Søren Laursen
Bestyrelsesformand
Søren Laursen har siden 2016 været medlem af bestyrelsen i Scandinavian Executive Institute, og blev i maj 2021 udpeget som ny formand. Til daglig er Søren administrerende direktør i Finanssektorens Uddannelsescenter, der leverer uddannelser og digital læring til den finansielle sektor. Tidligere har han bla. været HR-ansvarlig i Dandy/Gumlink og selvstændig i konsulenthuset Loop Company. Søren Laursen er desuden medlem af bestyrelsen i Kolding Hotel Apartments.
– Jeg har nu været bestyrelsesmedlem i Scandinavian Executive Institute i en årrække og har været med på en særdeles spændende rejse, hvor virksomheden har udviklet sig godt, både med henblik på et større udbud af executive uddannelsesprogrammer samt vækst i antal deltagere. Jeg er særdeles glad for rollen som formand for bestyrelsen. Scandinavian Executive Institute har nogle meget dygtige medarbejdere, et stærkt brand og et unikt samarbejde med to af verdens førende business-skoler, og det er et potentiale, jeg glæder mig til at dyrke endnu mere, således at vi sammen bringer virksomheden succesfuldt videre på rejsen.
Kim Henry Jensen
Bestyrelsesmedlem
Kim Henry Jensen har siden maj 2021 været medlem af bestyrelsen i Scandinavian Executive Institute. Kim er Chef for Kundeøkonomi i domea.dk og medlem af ledelsen. Han er i dag bestyrelsesformand i Ginbutikken.dk og BeGin CPH og har tidligere siddet i bestyrelsen i TravelpoolEurope og Ejendomsaktieselskabet af 22. juni 1966.
Kim har en lang ledelsesmæssig erfaring og har tidligere været chef for FP&A (Financial Planning and Analysis) i Dagrofa og har haft ledende stillinger i blandt andet Coop Danmark, BEC, Accura Advokatpartnerskab og Royal Arctic Line. Kim har en særlig ekspertise inden for økonomistyring, køb og salg af virksomheder, projektstyring, investering samt forhandling og formulering af komplekse aftaler.
– Jeg har selv deltaget i både toplederprogrammet Executive Management Programme og bestyrelsesprogrammet Executive Board Programme og er derudover fast deltager gennem ti år i læringsnetværket Executive Forum. Det betyder, at jeg har et særdeles godt kendskab til Scandinavian Executive Institute og forretningsområdet, som virksomheden er en ledende aktør indenfor. Samarbejdet med de internationalt anerkendte business-skoler, INSEAD og IMD, er helt unikt, og via dette formår man at tiltrække executives over hele Skandinavien til en række uddannelsesprogrammer med et særdeles højt fagligt niveau. Der ligger en stor motivationsfaktor i at få mulighed for at arbejde med dette og bidrage til kontinuerligt at udvikle markedet inden for executive-uddannelser. Scandinavian Executive Institute har en markedsposition, der er ”second-to-none”, og jeg glæder mig til at medvirke til, vi kan rykke endnu stærkere på skandinavisk niveau, både med henblik på at udbrede kendskabet til alle vores executive-uddannelser og vores executive-netværk.
Jonna Runge
COO, Scandinavian Executive Institute
Jonna Runge har siden 2015 været medejer og COO i Scandinavian Executive Institute efter at selskabet på daværende tidspunkt opkøbte Business Kolding Institute.
Som COO i Scandinavian Executive Institute har hun ansvar for den daglige drift samt eksekvering af virksomhedens strategi, og i 2022 indtrådte hun i virksomhedens bestyrelse. Jonna Runge har desuden tidligere været ansat i Business Kolding Institute, hvor hun blandt andet var med til at etablere samarbejdet med INSEAD tilbage i 2007.
– Gennem disse mange år har virksomheden været på en særdeles spændende rejse, hvor jeg løbende har haft fokus på at optimere de operationelle processer og – de seneste to år – i særdeleshed virksomhedens digitale processer. Det har været et omfattende udviklingsprojekt, der har været med til at understøtte og skabe en virkelig god platform for kunderejsen og den videre udvikling af uddannelserne. Vi har et stærkt brand, vores virksomhed er i rivende udvikling i både Danmark og Norge og derudover har vi nye markeder i sigte, hvilket betyder, at vi har et rigtigt godt grundlag for fremtidig vækst.