testimonials

Hjem » Michael Steen Amundsen

Michael Steen Amundsen

Dansk og islandsk landechef, Mölnlycke Healthcare
Michael Steen Amundsen er landechef i Danmark og på Island for Mölnlycke Healthcare og har det meste af karrieren bevæget sig inden for medtech-branchen.

Michael Steen Amundsen er landechef i Danmark og på Island for Mölnlycke Healthcare og har det meste af karrieren bevæget sig inden for medtech-branchen.

Mölnlycke Healthcare står over for – og midt i – en lang række ændrings- og transformationsprojekter, og det var bevæggrunden for, at han for kort tid siden valgte at deltage på Leading Strategic Change, som Scandinavian Executive Institute tilbyder i samarbejde med INSEAD.

– Jeg ville gerne have input til, hvordan man skaber forandringer på tværs af en multikulturel organisation. Jeg har ansvar for samspil, compliance/legal, back office og fælles kundeansigt mellem tre divisioner. Hvordan sikrer jeg, at vi fastholder en fælles kultur, har et ansigt mod kunderne på store emner og at vi arbejder effektivt sammen på tværs af disse forretningsenheder? Jeg havde altså en helt konkret case med mig på programmet, som handler om vores strategimplementering i Danmark og på Island, som jeg gerne ville øve mig på og få sat i system – og meget gerne sammen med nogle, jeg ikke kendte fra før og som kommer fra andre brancher end mig selv. Det med at få input fra andre seniorfolk, der har kendskab til lignende problemstillinger, så jeg som en særdeles givende mulighed.

”Outstanding” undervisning
Ifølge Michael Steen Amundsen var det afgørende, at programmet bød på et internationalt perspektiv og et højt fagligt niveau.

– Professorerne var intet mindre end outstanding, og jeg fik opfyldt mine ønsker, krav og forventninger. Niveauet på de øvrige deltagere var højt, og mixet af vores baggrunde var virkelig godt. Folk gav meget af sig selv, var meget interesserede og aktive, og der blev skabt et miljø med en åbenhed og fortrolighed, som udgjorde et særdeles godt grundlag for mange spændende og udbytterige diskussioner. Derudover var oplevelsen af et internationalt campusmiljø slet og ret en faglig treat, udtaler han.
Han påpeger især tre elementer, der har haft vigtig betydning for ham og det udbytte, han fik via uddannelsesprogrammet.

– Den forandringsmodel, vi blev præsenteret for, arbejder jeg allerede aktivt med i forhold til det strategiarbejde, jeg er i færd med at implementere. I modellen ligger der også en kulturanalyse, som har været rigtig vigtig for mig. Dernæst vil jeg fremhæve netværket med de øvrige deltagere, som jeg har stor glæde af, og afslutningsvis har jeg fået rigtig god inspiration til, hvordan man tilrettelægger sin kommunikation undervejs i forandringerne. Jeg er kommet hjem med en højere grad af bevidsthed om, hvor vigtig kommunikationsindsatsen er i en transformationsproces samt nogle gode tricks og kommunikationsværktøjer hertil, siger han, før han afslutter:

– Jeg er særdeles tilfreds med hele forløbet, den værktøjskasse og det output, jeg er kommet hjem med. Men jeg vil anbefale alle at lave et godt forarbejde og tage en konkret case med til INSEAD. Det kan jeg skrive under på, at jeg har haft et stort udbytte af.

Følg os

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Scandinavian Executive Institute Logo White
Modtag inspiration og viden om ledelsesmæssige emner
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende ny viden og inspiration til din rolle som leder og/eller bestyrelsesmedlem.