Chef for Bruun Rasmussen Kunstauktioner:

Karrieren har ikke budt på mange ”kunstpauser”

Jakob Dupont, administrerende direktør i Bruun Rasmussen Kunstauktioner, har via sin teknologiske baggrund stået i spidsen for digitaliseringen af en ellers traditionel kunstforretning, så den i dag fremstår stærkere end nogensinde før.

Hvad har datalogi og kunstauktioner med hinanden at gøre, kunne man måske fristes til at spørge. En hel del, faktisk! Jakob Dupont, der er administrerende direktør i Bruun Rasmussen Kunstauktioner, har nemlig oprindelig en kandidatgrad i datalogi – og den viste sig altså at være særdeles anvendelig i kunstens verden.

– Det er selvfølgelig lidt utraditionelt, men der findes en ret god forklaring herpå. Under mine studier stiftede jeg nemlig sammen med nogle medstuderende et firma, der lavede databasepublicering. Og sideløbende med vores specialeskrivning havde vi en række kunder, vi leverede disse systemer til – en af disse virksomheder var Bruun Rasmussen Kunstauktioner, fortæller Jakob Dupont.

Toplederprogram i samarbejde med INSEAD

Jakob Dupont, CEO, Bruun Rasmussen Kunstauktioner

Fast blik på digitalisering

Firmaets ydelser var populære, idet metoden effektiviserede og forbedrede den måde, man fx lavede produktkataloger på, og efter endt specialeskrivning blev Jakob Dupont inviteret ind på medarbejdersiden for at opbygge virksomheden it-systemer. Det er nu mere end 25 år siden.

– Det har været en sjov rejse, hvor jeg virkelig har haft mange funktioner undervejs. Jeg startede som it-chef med ansvar for at opbygge hele den digitale platform. Efterfølgende blev jeg ansvarlig for forskellige afdelinger, blandt andet inden for kundeservice, HR, marketing og salg. I 2008 indtrådte jeg i direktionen, og siden 2013 har jeg være administrerende direktør, siger han og fortsætter:

BESTIL MATERIALE

Her kan du bestille materiale om toplederuddannelsen Executive Management Programme INSEAD

– En af hemmelighederne bag, at dette har været så interessant for mig, er, at jeg har haft et fast blik på at digitalisere branchen. Kunstauktions-branchen har generelt været præget af tradition og ”hvordan man plejer at gøre tingene”. Som det første traditionelle auktionshus i verden startede vi net-auktioner i 2004, en auktionstype, der i dag står for 95 procent af antal solgte emner og lige godt 50 procent af koncernens samlede omsætning. Og i 2018 lancerede vi en ”gør-det-selv”-model, hvor man kan sætte ting i den nederste del af markedet til salg hjemmefra, hvilket både er billigere og nemmere for sælgerne. Så vi har virkelig formået at integrere digitale elementer i et traditionelt auktionshus.

Indholdet i Executive Management Programme

Bevidst strategisk udvikling

Bruun Rasmussen har udviklet sig enormt de senere år – og i seks af de sidste otte år har selskabet præsteret rekordregnskaber på både top- og bundlinje. Den omfattende digitalisering har nemlig samtidig givet kunstauktionshuset en mulighed for at blive endnu mere internationalt orienteret.

– Vi har været på en strategisk rejse, hvor hensigten har været at udvikle auktionshuset fra udelukkende at henvende sig til high-end-markedet med dyre emner til også at indbefatte en kanal til henholdsvis ”mid-end”- og ”low-end”-markedet. Denne udvikling betyder, at vi nu tilbyder auktionsprodukter til en langt bredere kundeskare end tidligere, og det kan ses på bundlinjen, siger han og tilføjer:

– Fordelen med de digitale auktioner er desuden, at vi er meget mere tilgængelige for kunderne – over hele verden. Du kan sidde på metroen i Paris eller i en skilift i Aspen og handle på de mest kostbare auktioner. Og flere gang årligt shipper vi containere til USA og Hong Kong med blandt andet dansk design, vin, smykker og ure. Så udviklingen på det internationale marked har naturligvis også haft betydning for vores økonomiske fremgang.

Mød professorerne på toplederprogrammet

Toplederprogram har givet ballast

For en årrække siden deltog Jakob Dupont i toplederprogrammet Executive Management Programme, hvor første modul foregår i Danmark og de to efterfølgende på INSEAD i Frankrig.

– Jeg havde på daværende tidspunkt oparbejdet en masse erfaring internt i Bruun Rasmussen, men qua min teknologiske baggrund var jeg også bevidst om, at jeg manglede et lidt forretningsorienteret perspektiv i min uddannelse. Jeg var derfor på jagt efter et intensivt toplederprogram fra ”øverste hylde” med et praktisk orienteret indhold, jeg kunne anvende helt konkret i forhold til mine strategiske og ledelsesmæssige overvejelser, fortæller han.

– Programmet havde et fantastisk set-up med et indhold, der var helt up-to-date. Det var nogle universelle problemstillinger, der blev taget op, og samtlige deltagere blev bedt om at byde ind med egne erfaringer og udfordringer, hvilket var givende for alle parter. Efterfølgende har jeg også holdt kontakt til en række af mine medstuderende, hvilket har været meget positivt.

Uddannelsen har sidenhen haft stor betydning for, hvor godt han har været rustet til at håndtere virksomhedens strategiudviklingsprojekter.

– Helt konkret har jeg anvendt den viden, jeg fik via programmet, i relation til udvikling af hele vores ”low-end”-marked – altså de auktioner, hvor kunderne har mulighed for at sælge hjemmefra. Jeg kunne tage udgangspunkt i den litteratur og de bøger, jeg havde med mig fra uddannelsen og direkte anvende metoderne herfra i relation til den strategiudvikling, jeg stod overfor. Det, jeg havde i bagagen, var en enorm fin ballast at have med sig i denne proces.

Se alle executive-programmer

Fortsæt din læring efter endt uddannelse

– deltag i flere årlige undervisningsdage

Executive Forum er et eksklusivt læringsforum for dig, der ønsker at fokusere på og udvikle din ledelsesmæssige og strategiske viden og kompetence.

I Executive Forum får du aktuel og unik viden med henblik på at videreudvikle din leder- og bestyrelsesrolle. Du får inspiration fra professorer fra de internationalt anerkendte business-skoler, IMD og INSEAD, der via fire årlige masterclasses/undervisningsdage giver dig kontinuerlig læring om temaer, der optager virksomheder, ledere og bestyrelser i dag.

Forummet er desuden en enestående mulighed for at bevare kontakten med tidligere deltagere, hvis du har deltaget på et af Scandinavian Executive Institutes uddannelsesprogrammer.

Executive Forum – fortsæt din læring