En lederuddannelse, der styrker både personligt og fagligt

» Bestil materiale
Hjem » Vidensbank » En lederuddannelse, der styrker både personligt og fagligt
For Anders Hestehauge Jensen, områdedirektør i Sparekassen Danmark, handlede deltagelsen på Executive Management Programme om mere end blot karriereudvikling. Det var en mulighed for at blive en bedre leder – både for sig selv og for sin organisation.

“Jeg ønskede at udvikle mig som leder og få værktøjer, der kunne styrke mig i mit daglige arbejde. Det var også en investering i min personlige udvikling,” fortæller Anders, der hurtigt oplevede, hvordan programmet gav ham nye perspektiver og konkrete redskaber til at løse aktuelle udfordringer.

At tage værktøjerne i brug – allerede under uddannelsen

For Anders Hestehauge Jensen blev Executive Management Programme hurtigt meget mere end blot en akademisk uddannelse. Allerede under modul 1 kunne han bruge de værktøjer og modeller, han lærte, til at løse konkrete udfordringer i sin organisation.

“På grund af nogle organisatoriske udfordringer, der dukkede op samtidig med modul 1, brugte jeg Manuel Knights modeller omkring Structure og Culture. Jeg var mere tydelig, end jeg ellers ville have været – med succes.”

Det blev en vigtig lektie i, hvordan han kunne anvende de nye metoder og tilgange direkte i sin dagligdag som leder.

Tydelighed som leder – også foran et større publikum

Programmet styrkede også Anders’ evne til at kommunikere klart og overbevisende, noget han satte stor pris på. Han fremhæver særligt undervisningen fra Jesper Klit, der hjalp ham med at forberede sig på en opgave, han tidligere havde gruet for:

“Med baggrund i Jesper Klits indspark forberedte jeg mig til at stå på scenen overfor 1.000 mennesker. Jeg vidste, hvad jeg skulle arbejde med, og havde bedt tre kolleger holde øje med hvert et fokuspunkt. Inden gruede jeg lidt for det. Nu glæder jeg mig til, at jeg skal på scenen næste gang.”

Denne transformation i hans tilgang til at kommunikere og lede gav Anders selvtillid til at håndtere komplekse opgaver og nå ud til sine medarbejdere på en ny måde.

Unikke relationer og et stærkt netværk

Et af de mest værdifulde elementer i programmet var ifølge Anders de relationer og det netværk, der opstod blandt deltagerne. Han beskriver, hvordan fortroligheden og samhørigheden voksede modul for modul:

“Det er et helt unikt forhold, man får til de andre på holdet. Stor fortrolighed. Der er ikke en eneste fra holdet, som jeg ikke ville kunne ringe til og spørge til råds.”

Han fremhæver også den diversitet, der var blandt deltagerne, som en stor styrke. Kombinationen af ledere fra både private og offentlige organisationer gav ham værdifulde nye perspektiver:

“Det var utroligt værdifuldt at få nye perspektiver på ledelse. Hvis du er åben for det, så kan du virkelig få meget på den konto.”

Netværket har vist sig at være en vedvarende ressource, som han kan trække på langt ud i fremtiden. Anders anbefaler, at netværkselementet får endnu større fokus:

“Inden jeg tog afsted, talte jeg med flere kolleger, som havde været med for mange år siden. De sås stadig med deres grupper fra dengang og havde på den måde kunnet følge hinanden på karrierestigen. Det synes jeg er rigtig interessant og et kæmpe plus.”

Unikke værktøjer og praksisnære læringsmetoder

En anden styrke ved programmet er ifølge Anders den praksisnære tilgang til læring. Han fremhæver særligt casearbejdet som en vigtig del af undervisningen.

“Casearbejdet er virkelig interessant. Værktøjerne kom i brug, og man får lejlighed til at prøve nogle ting af.”

Den hands-on tilgang gjorde det muligt at overføre teori til praksis og gav ham de konkrete værktøjer, han havde brug for til at håndtere udfordringer i sin organisation.

En investering i fremtiden

For Anders Hestehauge Jensen har deltagelsen på Executive Management Programme været en unik oplevelse, der har styrket ham som leder på flere niveauer – fra strategisk tænkning til personlig udvikling.

“I skriver, at uddannelsen er unik. Det vil jeg godt medgive. Jeg kan ikke se, hvor jeg ville kunne få noget lignende.”

Hans råd til andre ledere, der overvejer at tage programmet, er klart: Vær åben, og vær klar til at lade dig udfordre – både fagligt og personligt.

“Hvis man tør lade sig udfordre og ikke bare gå med dem, som man umiddelbart klinger bedst med, så får man nogle fantastisk gode og spændende relationer. Når man er åben for at lade tingene ske – så sker de, og du står beriget tilbage.”

Tag det næste skridt i din lederkarriere

Executive Management Programme er ikke bare en uddannelse – det er en transformation, der giver ledere nye perspektiver, værktøjer og relationer, der varer hele livet.

Læs mere om programmet her eller kontakt os for at høre, hvordan det kan hjælpe dig med at tage næste skridt i din lederkarriere.

Anders Hestehauge Jensen, områdedirektør i Sparekassen Danmark

Bestil materiale
Her kan du bestille materiale om bestyrelsesuddannelsen Advanced Board Programme INSEAD

Følg os

Relaterede artikler

Ledelse

I “gamle dage” handlede forandringsledelse kort fortalt om at destabilisere ting, altså skabe en ”brændende platform”. Derefter gennemføre en ændring og efterfølgende stabilisere ting på nyt. Også kendt som den enkle model: Unfreeze – Change – Refreeze. Og det fungerede sandsynligvis ofte fornuftigt. For ændringer var jo ikke hverdagskost, men nærmere et “projekt”, som organisationer fra tid til anden måtte forholde sig til.

Ledelse

En MBA (Master of Business and Administration), EMBA eller en kortere executive-uddannelse giver dig muligheden for at foretage et karrieremæssigt kvantespring.

Bestyrelse

Scandinavian Executive Institute inviterer til et eksklusivt Executive Board Forum i Oslo. Dette forum er en unik mulighed for at møde Kjersti Løken Stavrum, en af de mest indflydelsesrige stemmer inden for medier og ytringsfrihed.

Vi samarbejder med en af verdens førende business-skoler

INSEAD er en af verdens førende videregående business schools for ledere. Det fransk baserede, men globalt dækkende universitet samler mennesker, kulturer og ideer fra hele verden for at udvikle ledere og transformere organisationer via forskning, tænkning og undervisning.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Scandinavian Executive Institute Logo White
Modtag inspiration og viden om ledelsesmæssige emner
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende ny viden og inspiration til din rolle som leder og/eller bestyrelsesmedlem.