2 moduler – 7 dages koncentreret undervisning

Med Leadership Acceleration Programme IMD får du en international og topprofessionel lederuddannelse fra den anerkendte schweiziske business-skole IMD.

Leadership Acceleration Programme er en koncentreret og professionel lederuddannelse for fremtidens ledere. Uddannelsen udvikles løbende i samarbejde med førende professorer fra en af verdens mest anerkendte business schools, schweiziske IMD, og ledere fra skandinaviske virksomheder.

Udviklingen sikrer, at der til enhver tid er fokus på den nyeste og mest relevante viden kombineret med brugbare strategiske og ledelsesmæssige værktøjer. Alt sammen for at sikre, at du med det samme kan bringe dine færdigheder fra uddannelsen i spil hjemme i virksomheden.

Dato og pris

Digitalisering er en del af lederuddannelsen

Digitalisering og digital ledelse er en del af agendaen på Leadership Acceleration Programme, da emnerne har en enorm stor betydning og relevans for de ledere, der ønsker at følge med i den digitale udvikling.

Digitaliseringsemnet er udviklet i samarbejde med professorerne fra IMD Business School – nogle af de bedste eksperter inden for dette fagområde i europæisk sammenhæng. Som deltager kan du se frem til at få en indgående og omfattende forståelse for digitalisering og digital ledelse. Du får både det overordnede ”helikopterperspektiv”, men du kommer også hjem med helt konkrete og håndgribelige modeller og værktøjer, så du er i stand til at eksekvere på den digitale strategi fra dag et.

Dine undervisere

Hvad er dit udbytte af at deltage?

Leadership Acceleration Programme vil styrke din ledelsesmæssige rolle og giver dig:

  • indsigt i en række aktuelle emner som digitalisering, artificial intelligence, innovation, eksekvering på digital strategi, lederskab, emotionel intelligens og kommunikation
  • viden om digitalisering og hvordan du eksekverer på den digitale strategi
  • redskaber til at skabe nye løsninger via innovation, der kan føre til vækst og som forbedrer din virksomheds konkurrencefordel
  • ny viden fra internationale undervisere der er opdateret på de konkurrencemæssige forandringer der sker i verden
  • et kompetenceløft på dine faglige og personlige lederevner
  • indsigt i hvordan du videreudvikler dine personlige styrker i din lederrolle
  • evnen til at motivere og engagere dine medarbejdere og kolleger
  • indsigt i valg af forretningsmodel i forhold til konkrete strategiske udfordringer
  • strategisk indsigt, der gør dig til en kvalificeret sparringspartner for virksomhedens topledelse
  • Diplom fra IMD – værdifuldt for dit CV
  • et professionelt netværk og en fælles referenceramme med andre ledere

BESTIL MATERIALE

Her kan du bestille materiale om lederuddannelsen Leadership Acceleration Programme IMD

Modul 1

Modul 1 fokuserer på emnerne STRATEGI, INNOVATION, LEDELSE OG KOMMUNIKATION.

Strategidelen giver dig et godt overblik over den praktiske anvendelse af strategiske metoder og værktøjer alt fra strategiformulering til implementering.

På modul 1 vil du få en introduktion til strategiens verden, hvor undervisningen har til formål at føre dig gennem en struktureret strategiproces fra A til Z. Du vil få indsigt i, hvordan du som leder helt konkret kan omsætte teori til praksis, som vil sikre, at du bliver i stand til at bidrage til en struktureret og effektiv udvikling og eksekvering af strategien i din virksomhed. Vi sætter fokus på din rolle i strategiprocessen, både i udviklingen af strategien, men også i forhold til selve eksekveringen, hvor du lærer at spille dig selv på banen som en værdifuld sparringspartner.

Derudover vil modulet sikre, at du få overblik, inspiration og værktøjer samt tilhørende guidelines til brug for udvikling og eksekvering af strategiarbejdet, så du bliver endnu bedre rustet til jeres strategiarbejde og ikke mindst til implementeringen og eksekveringen af jeres strategi. Strategimodulet vil endvidere skabe et godt fundament til den resterende del af din deltagelse på Leadership Acceleration Programme

På innovationsdelen vil du lære, hvordan man med nye innovationsmetoder bliver i stand til at forstå kundens behov fra en ny vinkel, omsætte dette til nytænkende idéer samt få disse virkeliggjort i praksis.

Ledelsesdelen vil gøre dig fortrolig med de væsentligste forudsætninger for, hvordan du skaber en kultur, der understøtter virksomhedens ambitioner. Du vil blive inspireret og blive præsenteret for en række håndgribelige metoder og værktøjer, som kan understøtte din ledelsesrolle fremadrettet.

Modulet giver dig også en dybere indsigt i dine personlige styrker og svagheder som kommunikator. Samtidig ser vi på, hvordan du med simple redskaber motiverer og engagerer resten af organisationen gennem effektiv kommunikation.

Det siger vores deltagere

Modul 1

  • Varighed: 4 dage
  • Emner: Strategi, innovation, lederskab og kommunikation
  • Sted: Kolding, Danmark

Modul 2

På modul 2 går vi tæt på verdens mest innovative virksomheder. Vi undersøger, hvilken lederadfærd og hvilket organisatorisk set-up, der skaber de bedste rammer for at udvikle nye idéer og omkostningseffektiv drift.

Du får indsigt i personlighedsprofiler og ledelsesstile og arbejder videre med motivering og mobilisering af din organisation.

Du vil også få indgående forståelse for digitalisering og digital ledelse – både det overordnede ”helikopterperspektiv”, men også helt konkrete og håndgribelige modeller og værktøjer, så du er i stand til at eksekvere på den digitale strategi fra dag et.

Tilmeld dig

Modul 2

  • Varighed: 3 dage

  • Emner: Innovation, strategi og digitalisering

  • Sted: IMD, Schweiz

Deltag i eksklusivt læringsforum

Executive Forum er et eksklusivt læringsforum for dig, der ønsker at fokusere på og udvikle din ledelsesmæssige og strategiske viden og kompetence. Forummet er desuden en enestående mulighed for at bevare kontakten med tidligere deltagere, hvis du har deltaget på et af Scandinavian Executive Institutes uddannelsesprogrammer.

I Executive Forum får du unik viden og inspiration fra professorer fra de internationalt anerkendte business-skoler, IMD og INSEAD, der via fire årlige masterclasses giver dig indblik i den nyeste forskning, de nyeste metoder og de nyeste cases.

Læs mere om Executive Forum