og fortsætter:

– En af de kendte key-learnings, jeg vil trække frem, relaterer sig til, at ”det er mennesker, der gør forskellen”, og at vi må arbejde struktureret for at få de ansatte ”med”. I den forbindelse var Manuel Knights oplæg om kultur, struktur og teams særdeles givende i forhold til at blive i stand til at skabe en kultur, hvor medarbejdere føler sig inspireret og motiveret. Dernæst vil jeg fremhæve sessionen omkring kommunikation, hvor jeg har fået meget læring om, hvor vigtigt det er, at information og kommunikation bliver bragt i spil, så det bliver forstået og accepteret. Afslutningsvis har innovationsdelen med Jesper Klit givet mit en ny og vigtig viden, jeg kommer til at få god brug for. Allerede nu anvender jeg de nye kompetencer – ikke mindst i forhold til kommunikation og feedback til de ansatte. Faktisk har jeg hele materialet fra programmet liggende på mit skrivebord, og jeg hiver det frem for at blive inspireret af de værktøjer og modeller, jeg blev præsenteret for på uddannelsen.

Selv om Executive Management Certificate står alene som en selvstændig uddannelse, har Hanne Fastrup Krøjgaard ambitioner om at fortsætte uddannelses modul 2 og 3 på INSEAD i Frankrig inden for overskuelig fremtid.

Tilmeld dig

BESTIL MATERIALE

Her kan du bestille materiale om Executive Management Certificate