Det siger vores deltagere om
Leadership Acceleration Programme IMD

Bliv inspireret til at deltage

Brian Lorentzen

Strategic Marketing Director, STARCO

Brian Lorentzen er strategisk marketingdirektør i STARCO, en førende B2B-leverandør inden for hjul- og dæk-industrien med mere end 55 års erfaring. Virksomheden er oprindeligt dansk, men blev 2017 opkøbt af et taiwanesisk selskab, hvilket naturligvis har afstedkommet en række organisatoriske og strategiske ændringer.

– Jeg har arbejdet med strategier i en årrække, men havde behov for få sat nogle teorier på plads og få indsigt i håndgribelige og nyere modeller, som jeg kan anvende i relation til mit strategiarbejde, og det var en af bevæggrundene for at deltage i Leadership Acceleration Programme IMD. Derudover var jeg nysgerrig på ”hvad der rører sig”, få en ”vitaminindsprøjtning” og blive mere bevidst om mine egne stærke og svage sider, og hvordan jeg kan påvirke og udvikle dem, fortæller Brian Lorentzen og fortsætter:

LÆS MERE...

– Niveauet på uddannelsen har været meget højt, og det er enormt kompetente og opdaterede professorer, man møder på forløbet. De har i allerhøjeste grad fingeren på pulsen, og det er et intensivt og godt sammensat program. Det er desuden særdeles givende at møde ligesindede, der har oplevet nogle af de samme udfordringer som en selv, personer man kan ”spejle sig i” og sparre med undervejs i forløbet.

Han påpeger især tre key-learnings, som han tager med hjem fra forløbet og som kommer til anvendelse i dagligdagen fremover.

– For det første har jeg fået opdateret måden, hvorpå jeg arbejder med strategier, og det har absolut været en øjenåbner. Jeg har fået nogle håndgribelige og brugbare metoder til en hurtig og effektiv måde at få sin strategiproces sat i gang, få den gennemført på kort tid samt endeligt hvorledes man får eksekveret på sine strategier – i et raskt tempo. Dernæst har jeg fået meget inspiration omkring innovationsarbejde, hvilket også er et opgør med den traditionelle måde at arbejde med innovation på, og som blandt andet handler om, hvordan man bliver i stand til at arbejde med innovation på tværs af hele organisationen. Afslutningsvis har arbejdet med egen personlighedsprofil, herunder styrker og svagheder, været enormt givende – ikke mindst fordi det har involveret tilbagemeldinger og diskussioner med ligesindede fra programmet, forklarer Brian Lorentzen, før han afslutter:

– De tre take-aways fra Leadership Acceleration Programme bliver allerede nu omsat til konkret og praktisk arbejde i STARCO. Vi arbejder blandt andet helt konkret med en ny 3-5 års strategi for tiden, og mange af de ting, jeg har lært omkring innovation og strategieksekvering, er jeg allerede nu i færd med at implementere i vores forretning.

Jacob Blomberg

CFO, ITW GSE

Jacob Blomberg er CFO i ITW GSE, en division i det globale Illinois Tool Works. ITW GSE er en markedsledende aktør, der producerer og leverer Ground Support Equipment til lufthavne over hele verden.

– Jeg havde behov for at styrke mine faglige og personlige kompetencer med et internationalt program inden for ledelse, kommunikation, strategi og digitalisering, og med Leadership Acceleration Programme IMD fik jeg mulighed for at få en international lederuddannelse, der er udviklet og afholdt i samarbejde med en af de mest anerkendte business-skoler, IMD, fortæller Jacob Blomberg og fortsætter:

LÆS MERE...

– Jeg har haft et enormt fint udbytte af uddannelsen, og kombinationen af et intensivt forløb samt selvstudie via e-learning – både sammen med en gruppe, en ”buddy” og sparring med IMD-coach – har været en rigtig god måde at gennemgå pensummet på. Ligeledes har et afgørende element været, at IMD var det faglige omdrejningspunkt for uddannelsen. Programmet har absolut levet op til forventningerne, og niveauet på professorerne har virkelig været højt, hvilket helt klart har været en væsentlig motiverende faktor for mig.

Han påpeger, at nogle af de vigtigste key-learnings, han tager med hjem, er en dyb forståelse for nye modeller og metoder inden for strategi og ledelse.

