Antonio Fatás, Professor of Economics på INSEAD, holder hvert år et af de mest populære webinarer om global økonomi. I år var over 3.200 deltagere logget på for at høre hans Economic Outlook for 2026.
Her er de væsentligste pointer:
1. Den økonomiske afkobling er reel
Den store overraskelse i 2025 var, at økonomien klarede sig bedre end ventet på trods af “Liberation Day” og massive toldannoncering fra USA. De faktiske toldsatser endte på omkring 10% – mindre end halvdelen af de annoncerede 25%. Mange virksomheder og sektorer fik undtagelser, hvilket reducerede den reelle økonomiske effekt markant.
Men tallene afslører også en vigtigere tendens: USA og Kina er i gang med en reel økonomisk adskillelse. Kinesisk eksport til USA er faldet markant, mens lande som Vietnam oplever eksplosiv vækst, dels fordi produktionen flytter, dels fordi varer omdirigeres gennem andre markeder.
Den økonomiske afkobling er ikke længere kun retorik. Den er reel, målbar og vil accelerere i 2026.
2. 2025 markerer et vendepunkt for den globale orden
“2025 er et inflection point,” understregede Fatás. “Vi kommer ikke tilbage til, hvor vi var før.”
Den USA-centrerede verdensorden er under fundamental forandring. Mens USA bruger “strategisk tvang” gennem toldtrusler, dannes nye alliancer andre steder: MERCOSUR-aftalen mellem Latinamerika og EU blev underskrevet. Kina og Canada har indledt overraskende samtaler. Kina, Sydkorea og Japan diskuterer fælles økonomiske initiativer – utænkeligt for få år siden. Samtidig har Kina øget investeringerne i Belt and Road Initiative til rekordniveau.
Dette handler ikke om én præsident eller ét valg. Tilliden til USA som pålidelig partner er fundamentalt ændret.
3. AI-boomet: Store forventninger møder beskedne resultater
IT-investeringer bidrog til USA’s BNP-vækst på samme niveau som under internet-boomet i 1990’erne. Kombineret med 12% afkast på aktiemarkedet holdt det økonomien kørende gennem usikkerheden.
Men lever AI op til de forventninger, der er bagt ind i aktiemarkedets værdiansættelser?
S&P 500’s price-earning ratio ligger på omkring 40. Det niveau er kun set én gang tidligere: I 1998, året før dot-com boblen bristede. Selv justeret for nuværende renteniveauer ligner værdiansættelserne 2007 – året før finanskrisen.
Og der er en afgørende forskel fra 1990’erne: Risikoen er ekstremt koncentreret i “Magnificent Seven” tech-selskaber. “Vi har lagt alle æggene i få kurve,” advarede Fatás. “Disse virksomheder skal levere – ellers bliver der brug for en justering.” Omvendt har disse virksomheder robustheden og viljen til at sikre at AI investeringerne lykkedes på sigt.
4. Produktiviteten fra AI følger ikke med
For at retfærdiggøre disse værdiansættelser skal AI levere massiv produktivitetsvækst. Tallene er endnu ikke overbevisende.
USA’s produktivitetsvækst er steget fra 1,5% årligt før 2020 til omkring 2,1% efter. Det er positivt, men langt fra revolutionerende. Til sammenligning accelererede produktiviteten til næsten 3% årligt under internet-boomet i 1995-2004.
I Europa ser billedet endnu mere blandet ud. Hvis AI virkelig var motoren, ville vi se lignende mønstre på tværs af udviklet økonomi – det gør vi ikke.
Vi satser på, at AI bliver mere transformativt end internettet. Men beviserne er ikke der endnu.
5. Historien advarer: Høje værdiansættelser signalerer lave fremtidige afkast
Fatás viste data fra Robert Shiller: Der er en ekstremt stærk korrelation mellem høje P/E ratios og lave 10-årige afkast. Et overvurderet aktiemarked giver oftest dårlige langsigtede afkast.
Der var én undtagelse omkring 2015, hvor afkastet blev højere end P/E ratios indikerede – det skyldtes udelukkende, at realrenterne faldt fra omkring 6% til næsten nul. Den effekt kan vi ikke gentage.
Så længe renterne holder sig stabile, gælder historiens advarsel: Nuværende værdiansættelser lover lavere fremtidige afkast.
Kommer krakket i 2026?
Risikoen for recession kommer ikke fra ekspansionens længde, centralbankerne eller finanspolitikken, der faktisk er ekspansiv i USA, EU og Kina.
Risikoen ligger i markedets værdiansættelser og narrativet om AI. Hvis produktivitetsgevinsterne udebliver – eller kommer langsommere end forventet – kan værdiansættelserne kollapse. Koncentrationen i få tech-aktier forstærker risikoen dramatisk.
“Sandsynligheden for en korrektion er højere i dag end for to år siden,” konkluderede Fatás. “Det betyder ikke, at det sker i morgen. Under internet-boomet varede overværdiansættelserne meget længere, end nogen troede muligt. Men ingredienserne til en markant justering er til stede.”
Så der kommer en justering. Spørgsmålet er hvor dybt det bliver, og om det sker allerede i 2026.
—
Scandinavian Executive Institute har samarbejdet med INSEAD i over et årti om at levere bestyrelsesuddannelser og lederuddannelser af højeste kaliber. I en verden præget af geopolitisk omvæltning, teknologiske spring og økonomisk usikkerhed er det afgørende, at du som topleder har adgang til den nyeste forskning og de strategiske værktøjer til at navigere i kompleksiteten. Vores programmer giver dig netop det samt et netværk af ligesindede, der står over for de samme udfordringer.
