BOGANMELDELSE: Beyond Disruption

Den nyeste bog af Renée Mauborgne og W. Chan Kim, Beyond Disruption, udfordrer de senere års fremherskende tankegang om, at innovation og disruption hænger sammen.

Af Steen Buchreitz Jensen

Beyond Disruption: Innovate and Achieve Growth Without Displacing Industries, Companies or Jobs er den nyeste bog af Renée Mauborgne og W. Chan Kim, og den minder virksomhedsledere og iværksættere om potentialet i innovation og vækst, som ikke nødvendigvis fokuserer på at disrupte eksisterende industrier, virksomheder eller jobs.

Steen Buchreitz Jensen, CEO i Scandinavian Executive Institute

Forfatternes arbejde har været en hjørnesten i toplederprogrammet Executive Management Programme INSEAD, som Scandinavian Executive Institute har udbudt sammen med INSEAD siden 2007. De erfaringer, der dokumenteres i ”Beyond Disruption”, er helt på linje med de resultater, som vi har oplevet at deltagere på programmet har skabt igennem årene.

Læs mere om INSEAD-toplederprogrammet

BESTIL MATERIALE

Her kan du bestille materiale om toplederuddannelsen Executive Management Programme INSEAD

Visionær tankegang til innovation

Beyond Disruption er en fortsættelse af forfatternes tidligere bestsellere “Blue Ocean Strategy” og “Blue Ocean Shift”. I “Blue Ocean Strategy” beskriver forfatterne, hvordan virksomheder kan finde en vej til succes ved at skabe nye markeder, hvor der ikke er nogen konkurrence, altså “blå oceaner”. I “Blue Ocean Shift” går forfatterne endnu dybere og giver en trinvis guide til, hvordan virksomheder kan skabe deres egne blå oceaner.

I “Beyond Disruption” tager Mauborgne og Kim det endnu et skridt videre ved at uddybe deres visionære tangegang til innovation, der ikke underminerer eksisterende markeder og job. Forfatterne understreger vigtigheden af at skabe “grønne oceaner” – nye markeder og muligheder, der bygger på eksisterende teknologier og industrier og dermed opretholder arbejdspladser og styrker økonomierne.

Se indholdet i Executive Management Programme

Udfordrer konventionel tænkning

Siden Clayton Christensen lancerede ”The Innovators Dilemma” for mere end 25 år siden, har talemåden ”disrupt eller bliv disrupted” været den fremherskende filosofi, når man taler om forretningsmæssig innovation. Mauborgne og Kim’s nye bog tager afstand fra det synspunkt. Hvorfor skal man underminere etablerede brancher og virksomheder, når der er utallige muligheder for at opbygge nye markeder og behov, som ikke udfordrer etablerede virksomheder. De beskriver i bogen talrige eksempler som ”Go-Pro” og ”Kickstarter” samt en lang række andre.

Kritikere vil argumentere for, at mulighederne er begrænsede, men heri ligger bogens styrke. Argumentet er, at der er talrige eksempler, men at det kræver kreativitet, og at vi har en tendens til at neddrosle dette, når vi fokuserer på at disrupte etablerede brancher og virksomheder.

Bogen indeholder en række praktiske eksempler og case-studier, der illustrerer de centrale koncepter og viser, hvordan virksomheder kan opnå en bæredygtig vækst ved at tænke på en mere holistisk og langsigtet måde. Samtidig giver forfatterne også råd til, hvordan man kan håndtere disruption, hvis det er uundgåeligt.

Alt i alt er “Beyond Disruption” en meget relevant bog, der bygger videre på forfatternes tidligere arbejde og giver en vigtig indsigt i, hvordan virksomheder kan skabe innovation og vækst uden at underminere eksisterende industrier og arbejdspladser. ”Beyond Disruption” er endnu en fremragende bog af Mauborgne og Kim. De udfordrer igen konventionel tænkning og inspirerer til at integrere kreativitet og innovation med strategiarbejdet, så vi reelt udfordrer konventionel tænkning.

Mød underviserne på toplederprogrammet

Executive Forum

– Book dit faglige boost nu!

Kunne du tænke dig en løbende faglig videns indsprøjtning og få ny inspiration til dit lederjob, så vær med i vores Executive Forum.

Executive Forum giver dig ny viden på udvalgte temaer og nye perspektiver og indsigter til brug for udvikling af virksomheden og dit daglige arbejde.

Book dit faglige boost i Executive Forum allerede nu

Med Executive Forum får du aktuel viden og inspiration fra top-professorer fra de internationalt anerkendte business-skoler, IMD og INSEAD. Forummet giver desuden en enestående mulighed for at sparre med andre ledere og bestyrelsesmedlemmer i et dynamisk og intensivt læringsmiljø – og er dermed grobund for en kontinuerlig udvikling af både ledelsesfaglige og personlige dimensioner.

Køb billet til en eller flere masterclasses her.

Executive Forum – se årets program