Undervisere Leadership Acceleration Programme

Bliv udfordret og inspireret

Mød nogle af verdens førende professorer og erfarne eksperter

Læs mere om underviserne.

Björn Lindbäck

Senior Partner & Adviser, XLNS Consulting Group AB

Bjørn H. Lindbäck er en anerkendt underviser i strategi og har stor erfaring med strategi i både udøvende og rådgivende stillinger. Han rådgiver virksomheder og organisationer i projekter og opgaver og har siden 1987 dedikeret sit arbejde til strategi på globalt plan. Björn Lindbäck har en B.Sc. i Business Administration fra Lunds Universitet i Sverige og en global certificering som Management Consultant (CMC). Han har også en Kaplan-Norton Master Class-certifikat i “Strategy Management & Execution”.

Jesper Klit

CEO & Kommunikationsrådgiver

Jesper Klit er en af de mest populære og inspirerende europæiske undervisere i kommunikation og lederskab. Han er CEO hos Jesper Klit & Partners og har tidligere arbejdet på Weekendavisen, TV2 og på Nordisk Film TV, hvor han var CEO i seks år.

Han har specialiseret sig i udvikling af personlig kommunikation og gennemslagskraft, medie-coaching og business storytelling og rådgiver virksomheder og ledere i personlig og strategisk kommunikation. Blandt Jesper Klits klienter er flere Fortune 500-virksomheder.

Manuel Knight

Organizational Expert

Manuel Knight er en stærkt motiverende taler. Han leder organisatoriske udviklingsprocesser i hele verden og er ekspert i at skabe effektive og succesfulde teams, ledere og organisationer. På Executive Management Programme underviser han i udvikling af organisationskulturer, hvor alle føler sig motiverede og i stand til at yde deres bedste. Manuel Knight har en spændende og anderledes baggrund. Fra en ghetto i Atlanta, Georgia, til et liv som en internationalt succesrig konsulent.

Rupert Millington

Director & Co-Founder Curious Industry, London

Rupert Millington underviser i strategisk innovation og ejer den engelske virksomhed Curious Industry. Han rådgiver større virksomheder om strategisk innovation og arbejder med at identificere og udvikle nye produkter og brands. Han har designet og leveret nogle af markedsføring-branchens mest succesfulde innovationssystemer og uddannelsesprogrammer og har været ansvarlig for at skabe globale kommunikationsstrategier for kunder som Dyson, Philips, IKEA og Heinz. Han har arbejdet hos Y & R i London og var senest global chef for strategisk innovation på kommunikationsbureauet, Aegis plc.

Mark Greeven – Programdirektør

Professor of Innovation and Strategy IMD &
Programme Director for the Leadership Acceleration Programme

Mark Greeven er Professor of Innovation and Strategy på IMD samt programdirektør på Leadership Acceleration Programme IMD. Igennem et årti har han opbygget erfaring inden for forskning, undervisning og rådgivning i Kina, hvilket gør ham i stand til at hjælpe virksomheder med innovation i en turbulent verden. Desuden har han samarbejdet med innovative kinesiske virksomheder samt multinationale nyskabende virksomheder for at udforske nye måder hvorpå, man kan organisere og understøtte innovation samt designe økosystemer. Han taler desuden flydende kinesisk.

Læs mere om Mark Greeven

Ina Toegel

Professor of Leadership and Organizational Change IMD

Ina Toegel er Professor of Leadership and Organizational Change på IMD. Hendes undervisning omfatter eksperimentel læring og fokuserer på en række emner – blandt andet selv-ledelse, ledelse af high-performance-teams og organisatorisk forandring. Hendes forskning fokuserer på teamdynamik, organisatorisk forandringsledelse, topleder-teams i ændringsprocesser samt iværksætteri.

Inas programledelse og undervisningserfaring omfatter blandt andet ledelsesprogrammer hos virksomheder som Pirelli, Legrand, UEFA, Bank of Communications, Bayer, Electrolux, ASSA ABLOY, T-Systems, Carlsberg, JTI, Hydro og Tenaris.

Inden professor Toegel blev tilknyttet IMD, underviste hun på Ecole Hôtelière de Lausanne. Hun har en PhD i ledelsen fra INSEAD (Frankrig), en MSc i Management Research fra Saïd Business School, Oxford University (UK) samt en bachelorgrad i økonomi fra Columbia University (USA).

Læs mere om Ina Toegel

Howard Yu

Professor of Strategy and Innovation, IMD

Howard Yu vil undervise i digitalisering og digital ledelse på Leadership Acceleration Programme. Og det er ikke ”Mr. Hvem-som-helst”, deltagerne kan se frem til at møde: Yu har de senere år modtaget en lang række priser, senest ”Case Center Award” i 2017 for sit arbejde med emnet ”Big Data – Risks and Opportunities” – en pris, som Financial Times omtaler som ”the business schools Oscars”. I 2015 blev han endvidere udnævnt til en af de 40 bedste business-skole professorer i verden under 40 år.

I 2017 var Howard Yu desuden på Thinkers50 Innovation Award-liste, og i 2018 optrådte han på Thinkers50 Rader-liste over de 30 ledelseseksperter, der mest sandsynligt vil forme fremtiden i forhold til hvordan organisationer ledes.

Læs mere om Howard Yu

Hør IMD-Professor Howard Yu fortælle om hvorfor digitalisering er et vigtigt emne på uddannelsen.