God ledelse i krisetid

Hvordan håndterer du din lederrolle i krisetid bedst muligt – og er det egentlig forskelligt fra ”normalen”? Det har vi spurgt Andrew Shipilov om, der er INSEAD-professor og programdirektør på vores toplederprogram.

Ifølge INSEAD-professor Andrew Shipilov er der ikke tvivl om, at Corona-krisen i særdeleshed er en krisetilstand for hele verden.

– Jeg tror, at 9/11 er et sammenligneligt chok. Før dette tidspunkt ville det være vanskeligt at tro, at fly kunne flyve ind i bygninger. I december var det vanskeligt at tro, at denne globale pandemi kunne udvikle sig så hurtigt. Efter Covid-krisen kommer verden ikke til at blive den samme, er den klare udmelding fra Andrew Shipilov, før han fortsætter:

– Når jeg går ned ad gaden i min lille franske landsby med baguetter, som er lavet af fransk mel, tænker jeg, at mad- og medicinforsyninger burde blive enormt vigtige for landene efter denne krise. Vi har oplevet, at landegrænserne pludselig kan lukke, og da bliver det endnu vigtigere at have landmænd, som kan producere fødevarer og medicinalvirksomheder, som kan producere medicin og masker. Den globale handel vil efterhånden blive genoptaget, men fremadrettet vil nationalstatens rolle unægtelig blive meget vigtigere, forudser han.

Toplederprogram i samarbejde med INSEAD

God ledelse i krisetid

God ledelse i krisetid

Ifølge INSEAD-professoren står man i en vanskelig situation som leder, hvis man ikke i forvejen har lagt planer for eventuelle kriser. Ledere bør nemlig i allerhøjeste grad sørge for at bemyndige deres ansatte, så de er klare til at håndtere kriser og uforudsete begivenheder.

– Det betyder, at man bør have skabt et tværfagligt kriseledelses-team, som er i stand til at koordinere aktiviteter mellem de forskellige afdelinger eller forretningsenheder. Det er vanskeligt at lave store planer, når krisen først har indfundet sig, og derfor bør organisationer være velforberedte. Og så bør lederne indse, at de ikke er ufejlbarlige, og at de bør være meget opmærksomme på at lytte til andre – både de svage og stærke signaler.

Uddannelsesprogram med fokus på at lede forandringsprocesser

Vær ærlig – og giv håb

Et af de elementer, Shipilov fremhæver som meget vigtigt, er lederens måde at kommunikere med sine ansatte på.

– Leder bør helt klart kommunikere ”sandheden”, uanset hvor smertefuld den måtte være. Det er ingen grund til at forskønne situationen, men samtidig bør lederne også give håb til de ansatte. Der kommer en tid efter Covid-krisen, og den bør organisationen også være klar til, fremhæver han.

Normalt er vi vant til at kommunikere ”ansigt-til-ansigt. I disse tider, hvor rigtig meget at kommunikationen og ledelsesarbejdet foregår i form af distanceledelse, kunne man foranlediges til at tro, at ledere måske skulle lede på ”andre måder”.

– Jeg tror faktisk ikke, at de to former for ledelse er forskellige. Vi bør stadig være ærlige og give håb. Jeg tror, at verden er meget bedre forberedt på denne krise, end vi ville have været for 20 år siden. Vi er i stand til at kommunikere via diverse platforme, der gør os i stand til at arbejde på distancen. Forestil dig, at undervise over telefonen i 1990 eller overvåge it-infrastruktur hjemmefra i 1985. Men naturligvis er verden blevet meget mere kompleks, og evnen til at håndtere denne kompleksitet er endnu vigtigere nu, end den var tidligere.

Nyt og avanceret bestyrelsesprogram i samarbejde med INSEAD

Diversitet er svaret

Som leder i en krisetid bør man, ifølge INSEAD-professoren, være forberedt på at alt kan ”gå galt”. Men han fremhæver også, at et konkret element er af enorm betydning – og det handler om diversitet.

– Vær meget opmærksom på diversiteten af de mennesker, du omgiver dig med: Diversitet med henblik på idéer, perspektiver, funktioner, køn osv. Bare hvis du sørger for at omgive dig med teams, som repræsenterer diversitet, vil du være i stand til at håndtere og overvinde krisen.
Han mener imidlertid ikke, at vi behøver at kigge langt tilbage i historien for at finde gode eksempler på ledere i krisetider.

– Det ville selvfølgelig være fristende at nævne store navne som Steve Jobs og John F. Kennedy som gode eksempler på ledere, der har håndteret store kriser succesfuldt. Men jeg tror faktisk, at de bedste eksempler på krise-lederskab er de nuværende handlinger foretaget af kvinder og mænd over hele kloden, som leder sundhedssektoren netop nu. De udviser en fantastisk dedikation og innovationsevne, samtidig som deres eget liv og helbred er i fare. De bedste tilfælde af krise-lederskab er derfor sandsynligvis ikke dem, vi kommer til at læse om i erhvervspressen, slutter Andrew Shipilov.

Få unik viden og inspiration til at udvikle din lederrolle