Gratis online-seminar med Jim Hagemann Snabe

Deltag i gratis online-seminar med den anerkendte erhvervsleder Jim Hagemann Snabe den 11. oktober og få indsigt i, hvordan ledelses- og strategimodellen Dreams & Details kan bidrage til at genopfinde og forbedre din virksomhed og dit lederskab.

Den 11. oktober 2023 kl. 13:00 inviterer Scandinavian Executive Institute til online-seminar med Jim Hagemann Snabe, hvor omdrejningspunktet er ledelses- og strategimodellen Dreams & Details.

Jim Hagemann Snabe har en særdeles omfattende erfaring som erhvervsleder, og er i dag blandt andet bestyrelsesformand i henholdsvis Siemens og Northvolt samt bestyrelsesmedlem i World Economic Forum. Han er desuden medforfatter til en række bøger, blandt andet Dreams & Details.

Tilmeld dig gratis her

En brydningstid med behov for nye ledelsesmodeller

På onlineseminaret giver Jim Hagemann Snabe deltagerne en indsigt i Dreams & Details-konceptet, hvordan det kan anvendes samt hvilket udbytte, man kan forvente at få ud af modellen.

– Verden befinder sig i en brydningstid, hvor både den digitale udvikling og behovet for grøn omstilling fordrer nye ledelsesmodeller, der kan håndtere disse omfattende ændringer og udfordringer. Ledelses- og strategimodellen Dreams & Details giver et bud på, hvordan man i praksis gør netop dette, udtaler Jim Hagemann Snabe og tilføjer:

– Dreams & Details-ledelsesmodellen har gennem en årrække bevist sin værdi med henblik på at opbygge og gennemføre ambitiøse transformationer, og det håber vi, at flere vil få gavn af, slutter han.

Tilmeld dig her

Online-seminaret forventes at vare ca. 45 minutter. Har du ikke mulighed for at deltage i selve mødet, er du meget velkommen til at tilmelde dig alligevel – og du vil efterfølgende få tilsendt præsentation samt optagelse af mødet.

Dreams & Details-konceptet giver os forudsætningen for succes