“Jeg havde fået programmet anbefalet fra tidligere deltagere, som blandt andet fremhævede, at deltagerne bestod af en rigtig god blanding af både private og offentlige ledere – og at programmet bød på undervisning af høj kvalitet med dygtige undervisere. Jeg var nysgerrig på at få en dybere indsigt i de krav, der er i relation til at varetage en toplederfunktion, og samtidig ønskede jeg at blive klædt på fagligt til at blive dygtigere til at arbejde med strategiske mål og forandringsledelse. Jeg oplever selv, i forbindelse med de forandringer vi står overfor at skulle implementere, at dette ofte er vanskeligt. Og med de enorme udfordringer sundhedsvæsenet står overfor i fremtiden, skal vi fra ledelsesmæssig side blive endnu skarpere til at forstå og eksekvere på strategiske mål, siger hun om bevæggrunden for at deltage i uddannelsesprogrammet.”