Konsulentvejen ledte til en professionel bestyrelseskarriere

Tyve år i ledende funktioner i konsulentbranchen ledte for godt ti år siden Mads M. Kronborg over i en specialiseret bestyrelsesrolle, hvor han i dag anvender sine kompetencer inden for strategi- og forretningsudvikling i en række kapitalfondes porteføljeselskaber og ejerledede virksomheder.

Mads M. Kronborg arbejder i dag som professionel bestyrelsesformand, men det var naturligvis ikke der, karrieren startede.

– Egentlig er jeg ”gammel” strategikonsulent. Med en cand.merc. & MBA i den uddannelsesmæssige bagage var omdrejningspunktet i konsulentkarrieren hele vejen strategi og strategiudvikling. Jeg startede og blev den første danske partner i Boston Consulting Group (BCG), hvor jeg var i godt 13 år og skiftede efterfølgende til det mere teknologiorienterede globale konsulenthus AT Kearney. I perioden har jeg rådgivet mange større nordiske virksomheder, blandt andet Sandvik, Danfoss, Cowi, Grundfos, Danske Bank og Carlsberg samt en række mellemstore familieejede virksomheder, forklarer Mads M. Kronborg.

Mads M. Kronborg, professionel bestyrelsesformand

De første 20 år af hans karriere har dermed været dedikeret til en lang række lederpositioner i konsulentbranchen. Men fokus de senere år har været på bestyrelsesarbejde, hvor især kapitalfonde og ejerledede virksomheder har haft en fremtrædende position. Listen over tidligere og nuværende bestyrelsesroller er lang og omfattende og tæller på nuværende tidspunkt blandt andet en bestyrelsespost i r2p Group GmbH, der leverer teknologiprodukter til transportbranchen, en rolle som bestyrelsesmedlem i Hartmanns A/S, geoteknik-virksomheden Boregruppen samt en formandspost i investorselskabet Impella Capital. Derudover er han bestyrelsesformand i strategi & bestyrelsesnetværket Crescita Partners.

BESTIL MATERIALE

Her kan du bestille materiale om bestyrelsesuddannelsen Advanced Board Programme INSEAD

– For mig er det essentielt, at de virksomheder, jeg involverer mig i, er virksomheder, der står med en strategisk udfordring og ved en slags skillevej, gerne der, hvor det langtfra er trivielt, hvordan vækstrejsen fremadrettet ser ud. Det er her, jeg kan skabe mest værdi. Det kan være virksomheder, der står overfor et generationsskifte, skal re-vitaliseres, internationaliseres eller deres forretningsmodel digitaliseres, eller hvor ejerne oplever, at de måske ikke er de bedste ejere fremadrettet til at kunne udleve selskabets fulde potentiale. I det sidste tilfælde, er der behov for en struktureret forberedelse og egentlig exit-strategi. De virksomheder, jeg beskæftiger mig med, er kapital- & familiefondes porteføljeselskaber eller ejerledede virksomheder – og derudover sætter jeg ofte selv ”hånden på kogepladen” ved at investere kapital i de pågældende virksomheder. Det er for mig en mere involverende og ”committende” kombination, end den mere klassiske bestyrelsesrolle. Jeg oplever, at denne aktive og professionelle form for lederrolle i bestyrelserne gør mine bestyrelsesposter mere betydende, mere værdiskabende, men også langt mere tidskrævende. Jeg har derfor sat en grænse ved omkring 5-7 poster, fortæller Mads M. Kronborg, og tilføjer:

– Jeg adskiller mig nok ved, at jeg ofte har en kapitalfond eller anden stærk majoritetsejer i ryggen i de virksomheder, jeg arbejder med. Jeg synes, det er utroligt spændende og udviklende at arbejde med forandringsledelse i et relativt højt tempo og fokuseret på at realisere selskabets fulde potentiale til dets ejere, eller kommende ejere.

Læs mere om Advanced Board Programme INSEAD

Højt tempo, gode dialoger og suveræn facilitering

For kort tid siden deltog Mads M. Kronborg i Advanced Board Programme, der foregår på INSEAD – et bestyrelsesprogram, som henvender sig til erfarne bestyrelsesmedlemmer og bestyrelsesformænd.