– Jeg har desuden fået nye perspektiver og vinkler på mange ting, som foranlediger nye, inspirerende spørgsmål, der kan bidrage til at styrke strategien og innovationen i min virksomhed. Afslutningsvis har jeg fået adgang til netværket hos IMD, hvilket i sig selv åbner nye muligheder og adgang til fornyet inspiration, slutter Jacob Blomberg.

Bjarne Siersbæk

Head of Marketing & Business Development, Atria

Bjarne Siersbæk er Head of Marketing & Business Development i Atria Danmark, der er en førende fødevarevirksomhed inden for forarbejdede kødprodukter. Virksomheden står blandt andet bag kendte brands som 3-Stjernet og Aalbæk Specialiteter og er en del af en den finske koncern Atria Plc., der omsætter for rundt regnet 10 milliarder kroner årligt. Bjarne Siersbæk har for kort tid siden afsluttet lederprogrammet Leadership Acceleration Programme på IMD i Schweiz.

LÆS MERE...

– Jeg har gennem længere tid haft et ønske om en opdatering inden for den nyeste viden om strategi og ledelse i relation til mit arbejde med Atrias forretningsstrategi. Det, der især virkede attraktivt for mig, var, at Leadership Acceleration Programme strækker sig over en længere periode med tre moduler. Herunder det otte uger lange e-læringsforløb, der bidrager til, at man bliver ”holdt fast” og får arbejdet dybdegående med fagområderne, forklarer Bjarne Siersbæk og fortsætter:

– Niveauet gennem hele forløbet har virkelig været godt – og e-learning-modulet har været helt ekstraordinært. Dette modul har i allerhøjeste grad gjort de faglige emner håndgribelige via arbejdet med konkrete værktøjer relateret til hverdagsproblemstillinger. Underviserne og professorerne på programmet er fagligt stærke, de er både dygtige, ajourførte og særdeles kompetente, udtaler han.

Han påpeger især to key-learnings, som han tager med hjem fra forløbet.

– For det første har det været inspirerende og givtigt at arbejde i dybden med strategi-processen og dens væsentligste værktøjer. Derudover har jeg haft et stort udbytte af sessionerne inden for leadership, hvor vi, både i plenum og sammen med en coach, har drøftet betydningsfulde emner relateret til personprofil og ledelsesstil. Hele forløbet har både styret min forretningsstrategiske viden, der gør mig i stand til at påvirke min virksomheds forretningsstrategi samt tilført mig en vigtig selvindsigt, jeg kan anvende i min fremtidige lederrolle, slutter Bjarne Siersbæk.

Morten Skou Henriksen

Senior Director, Network & Security, Atea

Morten Skou Henriksen er Senior Director, Network & Security hos Atea Danmark og har netop afsluttet Leadership Acceleration Programme IMD.

– Uddannelsens diversitet og alsidighed tiltalte mig, og så var det særdeles positivt, at det var et intensivt og relativt kort forløb. Kombinationen af selvstudie via e-learning, praktiske cases, sparring med coach og ”buddy” samt gruppearbejde var en enormt spændende måde at lære på. Desuden var det afgørende for mig, at det var et program, der var udviklet i samarbejde med den internationalt anerkendte business-skole, IMD, udtaler Morten Skou Henriksen.

LÆS MERE...

Mortens behov handlede primært om at øge kompetencen inden for strategieksekvering samt at få indsigt i anerkendte metoder og modeller inden for strategi, ledelse, digitalisering og kommunikation.

– Jeg har haft et enormt udbytte af programmet, og det har været særdeles værdifuldt for mig at blive inspireret af dygtigt professorer og sparre med en række ligesindede. Det har kort og godt givet mig et boost og en ny indsigt og viden, og helt konkret forventer jeg at kunne anvende værktøjerne i min hverdag, når vi eksekverer på opgaver og strategier. De nye kompetencer skulle mine medarbejdere gerne kunne mærke i form af forøget viden og nye perspektiver, som forhåbentlig ligeledes kan inspirere dem i deres arbejde, afslutter han.

Lasse Østergaard Nielsen

Regional Sales Director, Roblon

Lasse Østergaard Nielsen, der er Regional Sales Director i Frederikshavnbaserede Roblon, har netop afsluttet Leadership Acceleration Programme IMD.

