Masterclass: En løftestang for vækst og innovation

Deltag i Executive Forum-masterclass den 15. juni i København med INSEAD-professor Claudia Zeisberger og få ny viden om, hvordan du skaber vækst, innovation og udvikling ved hjælp af Corporate Venturing.

Kan man skabe succesfuld transformation, innovation og udvikling ved hjælp af Corporate Venturing? Ja, er det klare svar fra Claudia Zeisberger, der er professor på INSEAD inden for iværksætteri og familievirksomheder. Og ifølge hende er det så absolut noget, ambitiøse virksomheder bør se nærmere på.

– Disciplinen er uden tvivl i færd med at redefinere den måde, som virksomheder udvikler sig og vokser på, og dagen giver konkret og anvendelig inspiration og idéer til, hvordan du rent praktisk kan udnytte mulighederne inden for corporate venturing. Idéer og muligheder, du kan gå hjem og implementere i din virksomhed umiddelbart efter masterclassen, forklarer Claudia Zeisberger.

Zeisberger er ekspert i private equity, risikostyring, kapitalfonde og venturekapital og er desuden grundlægger af og akademisk meddirektør på INSEADs venture capital centre (GPEI). Derudover er hun prisvindende forfatter og business angel-investor.

Claudia Zeisberger, professor på INSEAD indenfor for iværksætteri og familievirksomheder.

Tilmeld dig masterclassen her

KØB BILLET

Her kan du købe billetter til masterclassen

Køb billet her

Hvad er Corporate venturing?

Corporate venturing er en strategi, hvor et etableret firma investerer i eller skaber nye virksomheder, der opererer inden for dets eksisterende forretningsområde eller i nicher, der er relateret til dets kerneforretning. Formålet med corporate venturing er at skabe vækst gennem innovative projekter og opnå adgang til ny teknologi, produkter og tjenester, som kan styrke det etablerede firma. Corporate venturing kan også give det etablerede firma adgang til nye forretningsmodeller og muligheder for diversificering af sine aktiviteter. Corporate venturing kan tage mange former, herunder opstartsinvesteringer, opkøb af mindre virksomheder, samarbejder og partnerskaber.

Stærkt voksende forretningsdisciplin

Den 15. juni kommer Claudia Zeisberger til København og afholder en heldagsmasterclass omkring ”corporate venturing”, som er en stærkt voksende forretningsdisciplin. Kort fortalt går corporate venturing ud på, at større virksomheder investerer i eksterne og innovative opstartsvirksomheder, hvilket muliggør innovation og vækst for de virksomheder, der formår at implementere det.

– For at fremskynde innovation og udnytte vækstmuligheder, anvender fremsynede virksomheder sig i stigende grad af corporate venturing til at finde, finansiere, derefter pleje og i sidste ende tjene penge på nye virksomheder gennem exit eller integration i moderselskabets kerneforretningsprocesser. Forenklet sagt giver corporate venturing virksomheder en ny og mere robust mekanisme til at være på forkant, siger hun.

Ikke mindst i relation til bæredygtighedsagendaen og teknologiske ændringer, som langt de fleste virksomheder i dag må forholde sig til, er dette en værdifuld disciplin at mestre.

– For fem-seks år siden var corporate venturing hovedsagelig en disciplin, som virksomheder inden for teknologiområdet benyttede sig af. I dag er historien markant anderledes, idet langt de fleste større virksomheder enten allerede er engageret i corporate venturing eller i det mindste er i gang med at vurdere muligheden. Bare for at give en idé om, hvor stort dette er blevet, så viser tallene, at investeret kapital inden for corporate venturing var 2,5 gange større i første halvdel af 2021 end det var i 2020. Og både med henblik på beløbsinvesteringerne og antallet af virksomheder, der er involveret, sættes der løbende nye rekorder, udtaler Claudia Zeisberger.

Læs mere om Executive Forum

Fælles udviklingsmulighed

Masterclassen med INSEAD-professoren giver god indsigt i de enorme pengestrømme, der driver udviklingen og samarbejdet mellem etablerede virksomheder og start-ups, og hvordan det fungerer som løftestang og fælles udviklingsmulighed for både ”modervirksomheden” og den eller de pågældende start-ups.

Tilmeld dig masterclassen her

Køb billetter her

For at få det største udbytte, anbefaler vi, at man deltager med flere personer fra samme virksomhed, så alle får samme viden og afsæt til at arbejde videre efterfølgende.

Den, der foretager tilmeldingen, er kontaktperson for billetterne, og hvis du tilmelder flere personer, kontakter vi dig for navn og e-mail på deltagerne. Vi vil herefter sende bekræftelse og informationer forud for masterclassen.

Charlottehaven, København
Registreringkl. 09:00 - 09:30
Varighedkl. 09:30 - 16:00
Pris4.000 kr. + moms
Køb billet