”Nu skal vi træde på speederen”

Rasmus Grønborg Bak, der er CEO i DSH Wood, står overfor en større ændrings- og udviklingsproces i sin virksomhed, hvilket var bevæggrunden for at deltage i toplederprogrammet Executive Management Programme INSEAD.

Rasmus Grønborg Bak er CEO i DSH Wood, en handelsvirksomhed der trader træ og trærelaterede produkter og har eksisteret siden 1967. DSH Wood er ejet Dansk Skovforening, som er brancheorganisation for de danske skovejere, og er dermed en producent- og leverandørejet kommerciel virksomhed. Hovedkontoret ligger i Danmark, men virksomheden har en lang række indkøbs- og salgskontorer rundt omkring i Europa samt i Fjernøsten – og har handel med totalt set 40 lande verden over.

– I en lang årrække har vi haft en jævn vækst, hvilket hænger sammen med, at vi skal have en vis volumen for at være interessante ude i verden. Vi har gjort et godt stykke ”rugbrødsarbejde” og er nu klar til at fokusere yderligere på vækst og positionere os for fremtiden, udtaler Rasmus Grønborg Bak.

Læs mere om Executive Management Programme INSEAD

Ønske: netværk og inspiration

Han har en uddannelsesmæssig baggrund som forstkandidat fra Landbohøjskolen og er desuden kaptajn af reserven. Efterfølgende har han arbejdet med både rådgivning og handel i dansk skovbrug og været godsforvalter i Sverige. Og for fem år siden tiltrådte han så stillingen som direktør i DSH Wood, hvor han har det strategiske ansvar for virksomheden samt for vækst og udvikling på tværs af de mange forskellige lande og kulturer, som virksomheden er i berøring med.

BESTIL MATERIALE

Her kan du bestille materiale om toplederuddannelsen Executive Management Programme INSEAD

– Virksomheden har et godt fundament, og vi er godt kørende. Men det er nu, vi skal træde på speederen, og det var baggrunden for, at jeg ønskede at deltage i toplederprogrammet Executive Management Programme INSEAD, hvor jeg ville få mulighed for at træffe ligesindede ledere, der står i samme situation som mig. Derudover har jeg allerede et stærkt netværk internt i branchen, men jeg ønskede at udvide dette til et ikke-branchespecifikt netværk, som kunne være med til at inspirere mig, siger direktøren i DSH Wood.

Se indholdet i toplederprogrammet

Viden, læring og ”spirit i luften”

Rasmus Grønborg Bak blev specielt overrasket og imponeret over det miljø, han mødte på INSEAD.

– Den oplevelse, jeg fik på INSEAD, havde jeg slet ikke tænkt på. Business-skolen emmer af læring og viden, og der er så meget ”spirit i luften”. Underviserne er topmotiverede, og de leverer undervisning af topkvalitet. Det, som også gjorde stort indtryk på mig, var, hvor stort engagementet var fra de øvrige deltagere. Det var virkelig spændende at møde forskellige folk fra både familievirksomheder, kapitalfonde, offentlige organisationer og andre virksomheder. Alle har et forskelligt afsæt, og det inspirerede mig til at anskue tingene fra en anden vinkel, forklarer han og tilføjer:

– Det allervigtigste, jeg tager med hjem, relaterer sig til undervisningen i AI (Artificial Intelligence) og digitalisering. Det kræver betydelige ressourcer at implementere disse ting, men det er også enormt, hvor meget det kan flytte, hvis man tør at være ambitiøs på området. Dernæst har jeg fået adgang til ny viden indenfor en lang række fagområder samt en lang række praktiske værktøjer inden for det strategiske og ledelsesmæssige fagområde.

Mød programmets undervisere

Benzin på bålet

Læringen fra programmet kommer han både til at anvende på den korte og den lange bane.

– Der er ting, jeg allerede har taget i brug, men der er også ting, der har et 5-10 års perspektiv. Blandt andet er det med digitalisering og dataopsamling vigtigere for os end nogensinde før i vores organisation. Og for mig har det været ekstra benzin på bålet at være afsted og få viden om dette fagområde.

Også i et netværksmæssigt perspektiv har programmet bidraget positivt, fremhæver han.

– Netværket har haft afgørende betydning, og der er fem deltagere, jeg har haft tæt kontakt med efterfølgende. Øget samvær styrker relationer, og det har den projektopgave, vi lavede sammen mellem modul 2 og 3 også vist. Projektopgaven tog udgangspunkt i min virksomhed, hvor vi kiggede på muligheden for at digitalisere processerne i DSH Wood, hvilket ville være et kæmpe skridt. Det er særdeles værdifuldt – og en sjælden mulighed – at sætte sig ned sammen med en kompetent gruppe sparringspartnere og dykke dybt ned i et en sådan case. Jeg har fået opbygget et vigtigt netværk og har nogle mennesker, jeg kan gribe fat i, hvis jeg får behov for det fremadrettet, slutter Rasmus Grønborg Bak.

Dette siger tidligere deltagere om toplederprogrammet

Fortsæt din læring efter endt uddannelse

– deltag i flere årlige undervisningsdage

Executive Forum er et eksklusivt læringsforum for dig, der ønsker at fokusere på og udvikle din ledelsesmæssige og strategiske viden og kompetence.

I Executive Forum får du aktuel og unik viden med henblik på at videreudvikle din leder- og bestyrelsesrolle. Du får inspiration fra professorer fra de internationalt anerkendte business-skoler, IMD og INSEAD, der via fire årlige masterclasses/undervisningsdage giver dig kontinuerlig læring om temaer, der optager virksomheder, ledere og bestyrelser i dag.

Forummet er desuden en enestående mulighed for at bevare kontakten med tidligere deltagere, hvis du har deltaget på et af Scandinavian Executive Institutes uddannelsesprogrammer.

Executive Forum – fortsæt din læring