Vind kampen om fremtidens talenter

Bevidst fokus på ”medarbejderrejsen” giver bonus i kampen om at vinde fremtidens talenter

At vinde kampen om fremtidens talenter er et af de allervigtigste succeskriterier for virksomheder, der har store ambitioner. Netop derfor har begrebet ”medarbejderrejsen” fået en helt central betydning i it-virksomheden Salesforce.

Hvordan vinder man krigen om talenterne på fremtidens arbejdsmarked, hvor løn absolut ikke er den eneste faktor, der gør sig gældende? Det har Jacques Soelberg, der er Country Manager & Area Vice President Denmark & Norway i Salesforce, nogle helt konkrete bud på, som han også anvender i praksis i Salesforces’ fokus på ”medarbejderrejsen”.

Salesforce er verdens største leverandør af cloudbaserede CRM-systemer i et bredt perspektiv, hvilket indebærer, at virksomhedens it-platforme ikke blot omfavner de traditionelle kunderelationer, men også procesoptimering, herunder blandt andet HR-processer, logistik og lean management. På verdensbasis beskæftiger den globale virksomhed totalt 52.000 medarbejdere.

Toplederuddannelse for ambitiøse ledere

Stærk værdibaseret kultur – vind kampen om fremtidens talenter

Jacques Soelberg, Salesforce

– Den konklusion, vi er nået frem til i vores virksomhed, når det drejer sig om at tiltrække talenter, er tæt knyttet til at opbygge og vedligeholde en stærk, værdibaseret kultur. Vi kalder det ”Ohana”, som betyder ”familie” på hawaiiansk, og hos os er det ”familie” i en bred kontekst, der både inkluderer kunder, partnere, leverandører og medarbejdere. Vi har opstillet fire værdiområder, opdelt i equality, trust, innovation og customer-succes, og disse fire områder er meget centrale i vores strategi med henblik på, hvordan vi tiltrækker og fastholder de bedste talenter i Salesforce. I vores ”Ohana” har vi et meget stærkt fokus på disse værdier, og vi er meget klare i forhold til hvilken adfærd, vi har overfor hinanden – og det er uden tvivl en ”talentmagnet”, forklarer Jacques Soelberg, og fortsætter:

– Et eksempel inden for diversitet relaterer sig til, at vi er meget optaget af at have en forskellighed eller diversitet i vores arbejdsstyrke. Det handler ikke bare om medarbejdere af forskelligt køn, men i et bredere perspektiv: at vi er forskellige, ser forskellige ud, tænker forskelligt og agerer forskelligt. Vores analyser viser, at de teams, der har en højere grad af diversitet, præsterer 30-35 procent bedre end dem, som er mere ens.

BESTIL MATERIALE

Her kan du bestille materiale om lederuddannelsen Leadership Acceleration Programme IMD

Vind kampen om fremtidens talenter

God business

Og netop fokus på, at ”det skal betale sig”, og at værdierne ikke blot er for medarbejdernes ”blå øjnes skyld”, er Soelberg helt tydelig omkring.

– At have tydelige værdier, som medarbejderne kan relatere sig til, er god business. Vi bruger for eksempel hvert år – og alle mand – syv dage på velgørenhed. Det er aktiviteter, vi laver sammen, og dermed bliver det samtidig teambuilding, som giver mening. Vi ønsker at differentiere os, give medarbejderne en ekstra dimension og en følelse af at være en del af noget større. Det kan ofte være det, der gør, at de dygtige talenter sætter underskriften på en ansættelseskontrakt – og ønsker at blive i virksomheden længe efterfølgende, siger han.

Værdierne spiller altså en markant rolle i Salesforce, men det gør også de tids- og pengemæssige investeringer, der foretages i medarbejdernes trivsel, udvikling og læring.

Toplederuddannelse for ambitiøse ledere

– Investering i medarbejderne er helt essentielt for os. I forbindelse med jobstart sendes nyansatte til San Fransisco en uge med henblik på oplæring og for at få Salesforce-kulturen ind under huden, og efterfølgende har vi en stærk 30-90-dages plan for deres opstart med daglige tasks og læring. Derudover bruger vi årligt mindst en uge på at opgradere os og yderligere en uge på at arbejde med værdier og strategier. Medarbejderrejsen starter med rekruttering, men den fortsætter i allerhøjeste grad med stort fokus på god onboarding, videre læring, personlige udviklingsplaner, human capital management, mentorordninger (trail blazers), performance management og fokus på work-life-balance.

Deltag i eksklusivt læringsforum

AI-teknologi afdækker problemområder

I Salesforce er udvikling og læring altså langt fra reduceret til den årlige medarbejderudviklingssamtale.

– Vi afholder samtaler kontinuerligt og hver måned, således at medarbejderne ved, hvordan det går, og hvordan de skal eksekvere fremadrettet. Derudover benytter vi os af en artificial intelligence-teknologi, hvor vi ser på historiske performancedata samt medarbejderundersøgelser med henblik på at afdække problemområder og dermed tage vigtige samtaler så tidligt som muligt, siger Jacques Soelberg.

Mr. Salesforce i Danmark og Norge har en afsluttende kommentar til de virksomheder, der ønsker at være ambitiøse i forhold til at tiltrække talenter.

– I takt med at ressourcerne bliver knappere, bliver kampen om de rette talenter også hårdere. De virksomheder, der spidser blyanten, formår at se hele perspektivet og virkelig gør noget for at medarbejderne trives og udvikler sig – de bliver helt klart fremtidens vindere i talentkrigen.