– Jeg har været salgschef i cirka ti år og har undervejs deltaget i en række salgslederkurser, men havde behov for en lederuddannelse på et højere niveau, uden at det skulle blive lige så omfattende som en fuld MBA. Jeg havde kort og godt et behov for at opdatere min værktøjskasse og blive inspireret af nogle dygtige undervisere, forklarer Lasse Østergaard Nielsen.

Han oplevede studiemiljøet på schweiziske IMD som særdeles positivt.

LÆS MERE...

– IMD emmer af netop den kvalitet, jeg eftersøgte. Jeg vidste, at IMD har godt renomme, og med det professionelle undervisningsmiljø, jeg oplevede dernede, så lever de virkelig op til dette.

Lasse Østergaard Nielsen oplevede at kombinationen mellem teorier og praktiske eksempler og cases harmonerede godt.

– Niveauet er passende højt og ambitiøst, og det gælder både i forhold til forløbet i ugerne op til IMD og forløbet på selve IMD. Man kommer godt ud over sin comfort-zone, uden at det bliver for meget. Og så er professorerne og underviserne, både i Schweiz og Kolding, virkelig gode til at formidle budskaber og trække tråde ud til erhvervslivet med praktiske cases, som gør det hele meget mere interessant. Det er ikke teori for teoriens skyld, men en god kombination som gør, at man kan anvende tingene i praksis, siger Roblon-salgschefen og fortsætter:

– Jeg føler, at vi er kommet vidt omkring, og at jeg har fået fyldt min værktøjskasse godt op. Jeg er netop for tiden i gang med et stort arbejde med henblik på at få hul på det kinesiske marked, og programmet har så absolut givet mig nogle anvendelige strategier i forhold til at lykkes med det. I relation til ledelsesdelen, så har jeg fået mange nye input og ny inspiration omkring konflikthåndtering og optimering af personlig lederstil. Jeg har virkelig fået noget med hjem, og er særdeles tilfreds, slutter Lasse Østergaard Nielsen.

Søren Bomholt Rasmussen

Managing Director, Danish Wind Export Association (DWEA)

For Søren Bomholt Rasmussen, der er Managing Director i Danish Wind Export Association (DWEA), en forening der laver eksportfremme for vindindustrien, var baggrunden for at deltage i Leadership Acceleration Programme IMD et ønske om og et behov for at få en faglig opdatering.

– Jeg er af den klassiske type, der har gået på handelsskolen, været i lære som speditør og efterfølgende arbejdet mig op. Nu sidder jeg i en direktørstilling, med stort ansvar og et budget, og jeg følte, at jeg manglede noget i værktøjskassen. Da jeg blev præsenteret for Leadership Acceleration Programme, lød det lige præcis som noget, der kunne løfte mig, siger han og fortsætter:

LÆS MERE...

– Niveauet gennem hele programmet har virkelig været godt. Noget af det, der tiltaler mig, er, at du bliver præsenteret for noget teori, men at det bliver gjort meget ”hands on” i forhold til dig egen virksomhed og din egen person – det er direkte møntet på din egen hverdag. Jeg fik virkelig meget god viden, inspiration og mange gode værktøjer undervejs i løbet af modul 1 og 3. Modul 2, med otte ugers e-læringsprogram, rykkede mig virkelig også – her fik jeg arbejdet i dybden med konkrete problemstillinger, som var specielt relevante for min situation.

Søren Bomholt Rasmussen føler, at han er kommet hjem med et nyt perspektiv på tingene.

– Hvor ofte får man mulighed for at få et fornyet perspektiv på egen person og lederrolle? Det er virkelig nyttigt. Jeg vil helt klart bruge den nye læring til at justere på min lederstil, der hvor det giver mening. Jeg er blevet mere bevidst om, hvordan jeg er, og hvordan jeg påvirker andre. Derudover har det været meget nyttigt at få synliggjort virksomhedens værdier i virkeligheden, så man bliver endnu skarpere på, hvad som er godt og mindre godt. Og afslutningsvis har jeg også fået en masse input, som jeg kan anvende i mit fremtidige strategiarbejde, slutter DWEA-chefen.

Jesper Nielsen-Terp

Director, Head of Treasury, Danske Commodities

Jesper Nielsen-Terp er Director, Head of Treasury i Danske Commodities, et energi-handelshus, som netop er blevet en del af Equinor.

