testimonials

Hjem » Danny Feltmann Espersen

Danny Feltmann Espersen

Professionelt bestyrelsesmedlem
Danny Feltmann Espersen har i nærmere 30 år arbejdet med branding, digitalisering, kunderejser, ESG-agendaen samt international vækst og skalerbarhed i mærkevarebranchen. Især modebranchen har præget karrieren, herunder næsten 18 år i forskellige lederfunktioner i H&M og efterfølgende President & CEO i svenske KappAhl.

Danny Feltmann Espersen har i nærmere 30 år arbejdet med branding, digitalisering, kunderejser, ESG-agendaen samt international vækst og skalerbarhed i mærkevarebranchen. Især modebranchen har præget karrieren, herunder næsten 18 år i forskellige lederfunktioner i H&M og efterfølgende President & CEO i svenske KappAhl. Turen er imidlertid også gået inden om andre high-end forbrugsproducenter, herunder B&O og hudplejevirksomheden Karmameju. Frem til januar 2023 var han desuden Group CEO i Designers Company, der er moderselskabet bag en række designvirksomheder, og siden da har fokus været på at forme en karriere ud fra en portefølje af bestyrelsesposter og som partner i investeringsselskabet Executive Capital.

I dag er al tid dermed dedikereret til investerings- og bestyrelsesarbejde, hvilket blandt andet inkluderer bestyrelsesposter i Becksöndergaard og Fairpoint Outdoors. Tidligere har han desuden siddet i bestyrelsen i Joe & The Juice samt køkkenvirksomheden TCM Group.

– Det er skalerbarheden, internationaliseringen og væksten, der er den røde tråd i alle de ting, jeg har beskæftiget mig med, og herunder naturligvis mærkevareopbygningen. Og det er disse kompetencer, jeg nu ønsker at bringe med ind i bestyrelseslokalet, siger Danny Feltmann Espersen og tilføjer:

– I alle de år, jeg har været involveret i bestyrelsesarbejde, har det været ”learning by doing”. Og længe har en bestyrelsesuddannelse stået højt på min ønskeliste, men tiden har ikke været til det. Med overgangen til den professionelle bestyrelseskarriere, var det rigtige tidspunkt imidlertid kommet, og samtidig var jeg blevet anbefalet Executive Board Programme INSEAD, som et særdeles godt og internationalt brand.

”Stjernegodt”

Ifølge Danny Feltmann Espersen var kvalitet og niveau helt på top – både på modulet i Danmark og på det efterfølgende modul på INSEAD i Frankrig.

– De danske undervisere var både dygtige og samtidig ganske underholdende. Og professorerne på INSEAD i Frankrig var både formidable og enormt engagerede. Selvom det var undervisning, de tydeligvis havde levereret mange gange før, blev det på ingen måde kedeligt og slavisk – de formåede virkelig at levere varen. Jeg føler i allerhøjeste grad, at jeg er blevet beriget igennem programmet, hvilket også kan tilskrives de mange dygtige deltagere, der bidrog til det høje niveau, udtaler han.

Trods hans baggrund som finansøkonom og arbejdet med kapitalfonde i mange år, var det alligevel læringen om de finansielle forhold, der fik allerstørst betydning for ham.

– Selvom jeg tidligere har arbejdet meget med disse ting, havde jeg virkelig glæde af at få systematiseret mange af de forhold, der handler om modelstyring af value creation. Det var ganske enkelt stjernegodt, og jeg skrev næsten en hel bog til mig selv under denne session. Dernæst vil jeg fremhæve den viden og inspiration, jeg fik omkring facilitering i bestyrelseslokalet. Det var en væsentlig læringsoplevelse for mig at blive mere opmærksom på, hvordan det er at få alle engageret og sikre, at der bliver lyttet til samtlige perspektiver. Det var lidt af en ahaoplevelse, siger han og afslutter:

– Den nye viden er allerede taget i brug i mit bestyrelsesarbejde, blandt andet i forbindelse med en igangværende strategiproces. Helt overordnet har dette været et stærkt program for mig.

Følg os

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Scandinavian Executive Institute Logo White
Modtag inspiration og viden om ledelsesmæssige emner
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende ny viden og inspiration til din rolle som leder og/eller bestyrelsesmedlem.