Ledelse på tværs af landekulturer – the Culture Map

Få større forståelse for landekulturelle forskelle og skab succesfulde samarbejder.

Ledelse på tværs af landekulturer

Hvorfor har din svenske kollega så mange problemer med at lede sit kinesiske team? Hvordan fremmer du et godt forhold til dine argentinske leverandører, mens du sidder ved dit skrivebord i Danmark? Hvad er den bedste metode til at få dit team, der sidder på fire forskellige kontinenter, til at arbejde effektivt sammen?

Erin Meyer er professor på INSEAD og en stor kapacitet inden for international ledelse på tværs af landekulturer og landeforskelle. Hun har blandt andet opnået en placering som en af verdens 30 mest toneangivende ”HR-thinkers” i 2018, og i 2019 er hun opført på Thinkers50s liste over de 50 mest indflydelsesrige business-skribenter.

Ledelse på tværs af landekulturer

Uanset om det er i Düsseldorf eller Dubai, Brasilia eller Beijing, New York eller New Delhi, er vi en del af et globalt netværk – ikke kun på kontoret eller møderne – men også virtuelt via e-mail, videokonferencer, Skype og telefon.

Succes afhænger af evnen til at navigere gennem de forskellige kulturelle realiteter om, hvordan folk tænker og får tingene gjort. Medmindre du ved, hvordan du afkoder andre kulturer og bygger bro over kulturelle faldgruber, er du sårbar over for ineffektivitet, teams, der ikke er i stand til at arbejde sammen, og kommercielle muligheder der falder til jorden.

I denne session, der er rettet mod enkeltpersoner, der arbejder med internationalt baserede kunder, kolleger eller medarbejdere, lærer deltagere at afkode kulturelle forskelle, der har betydning for deres evne til at påvirke kolleger og samarbejdspartnere fra hele verden.

Sessionen starter med at introducere en ramme for hvordan man kan måle og forstå nationale tendenser og individuel adfærd. Vi ser nærmere på visse nøgleelementer (for eksempel hierarkiske kontra egalitære ledelsespræferencer, direkte eller indirekte negative feedback).

Vi udforsker også praktiske strategier til at bygge bro over kulturelle forskelle på globale teams.

Sessionen er skræddersyet til deltagere, der arbejder med internationalt baserede kunder, kolleger eller medarbejdere. Du lærer at afkode kulturelle forskelle, der har betydning for evnen til at påvirke kolleger og samarbejdspartnere fra hele verden.

Kultur er for grupper, hvad personlighed er for enkeltpersoner

Selvom Masterclassen bygger på en tro på, at det er farligt at arbejde med nationale stereotyper, vil deltagerne opleve at hvis man ignorerer kulturelle forskelle kan det være ødelæggende for kommercielle muligheder.

Som et resultat af denne session, vil deltagerne være i stand til at tilpasse deres kommunikation og tilgang til at være optimeret i forhold til de specifikke kulturer, de samarbejder med.

Målet med Masterclassen er at:

  • Udforske kulturelle ligheder og forskelle, der påvirker den daglige succes
  • Optimere samarbejdet med internationale samarbejdspartnere
  • Udvikle strategier til forbedring af multikulturelt teamwork
  • Kommunike mere effektivt med internationalt baserede kolleger
  • Øge evnen til at opbygge tillid og forhandle effektivt med samarbejdspartnere fra andre lande.

 

Læsninger og opgave

Deltagerne skal udfylde et kort spørgeskema (tager 2 minutter) inden sessionen.

Inden sessionen vil du med fordel også kunne læse denne artikel fra HBR af professor Erin Meyer:

  • Navigating The Culture Minefield” – Af Erin Meyer – HBR maj 2014

Foreslået opfølgende læsning – The Culture Map – Bog af Erin Meyer – Public Affairs 2014

Læs mere om de øvrige masterclasses i Executive Forum her.

[table “41” not found /]
Køb billet til 10. december