– I alle de år, jeg arbejdede som strategikonsulent, var jeg leverandør af strategiarbejde til bestyrelser og direktioner i større virksomheder. Efterfølgende har jeg i de seneste ti år koncentreret mig om bestyrelsesarbejdet – set indefra. Derfor synes jeg også, det var yderst spændende at få nogle både teoretiske og praktiske perspektiver på, hvordan man som bestyrelsesformand driver en bestyrelse mest effektivt, siger Mads M. Kronborg om sin bevæggrund for at deltage i uddannelsesprogrammet.

Han beskriver Advanced Board Programme som et uddannelsesforløb, der gav nogle virkelig gode råd og en lærdom om, hvordan effektive bestyrelsesformænd arbejder.

– Programmet bød på nye perspektiver, højt tempo, gode dialoger og suveræn facilitering. Emnerne, der blev belyst, var særdeles relevante, og så synes jeg virkelig godt om perspektivet på, hvordan en bestyrelsesformand kan være en vigtig bidragsyder med henblik på at løfte hele bestyrelsens niveau. Professorerne lykkedes på den ene side med læring på et højt abstraktionsniveau, men samtidig på en måde, hvor det hele var meget praktisk anlagt i forhold til konkrete og praktiske anvisninger. Det var en givende kombination, udtaler bestyrelsesformanden.

Helt konkret påpeger han tre essentielle key-learnings, som han kan anvende direkte i sine bestyrelsesroller.

– Jeg har fået ny viden om, hvor vigtig bestyrelsesformandens rolle er med henblik på at skabe en effektiv bestyrelse. Hele tilgangen til, at man som bestyrelsesformand selv skal holde sig lidt tilbage, og sikre at alle bestyrelsesmedlemmerne bliver hørt og er med i beslutningsprocesserne, er enorm vigtig. Dernæst havde jeg stor glæde af emnet omkring det at lede i usikre tider – med corona, forsyningskriser, høje energipriser, renteniveau og ikke mindst en krig – og om hvordan man håndterer alle disse usikkerhedselementer. Afslutningsvis vil jeg fremhæve Subi Rangans session omkring bæredygtighed og de pointer, han havde med, hvor vigtigt det er at have en etisk og integritetsmæssig indstilling til det ansvar, vi ikke mindst som virksomheder har her i verden.

Læs om indholdet i Advanced Board Programme

Bedre bestyrelsesformand

Ifølge Mads Kronborg har den nye viden allerede gjort en forskel med henblik på, hvordan han håndterer sit bestyrelsesarbejde.

– Jeg tror helt klart, at jeg er blevet en bedre bestyrelsesformand, idet jeg er blevet mere bevidst om, at det er formanden, der er ansvarlig for den gode proces. Herunder vigtigheden af at inddrage de øvrige bestyrelsesmedlemmer og andre af virksomhedens stakeholders samt skabe et godt samarbejde til ledelsen. En anden ting relaterer sig til mit arbejde i kapitalfondenes bestyrelser, hvor man traditionelt har relativt små bestyrelser. Her kan jeg i høj grad inddrage elementer fra god governance og god bestyrelsespraksis i relation til, hvordan man udfører bestyrelsesarbejdet i større virksomheder, siger han, før han afslutter:

– Forløbet var intensivt, men det var forbavsende, hvor tæt man kom på de øvrige deltagere – både danskere og nordmænd. Jeg har haft flere møder efterfølgende og også nogle, hvor der er god mulighed for, at vi kan lave noget forretningsmæssigt sammen. Programmet bød på en god kombination af det lokale og det internationale, hvor man både får et lokalt netværk, men samtidig det internationale perspektiv på INSEAD.

Mød underviserne på bestyrelsesprogrammet

Fortsæt din læring efter endt uddannelse

– deltag i flere årlige undervisningsdage

Executive Forum er et eksklusivt læringsforum for dig, der ønsker at fokusere på og udvikle din ledelsesmæssige og strategiske viden og kompetence.

I Executive Forum får du aktuel og unik viden med henblik på at videreudvikle din leder- og bestyrelsesrolle. Du får inspiration fra professorer fra de internationalt anerkendte business-skoler, IMD og INSEAD, der via fire årlige masterclasses/undervisningsdage giver dig kontinuerlig læring om temaer, der optager virksomheder, ledere og bestyrelser i dag.

Forummet er desuden en enestående mulighed for at bevare kontakten med tidligere deltagere, hvis du har deltaget på et af Scandinavian Executive Institutes uddannelsesprogrammer.

Executive Forum – fortsæt din læring