Undervisere og eksperter

Mød nogle af verdens førende professorer og erfarne eksperter på Executive Management Programme

Fakultet

Jesper Lok

Strategiunderviser 

Jesper Lok er en anerkendt foredragsholder, inspirator og underviser i virksomhedsstrategi og bestyrelsesrelaterede emner. Han er bestyrelsesformand i Dagrofa, Vestergaard Company og Unicef Danmark samt bestyrelsesmedlem i en lang række andre selskaber. Derudover har han en omfattende lederkarriere bag sig, blandt andet som tidligere topchef i DSB, Falck Emergency og Dagrofa samt som country manager i A.P. Møller-Mærsk.

I strategisessionen på Executive Management Programme, der går under overskriften ”Making Strategy Fly”, vil han blandt andet præsentere nye værktøjer og metoder til, hvordan succesfulde virksomheder kan udforme deres strategier i en omskiftelig verden, hvordan de opbygger robusthed og bliver i stand til at ”genopfinde” sig selv i et evigt skiftende og turbulent miljø.

De nye metoder og teorier gøres håndgribelige via konkrete eksempler og cases, som Jesper Lok trækker frem fra sin omfattende erfaring som bestyrelsesformand og topchef, hvilket igen lægger godt op til den videre strategiundervisning på INSEAD.

Jesper Klit

Kommunikationsrådgiver

Jesper Klit er en af de mest populære og inspirerende europæiske undervisere i kommunikation og lederskab. Han er CEO hos Jesper Klit & Partners og har tidligere arbejdet på Weekendavisen, TV2 og på Nordisk Film TV, hvor han var CEO i seks år.

Han har specialiseret sig i udvikling af personlig kommunikation og gennemslagskraft, medie-coaching og business storytelling og rådgiver virksomheder og ledere i personlig og strategisk kommunikation. Blandt Jesper Klits klienter er flere Fortune 500-virksomheder.

Manuel Knight

Manuel Knight

Organsationsekspert

Manuel Knight er en stærkt motiverende taler. Han leder organisatoriske udviklingsprocesser i hele verden og er ekspert i at skabe effektive og succesfulde teams, ledere og organisationer. På Executive Management Programme underviser han i udvikling af organisationskulturer, hvor alle føler sig motiverede og i stand til at yde deres bedste. Manuel Knight har en spændende og anderledes baggrund. Fra en ghetto i Atlanta, Georgia, til et liv som en internationalt succesrig konsulent.

Andrew Shipilov

Professor of Strategy & Programme Director

Andrew Shipilov er Professor of Strategy og Akzo Nobel Fellow of Strategic Management på INSEAD. Han er ekspert i strategi, innovation og netværk, og hans aktuelle research handler om, hvordan sociale netværk, strategiske alliancer og partnerskaber påvirker virksomheders konkurrencefordele. Professor Shipilov har siden 2010 været akademisk leder af INSEADs Blue Ocean Strategy Programme, og hans klienter omfatter en række større internationale virksomheder.

Læs mere om professor Andrew Shipilov

Jin Kang Moller

Executive-underviser

Jin Kang Moller er en prisvindende og innovativ kundefokuseret strateg og designpraktiker samt en meget anerkendt executive-underviser, blandt andet på INSEAD.

Hendes designmetoder har hjulpet virksomheder i en række forskellige brancher med at drive succesfulde transformationer med fokus på kundeoplevelser og digitalisering.

Gennem 20 år med praktikererfaring har Jin udviklet og leveret succesfulde executive-programmer omhandlende designtænkning, kundeoplevelser og designledelse. Hun har desuden delt sine idéer og principper på tværs af en række forskellige platforme og er derudover en top-rangeret hovedtaler på globale konferencer, inklusive TEDx.

Jin Kang er forfatter til ”The Simplicity Playbook for Innovators – creating lovable experiences in a complicated world”, der er et gennemprøvet værktøj​​ til at drive strategi og innovation, menneskeliggøre digital transformation og opnå høj kundeloyalitet.

Professor INSEAD

Manuel Sosa

Associate Professor of Technology and Operations Management

Manuel E. Sosa er Professor of Technology and Operations Management og direktør for the Heinrich and Esther Baumann–Steiner Fund for Creativity and Business på INSEAD. Han har sine universitetsgrader fra Universidad Simón Bolívar (Caracas, Venezuela) og Massachusetts Institute of Technology (MIT), og han leder INSEADs Innovation by Design Programme. Professor Sosas forskningsindsats er anvendt til at forbedre produktudviklings-systemer.

Læs mere om professor Manuel Sosa

Atalay Atasu

Professor of Operations Management, INSEAD

Atalay Atasu er professor i operations management på INSEAD. Han underviser i grundlæggende bæredygtighed i drift og supply chain management til en række forskellige forretningsmålgrupper.

Hans forskningsfokus er på bæredygtig drift, og hans interesser omfatter produktgenvindingsøkonomi, udvidet producentansvar og miljøregulering.

Nana von Bernuth

Professor & Business Coach

Nana von Bernuth er en specialiseret og erfaren Business Coach med fokus på Ledelse, Innovation og Strategi. Siden 2003 har hun kombineret coaching og dybdegående forskningsaktivitet, som giver hende mulighed for at formidle de seneste indsigter og tendenser til deltagerne, der beriger diskussioner og resultater. Hun har haft stor succes med at lede og følge op på projektteams virtuelt såvel som fysisk for virksomheder som Johnson & Johnson, LG Electronics, Starwood Hotels, TEVA og EdF.

verdens bedste professorer INSEAD

Derek Deasy

Affiliate Professor of Organisational Behaviour

Derek er Affiliate Professor of Organisational Behaviour hos INSEAD. Hans interesser omfatter ledelsesudvikling, udbrændthed og modstandsdygtighed samt virkningen af følelsesmæssigt krævende opgaver på arbejdsgrupper.

Hans forskning og praksis på disse områder underbygges af en system-psykodynamisk tilgang, der tager højde for, hvordan gruppearbejder, organisationsstrukturer og kulturer påvirkes af og påvirker individernes erfaring på arbejde og i fritiden.

På INSEAD arbejder Derek med ledelsesudviklingsprogrammer for high potentials og ledende medarbejdere og underviser på INSEADs executive-programmer. Derudover underviser han på MBA-studiet på CBS i København og hos IMD i Schweiz. Han har også en coaching- og konsulentpraksis, der i øjeblikket omfatter individuelt arbejde med virksomhedsledere og arbejde med teams inden for teknologisektoren og i iværksættervirksomheder.

Læse mere om Derek Deasy

Ansøg nu og vær sikker på at komme med

Vi modtager tilmeldinger løbende og derfor er det en god ide at ansøge hurtigst muligt, så du kan deltage på det hold, du ønsker.

Tilmeld dig

Læs mere om Executive Management Programme

En international toplederuddannelse, der fokuserer på tre grundlæggende fagområder, som er afgørende for succesfulde ledere: strategi, innovation og lederskab.

Se programindhold