Men et centralt spørgsmål bliver sjældent stillet:
Hvor mange bestyrelser har egentlig afsat et budget til deres egen udvikling?
I mange virksomheder er svaret overraskende få.
Bestyrelsens rolle er blevet mere kompleks
Bestyrelsens rolle har ændret sig markant over det seneste årti. Traditionelt har bestyrelser haft fokus på tilsyn, godkendelse af strategi og sikring af ansvarlig governance.
I dag er forventningerne langt bredere.
Bestyrelser forventes i stigende grad at kunne:
- udfordre strategiske antagelser
- forstå teknologisk disruption
- navigere i bæredygtighed og regulering
- rådgive organisationen i en verden præget af geopolitisk og økonomisk usikkerhed
Disse opgaver kræver mere end erfaring alene. De kræver opdateret viden, nye perspektiver og kontinuerlig udvikling.
Når direktionen lærer hurtigere end bestyrelsen
I mange virksomheder deltager direktioner og executive management teams løbende i avancerede lederprogrammer og international executive education.
De arbejder dagligt med innovation, digital transformation og nye globale værdikæder og bliver samtidig eksponeret for den nyeste forskning og ledelsestænkning.
Det rejser et interessant spørgsmål:
Kan det være, at direktionen i stigende grad lærer hurtigere end bestyrelsen?
Det handler ikke om kompetencer eller erfaring. De fleste bestyrelsesmedlemmer bringer netop værdifuld indsigt og mange års ledelseserfaring ind i bestyrelseslokalet.
Men tempoet i forandringer betyder, at erfaring i stigende grad må suppleres med struktureret læring.
Ellers risikerer bestyrelser at arbejde med perspektiver og rammer, der blev udviklet til en anden tid.
En verden der kræver hurtigere læring
Virksomheder befinder sig i dag midt i flere samtidige transformationer:
- hurtige teknologiske fremskridt
- nye geopolitiske dynamikker
- stigende regulering
- accelererende bæredygtighedsdagsordener
- nye digitale forretningsmodeller
For ledelsesteams er kontinuerlig udvikling derfor blevet en nødvendighed snarere end en luksus.
Det samme gælder i stigende grad bestyrelser.
En stærk bestyrelse i dag skal kunne engagere sig dybt i strategien, stille skarpere spørgsmål og udfordre organisationens antagelser. Det kræver løbende inspiration, ny viden og adgang til nye perspektiver.
Når bestyrelser prioriterer egen udvikling
Internationalt ser man i stigende grad, at professionelle bestyrelser begynder at arbejde mere systematisk med deres egen udvikling. Ligesom direktioner investerer i lederuddannelse, begynder flere bestyrelser at se uddannelse som en integreret del af god governance.
Det er også baggrunden for, at der de senere år er opstået specialiserede programmer, der er målrettet netop bestyrelsesrollen. Et eksempel er Executive Board Programme, udviklet i samarbejde med INSEAD, hvor fokus er på de strategiske og strukturelle udfordringer, moderne bestyrelser møder.
Formålet med sådanne programmer er ikke at “uddanne” erfarne bestyrelsesmedlemmer på ny, men snarere at give adgang til den nyeste forskning, internationale perspektiver og erfaringsudveksling mellem bestyrelsesmedlemmer på tværs af brancher og lande.
Netop dette samspil mellem erfaring og ny viden er afgørende i en tid, hvor beslutningshorisonterne bliver kortere, og kompleksiteten stiger.
Et spørgsmål til bestyrelseslokalet
Spørgsmålet er derfor måske ikke længere, om bestyrelser bør udvikle sig.
Spørgsmålet er snarere, om de gør det tilstrækkeligt systematisk og bevidst.
I en verden præget af accelererende forandringer vil de organisationer, der står stærkest, ofte være dem, hvor både direktion og bestyrelse er forpligtet på kontinuerlig læring.
For i sidste ende er effektiv governance ikke kun et spørgsmål om erfaring –
men også om viljen til fortsat at lære.
Artiklen er skrevet af Scandinavian Executive Institute
