2 moduler – 6 dages koncentreret undervisning

Med Executive Board Programme får du seks dages koncentreret undervisning i et internationalt læringsmiljø. Du bliver udfordret og inspireret af nogle af verdens førende undervisere.

Executive Board Programme er en international bestyrelsesuddannelse tilpasset skandinaviske forhold og kultur, der giver dig praktisk og teoretisk viden, så du bliver i stand til at styrke din position som et stærkt og værdifuldt bestyrelsesmedlem.

Den nye viden og de nye værktøjer gør dig til et værdiskabende bestyrelsesmedlem – både individuelt og i samspil med den øvrige bestyrelse, virksomhedens ejerkreds og den daglige ledelse.

Programmet fokuserer på kompleksiteten i fremtidens bestyrelsesarbejde, god corporate governance og de kompetencer, der er essentielle for at du nu og i fremtiden er i stand til at spille en vigtig nøglerolle i bestyrelsesarbejdet.

BESTIL MATERIALE

Sidder du som HR-ansvarlig og søger oplysninger på vegne af din organisation?
JaNej

Tilmelding til nyhedsbrev?
Ja tak!

Jeg bekræfter hermed, at SEI må kontakte mig på telefon eller e-mail med yderligere information om uddannelsen

Oplysningerne håndteres fortroligt og videregives ikke.

Modul 1

Modul 1 fokuserer på at sætte bestyrelsesarbejdet ind i en dansk kontekst, hvilket skaber et solidt fundament for at forstå bestyrelsens ansvar og pligter i forhold til lovgivningen og dansk praksis. Vi vil desuden se nærmere på de udfordringer, du som bestyrelsesmedlem står over for nu og i fremtiden og diskutere, hvordan disse håndteres bedst muligt.

På dette modul vil du endvidere få viden om, hvordan du forholder dig til opstart eller ophør af samarbejdet med virksomhedens direktion, hvilket også omfatter en kobling til de kontraktmæssige forhold. Samtidig vil du få adgang til en række stærke redskaber, der gør dig i stand til at håndtere kommunikationsmæssige udfordringer i forhold til bestyrelsesarbejdet.

Dato og pris

Modul 1

  • Varighed: To dage
  • Emner: Ansvar, pligter og kommunikation
  • Sted: Kolding, Danmark

Modul 2

På modul 2, der foregår på INSEAD, vil du få viden om forskellige bestyrelsesstrukturer, bestyrelsens overordnede formål, effektive bestyrelsesprocesser samt hvad der kendetegner en effektiv bestyrelsesformand. Du vil desuden få indsigt i, hvordan du skaber de optimale rammer for værdiskabelse i virksomheden, hvilket også inkluderer risikostyring. Fokus vil være på styrke virksomhedens vækst, herunder hvordan finansielle problemstillinger håndteres og kan bidrage til at nå vækstmålene.

Modulet giver endvidere indsigt i, hvordan du skaber fundamentet for en systematisk og struktureret beslutningsproces, således at beslutningstagningen baseres på konkret information fremfor intuition og individuelle meninger. Som afslutning på modul 2 vil du sammen med en række gruppemedlemmer gennemføre et simuleret ”bestyrelsesmøde”, hvor du sammen med din ”bestyrelse” skal håndtere en vigtig strategisk problemstilling. Du vil få værktøjer til at selv-evaluere og reflektere over egen effektivitet som bestyrelsesmedlem, og afslutningsvis vil hele seancen give dig mulighed for at identificere styrker og udviklingspotentialer i din rolle som et værdiskabende og værdifuldt bestyrelsesmedlem.

Det siger vores deltagere

Modul 1

  • Varighed: Fire dage

  • Emner: Ledelse, værdiskabning, risikostyring og beslutningsprocesser
  • Sted: INSEAD, Frankrig

Deltag i eksklusivt læringsforum

Executive Forum er et eksklusivt læringsforum for dig, der ønsker at fokusere på og udvikle din ledelsesmæssige og strategiske viden og kompetence. Forummet er desuden en enestående mulighed for at bevare kontakten med tidligere deltagere, hvis du har deltaget på et af Scandinavian Executive Institutes uddannelsesprogrammer.

I Executive Forum får du unik viden og inspiration fra professorer fra de internationalt anerkendte business-skoler, IMD og INSEAD, der via fire årlige masterclasses giver dig indblik i den nyeste forskning, de nyeste metoder og de nyeste cases.

Læs mere om Executive Forum