Et fremtidsrettet bestyrelsesprogram

”Advanced Board Programme på INSEAD er undervisning, oplæg og tilrettelægning fra øverste hylde og et program, der får betydning for min fremtidige bestyrelseskarriere”, udtaler Charlotte Bach Thomassen, der blandt andet er bestyrelsesformand for hovedbestyrelsen i DGI.

Charlotte Bach Thomassen har en kandidatgrad i statskundskab samt første del af en master i offentlig ledelse. Efterfølgende har hun haft en omfattende karriererejse, hvor fokus i dag er rettet mod en professionel bestyrelsesrolle med en række bestyrelsesposter.

– Arbejdet med interesseorganisationer og civilsamfundsorganisationer, som har en medlemsdimension, men samtidig en stærk samfundsrolle, har været omdrejningspunktet i hele min karriere, fortæller Charlotte Bach Thomassen.

Og listen over tidligere og nuværende bestyrelsesposter er lang. I dag er hun bestyrelsesformand for hovedbestyrelsen i DGI, næstformand i Danske Spil, næstformand i Madkulturen, en institution under Fødevareministeriet samt bestyrelsesmedlem i TV 2 Danmark – for blot at nævne nogle.

Læs mere om Advanced Board Programme

Fremtidsperspektiv på bestyrelsesarbejde

For kort tid siden valgte Charlotte Bach Thomassen at deltage i Advanced Board Programme INSEAD, som er Scandinavian Executive Institutes bestyrelsesprogram for erfarne bestyrelsesmedlemmer og bestyrelsesformænd.

– Jeg valgte netop dette program, da det ramte rigtig godt i forhold til den inspiration, jeg havde behov for. Jeg har mange års erfaring med bestyrelsesarbejde, og det er der, jeg bruger al min arbejdstid. Advanced Board Programme appellerede til mig, da det har fokus på det lange perspektiv i bestyrelsesarbejdet – en bestyrelses ansvar er jo netop at se ind i fremtiden på vegne af virksomheden. Programmet har et stærkt fokus på tendenserne i den usikre verden, vi skal operere i, og derudover giver det et fremtidsperspektiv med henblik på ”bestyrelseslandskabet” samt de roller og det ansvar, som en bestyrelse har – alle sammen særdeles vigtige perspektiver for mig, udtaler hun.

Hun fremhæver deltagelsen i uddannelsesprogrammet som værende en meget positiv oplevelse.

BESTIL MATERIALE

Her kan du bestille materiale om bestyrelsesuddannelsen Advanced Board Programme INSEAD

– Bestyrelsesprogrammet byder på undervisning, oplæg og tilrettelægning fra øverste hylde, og jeg var yderst tilfreds med sammensætningen, alsidigheden og kvaliteten. Både de faglige oplæg, diskussionerne, gruppeopgaverne og feedback-sessionerne fungerede særdeles godt. Der er ikke tvivl om, at de som tilrettelægger og leverer undervisningen har et stærkt teoretisk og erfaringsmæssigt belæg for at sige noget om, hvad retningen er og hvilke tendenser, som gør sig gældende fremover, når det handler om bestyrelsesarbejde. Der er virkelig meget vigtig inspiration at tage med sig herfra, og bare miljøet på INSEAD-campus er enormt spændende i sig selv, siger Charlotte Bach Thomassen.

Læs om indholdet i Advanced Board Programme

Essentielle opmærksomhedspunkter

Helt konkret fremhæver DGI-formanden tre konkrete key-learnings, som hun har taget med hjem fra INSEAD-programmet, og som har haft en særlig betydning.

– Som bestyrelser er vi naturligvis meget beslutningsorienterede, men vi bør skifte vores mindset til også at have fokus på at tage valg. Valg er mere abstrakte og mere retningssættende, og det er så absolut noget, jeg vil bringe i spil fremover. Også pointen med, at vi som bestyrelse skal have fokus på både kompetence og adfærd og sørge for, at vi har et bredere blik på rekrutteringen ind i bestyrelsen, så vi opnår en kompetencemæssig og erfaringsmæssig diversitet, var utrolig vigtig. Afslutningsvis vil jeg fremhæve emnet om, hvor essentielt det er, at vi fortsætter at have et stærkt fokus på den digitale transformation, som vi står midt i, og som vi har stået i midten af i mange år. Den digitale transformation er et paradigmeskifte for alle bestyrelse, og vi bør ikke slippe fokus på den et eneste sekund, siger hun og tilføjer:

– Alt i alt vil den nye inspiration og læring have betydning for, hvordan jeg forbereder mit bestyrelsesarbejde, og hvordan jeg via min formandsrolle sparrer med direktøren og ledelsen – ikke mindst mellem bestyrelsesmøderne. Men også i et fremtidsperspektiv vil det have betydning for, hvad jeg vælger at engagere mig i og hvilke opmærksomhedspunkter, jeg tager med mig i mit fremtidige virke og ind i nye bestyrelser.

I et rent netværksmæssigt perspektiv har uddannelsesprogrammet også været givende.

– Vi var en blandet flok med ejere, direktører, bestyrelsesfolk og konsulenter, og for mig er det berigende, at vi repræsenterer så bred en palet, og at alle deltagerne er så fagligt stærke og dygtige folk. Vi ramte hinandens niveau, og det er godt at vide, at man har et netværk, man kan gribe fat i, hvis man får behov for sparring med ligesindede, slutter bestyrelseskvinden.

Mød underviserne på bestyrelsesprogrammet

Fortsæt din læring efter endt uddannelse

– deltag i flere årlige undervisningsdage

Executive Forum er et eksklusivt læringsforum for dig, der ønsker at fokusere på og udvikle din ledelsesmæssige og strategiske viden og kompetence.

I Executive Forum får du aktuel og unik viden med henblik på at videreudvikle din leder- og bestyrelsesrolle. Du får inspiration fra professorer fra de internationalt anerkendte business-skoler, IMD og INSEAD, der via fire årlige masterclasses/undervisningsdage giver dig kontinuerlig læring om temaer, der optager virksomheder, ledere og bestyrelser i dag.

Forummet er desuden en enestående mulighed for at bevare kontakten med tidligere deltagere, hvis du har deltaget på et af Scandinavian Executive Institutes uddannelsesprogrammer.

Executive Forum – fortsæt din læring