testimonials

Hjem » Kate Holm Sørensen

Kate Holm Sørensen

Partner, chefkonsulent og erhvervspsykolog, UKON A/S
Kate Holm Sørensen har netop afsluttet uddannelsesprogrammet Leading Strategic Change på INSEAD. Hun har 25 års erfaring med ledelse og organisationsudvikling og er partner i UKON, som er et af Danmarks førende konsulenthuse inden for organisationspsykologi og ledelse. En central del af arbejdet i UKON er at skabe en stærk og bæredygtig integration mellem strategi, organisation og mennesker.

Kate Holm Sørensen har netop afsluttet uddannelsesprogrammet Leading Strategic Change på INSEAD. Hun har 25 års erfaring med ledelse og organisationsudvikling og er partner i UKON, som er et af Danmarks førende konsulenthuse inden for organisationspsykologi og ledelse. En central del af arbejdet i UKON er at skabe en stærk og bæredygtig integration mellem strategi, organisation og mennesker.

– Min notesbog er fyldt til randen med guldkorn, og hovedet er fyldt op med gode hands-on-værktøjer efter en særdeles spændende og lærerig uge på INSEAD med fokus på strategiske forandringer og transformationsprocesser, udtaler Kate Holm Sørensen.

Ifølge Kate er et af de tunge guldkorn, fremtiden skal bygges på, netop stærke netværk og relationer. Vi skal være i stand til at teame op om komplekse forandringsopgaver, når det virkelig gælder – og her er det vigtigt, at vi har noget indestående på relations-kontoen, som vi kan trække på.

Fire vigtige ingredienser
Hun fremhæver fire vigtige ingredienser i stærke og professionelle netværk og relationer, som hun har fået øjnene endnu mere op for i løbet det ugelange program, nemlig: ekspertise, følelser som ressource, tensility og nysgerrighed.

– Ekspertise handler om den viden, erfaring og kompetence, vi selv bringer til bordet i forhold til at skabe gensidig succes. Det kommer ikke af sig selv, men er bygget op gennem personlige karaktertræk som vedholdenhed og udholdenhed. Dernæst er jeg blevet endnu mere bevidst om følelsesmæssig intelligens som en vigtig ressource, og hvor vigtigt det er, at vi er kloge på både egne og andres følelser. Kunsten er, at få følelserne til at arbejde med os og opgaven, og ikke imod, udtaler Kate Holm Sørensen, før hun afslutter:

– Og så er det ”tensility”, hvilket er et nyt ord i mit vokabularium, der handler om antallet af og kvaliteten på de kontaktpunkter, som vores relationer er bygget op omkring. Det er vigtigt, at vi forbinder os til hinanden og forpligter os på et personligt plan, at vi møder hinanden som hele mennesker og ikke bare med den professionelle rolle og maske. Afslutningsvis er nysgerrighed en essentiel ingrediens. Nysgerrighed er netop drivkraften i relation til at være undersøgende og udviklende, men samtidig en vigtig driver for de tre tidligere nævnte ingredienser. Nysgerrighed kan i allerhøjeste grad få mennesker, relationer og forretningen til at gro.

Følg os

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Scandinavian Executive Institute Logo White
Modtag inspiration og viden om ledelsesmæssige emner
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende ny viden og inspiration til din rolle som leder og/eller bestyrelsesmedlem.