NY BOG: Unik undersøgelse om nordisk bestyrelsesarbejde

Anden udgave af bogen «Leading a Board – Chairs’ Practices Across Europe» er netop på gaden. Bogen giver et unikt indblik i ledelse af bestyrelser i 14 europæiske lande, og omfatter nu, udover Danmark, også Norge, Sverige og Finland.

Anden udgave af bogen “Leading a Board – Chairs’ Practices Across Europe” er netop udgivet. Programdirektør på Executive Board Programme og Advanced Board Programme, INSEAD-professor Stanislav Shekshnia, er redaktør på bogen. CEO i Scandinavian Executive Institute, Steen Buchreitz Jensen, er forfatter til to af kapitlerne i bogen, der omfatter den norske og danske undersøgelse.

– Bogen giver et særdeles interessant indblik i ledelse af bestyrelser i en lang række europæiske lande, og i den nye udgave er antal lande, der er med i undersøgelsen, udvidet fra otte til 14. Den nye bog omfatter nu også, hvordan bestyrelser arbejder med digitalisering og bæredygtig udvikling – og ikke mindst: hvordan de har håndteret COVID-19-krisen, forklarer Steen Buchreitz Jensen og tilføjer:

– Lige så interessant er det, vi nu har udvidet researchen med yderligere tre nordiske lande, herunder Norge, Sverige og Finland. Der er en række spændende og unikke karaktertræk ved nordisk bestyrelsesarbejde, og det er særdeles interessant at ”sammenligne” den nordiske tilgangsvinkel med bestyrelsesarbejde i de øvrige europæiske lande.

Bestyrelsesuddannelse i samarbejde med INSEAD

Kvalitative interviews

Bogen giver et sjældent indblik i bestyrelseslokalerne i 14 europæiske lande, hvor den bygger på mere end 300 kvalitative interviews med bestyrelsesformænd, bestyrelsesmedlemmer, direktører og aktionærer i disse lande. Den henvender sig til alle, der beskæftiger sig med bestyrelsesarbejde, hvilket naturligvis er specielt bestyrelsesformænd og bestyrelsesmedlemmer, men også direktører og virksomhedsejere, der i har et tæt forhold til sin bestyrelse.

– Bogen tager udgangspunkt i en omfattende undersøgelse omkring praksis blandt bestyrelsesformænd, som INSEAD foretog for nogle få år siden. Undersøgelsen førte til, at man fik afdækket en række udfordringer, som disse bestyrelsesformænd ofte måtte håndtere. Det er spørgsmål og svar relateret til disse udfordringer, der er omdrejningspunktet, fortæller Steen Buchreitz Jensen, CEO i Scandinavian Executive Institute.

NYHED: Advanced Board Programme INSEAD

BESTIL MATERIALE

Her kan du bestille materiale om

bestyrelsesuddannelsen Executive Board Programme INSEAD

Ingen matematiske formler for bestyrelsesarbejde

Den oprindelige undersøgelse fra INSEAD viste, at langt hovedparten af de udfordringer, som bestyrelsesformænd mødte på deres vej, var relateret til interpersonelle forhold og relationer mellem mennesker. Det kunne for eksempel handle om forholdet mellem bestyrelsesformanden og hhv. ejer, den daglige ledelse eller et vanskeligt bestyrelsesmedlem.

– Leading a Board – Chairs’ Practices Across Europe giver ikke en konkret ”formel” for eller en ”anbefaling” af, hvordan man skal udføre ”korrekt bestyrelsesarbejde”, men illustrerer i højere grad, at succesfuldt bestyrelsesarbejde afhænger meget af, at man vælger de indsatser, som er rigtige i den konkrete sammenhæng. Bogen fungerer godt som et praktisk opslagsværk, hvis man ønsker at få mere viden og er interesseret i at blive inspireret til, hvordan man udfører et godt bestyrelsesarbejde. Leading a Board griber både fat i mikrokonteksten, som handler om det der foregår inde i bestyrelsen – og makrokonteksten, det som foregår på landeniveau, fx i forhold til lovgivning og kultur, forklarer han.

Se programindholdet i Executive Board Programme INSEAD

Danske og nordiske karaktertræk i bestyrelsesarbejde

Ejerstruktur, virksomhedens størrelse og virksomhedens alder er på mange måder vigtigere end landekulturen, når det drejer sig om at identificere forskelle i bestyrelsespraksis. Alligevel giver bogen et spændende indblik i forskellene mellem de 14 lande, som bogen beskæftiger sig med: Danmark, Norge, Sverige, Finland, Tyskland, Italien, Holland, Rusland, Schweiz, Tyrkiet, Frankrig, Spanien, Ukraine og Storbritannien. Ser man specifikt på Danmark og Norden, er der imidlertid er række hovedkonklusioner, som er specielt interessante.

– I udgangspunktet er der mange lighedstræk mellem dansk og nordisk bestyrelsesarbejde, og mange af de karaktertræk, der gør sig gældende i Danmark, er også karakteristiske for det øvrige Norden. Skal man pege på nogle af de særegne træk, drejer det sig fx om at danske bestyrelsesformænd i høj grad agerer facilitatorer, der stræber efter harmoni og konsensus – men samtidig også effektivitet. De er uformelle i deres kommunikationsform og er optaget af at være oprigtige og tilgængelige. Derudover opfordrer de deres bestyrelseskolleger til at sige sin mening, og de er ikke bange for modstridende synspunkter og uenigheder – så længe disse fremlægges proaktivt. Generelt arbejder danske bestyrelser meget proaktivt med deres aktionærer, men de beskytter i høj grad deres egen uafhængighed og autoritet, slutter Steen Buchreitz Jensen.

Se programindholdet i Executive Board Programme INSEAD

Executive Forum – Masterclass med INSEAD – Fokus på bæredygtighed

Atalay Atasu – INSEAD professor og prisvindende forsker inden for cirkulær økonomi, producentansvar og miljøregulering

I denne masterclass vil Atalay Atasu give et operationelt perspektiv på bæredygtig forretningspraksis samt afdække, hvilke grundlæggende elementer der skal til for at eksekvere på en strategi inden for cirkulær økonomi.

Et af de vigtigste take-aways fra masterclassen er et anvendeligt framework, der forklarer, hvorfor bæredygtighedsinitiativer er afgørende for erhvervslivet. Og hvordan disse initiativer kan bidrage til at udforme strategier for cirkulær økonomi i organisationer og virksomheder.

Som deltager får du en bred introduktion til begrebet cirkulær økonomi samt et detaljeret indblik i de to grundlæggende byggesten, nemlig cirkulære forretningsmodeller og cirkularitetsdesign.

Læs mere om Masterclassen her og tilmeld dig

Atalay Atasu, INSEAD