– Min baggrund for at deltage i Leadership Acceleration Programme IMD var hovedsageligt for at styrke mit strategiske fokus og mine kommunikationsmæssige evner, fortæller Jesper Nielsen-Terp og fortsætter:

LÆS MERE...

– Det at vi var en gruppe med folk, som bare var fra Skandinavien, gav en rigtig god samhørighed – også udenfor klasselokalet. Jeg føler, at programmet har givet mig meget i relation til det strategiske og kommunikationsmæssige og ikke mindst modul 2, hvor vi via fjernstudie hver uge skulle aflevere opgaver. Jeg føler virkelig, vi fik nogle opgaver, som gav en god kobling mellem teorien og det praktiske arbejde i dagligdagen.

Jesper Nielsen-Terp har netop været involveret i et omfattende strategiarbejde internt i sin virksomhed og påpeger, at det også i denne sammenhæng har været givtigt at have deltaget i ledelsesprogrammet.

– I stedet for at opfinde den dybe tallerken selv, så har jeg i denne proces gjort megen brug af de skemaer, værktøjer og modeller, vi blev introduceret til. Så det har absolut gjort strategiarbejdet nemmere og mere overskueligt. I forhold til det kommunikationsmæssige, så har det også bidraget positivt. Også her har jeg fået en række særdeles gode værktøjer med i forhold til at lytte og forstå, få modparten til at tale og ikke være bange for at ”komme til sagen”, afslutter han.

Bo Iversen

Head of Export Sales, Midsona Danmark/Urtekram

Leadership Acceleration Programme har tilført fornyet energi til både mig og min organisation. De ting, jeg har lært, har jeg ugentligt inde på min “radar”. Forløbet har givet mig et strategisk mindset, og mine tanker og idéer har fået nogle ”kasser og modeller”, jeg har kunnet putte dem ned i. Jeg har fået en forøget bevidsthed og selvindsigt i forhold til en række ledelses- og kommunikationsmæssige emner samt nogle helt konkrete redskaber i relation hertil, som er direkte anvendelige i min arbejdshverdag. Overordnet har programmet helt klart gjort mig til en mere bevidst leder og kommunikatør, hvilket har givet mig en mere struktureret tilgang til mit arbejde. Dette er i allerhøjeste grad et læringsforløb, man kan bruge i praksis, og det er mit mål, at jeg senere hen også vil deltage i Executive Management Programme-uddannelsen.

Thomas Dueholm Marcher

Brand Manager, Rynkeby

En lederuddannelse på højt niveau, hvor man prioriterer både det personlige lederskab og den personlige udvikling kombineret med stærke hands on, strategiske værktøjer, som sikrer, at man har den komplette pakke til at skabe fremtidsorienteret virksomhedsudvikling og have stærke ansatte omkring sig.

Dagmar Top Haustrup

Director, Marketing & Business development, RICE A/S

LAP er et yderst relevant og velstruktureret forløb, der har haft fokus på strategi og ledelse. Det strategiske forløb har været med til at udvide min horisont, og jeg har efterfølgende anvendt både redskaber og indhold fra forløbet konkret i min dagligdag. Med ledelsesdelen har jeg været på en spændende, personlig rejse, der har synliggjort betydningen og vigtigheden af at være en dygtig leder. Et super forløb!

Stig Gudmundsen

International Salgschef, Cryptera A/S

IMD Leadership Acceleration Programme har været meget udviklende og har styrket min faglige værktøjskasse i discipliner som ledelse, kommunikation og strategi. Uddannelsen er meget hands-on med konkrete modeller, som jeg allerede har taget i brug i mit daglige arbejde. Også de 8 ugers E-learning var meget værdifulde, og jeg værdsatte især samspillet med mine medstuderende omkring opgaveløsning og den løbende feed-back på opgaverne fra de tilknyttede IMD coaches. Ingen tvivl om at der skal gøres en indsats, men jeg synes samtidig, at undervisningsforløbet er godt sammensat og tilpasset en travl hverdag med job, rejser og en familie, som også skal passes. Sammenlignet med andre lederuddannelser, som jeg har deltaget på, ligger kvaliteten af professorerne på IMD helt klart i top, både rent fagligt og i den måde de formidler budskabet på.

BESTIL MATERIALE

Her kan du bestille materiale om lederuddannelsen Leadership Acceleration Programme IMD