testimonials

Hjem » Hanne Torp Brodersen

Hanne Torp Brodersen

Projekt- og kommunikationschef, Færchfonden
Hanne Torp Brodersen er projekt- og kommunikationschef i Færchfonden, en erhvervsdrivende fond, der uddeler fondsmidler til almennyttige formål inden for iværksætteri, erhverv, kultur og uddannelse. Hun er desuden for nylig blevet udnævnt som næstformand Museum Salling – en statsanerkendt, kommunal museumsorganisation, der dækker arkæologi, kulturhistorie, kunsthistorie og naturhistorie.

Hanne Torp Brodersen er projekt- og kommunikationschef i Færchfonden, en erhvervsdrivende fond, der uddeler fondsmidler til almennyttige formål inden for iværksætteri, erhverv, kultur og uddannelse. Hun er desuden for nylig blevet udnævnt som næstformand Museum Salling – en statsanerkendt, kommunal museumsorganisation, der dækker arkæologi, kulturhistorie, kunsthistorie og naturhistorie.

– En stor del af mit daglige arbejde handler om bestyrelsesbetjening. Det er blandt andet til enhver tid bestyrelsen, der træffer beslutningen om, hvem som skal have donationer. Dette arbejde sammenholdt med, at jeg for nylig blev næstformand i Museum Salling betød, at jeg ønskede at supplere min praktiske erfaring med nogle teoretiske perspektiver inden for bestyrelsesarbejde, fortæller Hanne Torp Brodersen om sin bevæggrund for at deltage i bestyrelsesprogrammet Executive Board Programme INSEAD.

Intensivt – men det hele værd

Ifølge Hanne Torp Brodersen var niveauet højt – både rent fagligt, men også i relation til de øvrige deltagere.

– Programmet var intensivt og krævede en del forberedelse – men det var det hele værd. Og det var tydeligt, at for at få noget ud af det, var det vigtigt at have en vis forhåndsviden om, hvordan samspillet mellem bestyrelsen og ledelsen fungerer. De øvrige deltagere var knivskarpe, og så var der en særdeles god stemning på holdet, hvor det var tydeligt, at man gerne ville hinanden og alle lagde sig i selen for at bidrage bedst muligt.

Hun fremhæver især tre vigtige læringer, som hun kan tage direkte med hjem og anvende i sit bestyrelsesarbejde.

– En af læringerne for mig var, at kan ske, at du ikke er blevet udpeget til bestyrelsen for eksempelvis stærk finansielle og økonomiske kompetencer, men det fritager dig ikke for også her at sætte dig godt ind i stoffet og byde ind i forhold til dette aspekt. En anden relevant key-learning relaterer sig til den rolle, man indtager som bestyrelsesmedlem. At man som en del af bestyrelsen skal sikre gode processer, der hjælper administrationen til at finde svarene – men at man som bestyrelse ikke nødvendigvis skal give svarene. Afslutningsvis var det godt at genopfriske, at vi allerede på modul 1 blev mindet om altid at forsikre os om, at der er tegnet en bestyrelsesansvarsforsikring, siger hun, før hun afslutter:

– Alt i alt betyder uddannelsen, at jeg er blevet stærkere på teoretiske viden ift. at agere bestyrelsesmedlem. Dette vil jeg bringe i spil ift. mit nuværende arbejde, og på sigt kan der måske kobles mere bestyrelsesarbejde på min profil.

Følg os

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Scandinavian Executive Institute Logo White
Modtag inspiration og viden om ledelsesmæssige emner
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende ny viden og inspiration til din rolle som leder og/eller bestyrelsesmedlem.