Hvordan bliver fremtiden med kunstig intelligens?

Skal man være nervøs for kunstig intelligens? For at ”systemet” på sigt overtager din bil, dit job og måske det meste af dit liv? Eller skal man blot glæde sig over, at mange ting måske bliver nemmere og mere effektivt i fremtiden?

En af dem, der er i stand til at give et kvalificeret svar på det, er Luís Cruz-Filipe, der er lektor samt uddannelsesleder for flunkende ny bacheloruddannelse i kunstig intelligens på Syddansk Universitet. Cruz-Filipe har en baggrund fra matematik og datalogi med en bachelor- og mastergrad fra Portugal samt en Ph.d. fra Holland. De seneste ti år har han været forsker og underviser på Syddansk Universitet, hvor han blandt andet har beskæftiget sig meget med vidensrepræsentation, der er den del af datalogien og informationsvidenskaben, som omfatter metoder, teknikker og værktøjer til at repræsentere og udnytte menneskers viden ved hjælp af computere. Og så har han gennem alle år haft en stærk interesse for kunstig intelligens.

Definition af kunstig intelligens

Men allerførst og for at sætte tingene i korrekt perspektiv: hvad er kunstig intelligens egentlig er for en størrelse?

– En meget bred og enkel definition, som jeg ofte videregiver til mine studerende er, at ”kunstig intelligens handler om at bygge computerprogrammer og systemer, der opfører sig klogt”. Det er meget enkelt sagt og faktisk allerede problematisk, da udsagnet ”opfører sig klogt”, kan tolkes og forstås på mange måder, påpeger Luís Cruz-Filipe og tilføjer:

– Vi har en tendens til at fortolke noget som klogt og fantastisk, hvis vi ikke selv forstår det. Og omvendt: Er der noget, vi selv har dyb viden om og indsigt i, så synes vi måske, at svarene og programmerne virker ”dumme”. Det er helt afgjort et interessant psykologisk fænomen, og noget, der er vigtigt at huske på, når vi beder kunstig intelligens om at give os svar.

“Stærk” og “svag” kunstig intelligens

Inden for kunstig intelligens-området taler man ofte om såkaldt ”svag” og ”stærk” kunstig intelligens.

– Betegnelserne er måske ikke helt heldige. Men ”svag” kunstig intelligens dækker over nogle programmer, der er fokuseret på et problemområde og er god til det. Det kan fx være at spille skak. Systemet kan ikke lære andre at spille skak, men kan være dygtig til at spille spillet selv. Svag kunstig intelligens henviser altså til en mere begrænset form for kunstig intelligens, hvor en maskine er i stand til at udføre specifikke opgaver eller opgavesæt med en vis grad af intelligens, men at den ikke har en bred forståelse eller bevidsthed på samme måde som mennesker, forklarer SDU-lektoren og fortsætter:

– På den anden side refererer ”stærk” intelligens til mere generalistiske programmer, der prøver at være på niveau med mennesker eller endda overgå den menneskelige intelligens. En maskine med stærk kunstig intelligens vil kunne udføre alle kognitive opgaver, som en menneskelig hjerne kan udføre og vil kunne udvise følelser og kreativitet. Men dette niveau af intelligens er altså stadig på et teoretisk plan. Et eksempel på stærk kunstig intelligens kunne være, hvis en maskine var i stand til at forklare, hvordan en kage skulle bages og efterfølgende gøre det selv – uden at have fået det at vide i forvejen.

Bred anvendelse af kunstig intelligens

I dag har mange af vores dagligdags produkter og tjenester allerede en høj grad af kunstig intelligens indbygget i deres system. Men ifølge SDU-forskeren er langt de fleste eksempler dog grundlæggende baseret på ”svag” kunstig intelligens.

– Eksempler kan være apps på din mobiltelefon, ansigtskendelse på din mobil, anbefalinger af programmer du skal se på streamingtjenester. Og så selvfølgelig den meget omtalte ChatGPT, som er på alles læber for tiden. Det er imidlertid interessant, at de første chatbots kom på markedet allerede i 1960’erne. Selvfølgelig som meget enklere versioner af dagens systemer, der har adgang til store databaser og teknikker til at analysere store datamængder, siger han.

Men er der eksempler på kunstig intelligens, som begynder at nærme sig noget, der er mere end bare ”svag” kunstig intelligens?

– Eksempler på kunstig intelligens-systemer, som kan lidt mere, er fx programmer, der kan hjælpe med til at diagnosticere sygdomme og udarbejde buskøreplaner baseret på genbrug af køreplaner i andre byer. Her nærmer vi os noget, som er lidt mindre ”svag” kunstig intelligens. Altså nogle programmer, som kan lidt mere end blot at løse helt specifikke opgaver. Men vi er stadig langt fra at have systemer, der formår at tænke selvstændigt.

 

Kunstig intelligens udfordrende på flere niveauer

Ifølge Luís Cruz-Filipe er det ikke mærkeligt, at vi ofte bliver imponeret over, hvad vores programmer, systemer og ting ”kan”. Men fra et forskersynspunkt ser han også udfordringer og begrænsninger.

– Vi skal diskutere kunstig intelligens mere, og diskutere hvordan vi definerer kunstig intelligens. Og så er der udfordringer på flere niveauer. Fra mit perspektiv som forsker, så tror jeg, at der er nogle retninger inden for kunstig intelligens, som vi glemmer. Fordi de ikke umiddelbart kan forklares og anvendes.

Derudover mener jeg, at et system som fx ChatGPT er bekymrende. Umiddelbart kan man blive imponeret over teksterne, den formår at skrive i så god kvalitet. Men disse tekster kan både være sande og falske. ChatGPT forstår ikke, hvad den siger eller gør – og det er en fundamental mangel hos systemet. Det er os mennesker, der sætter rammen for dens adfærd. Og nogle gange tror vi mennesker for meget på det, den spytter ud. Det kræver opmærksomhed, og så er der en række etiske spørgsmål knyttet til dette. I yderste konsekvens kan systemerne blive farlige, hvis vi bruger dem til at træffe beslutninger om menneskers liv.

Et andet eksempel på systemernes formåen – eller måske nærmere mangel herpå – er, ifølge vores kunstig intelligens-ekspert, når chatbots bliver anvendt af virksomheder til at give automatiske chat-svar.

– Rigtig mange virksomheder opretter chat-funktioner, der erstatter menneskelige svar med svar fra en chatbot. Naturligvis for at spare penge. Men ofte er disse chatbots ikke i stand til at løse kundens problemer, medmindre det er et meget trivielt problem. En ting er ”ufarlige” ting. Men hvis man begynder at benytte systemerne til at tage alvorligere beslutninger, fx i forhold til om en person skal have offentlig støtte eller ikke, kan det hurtigt blive problematisk.

Fremtidens jobperspektiver for kunstig intelligens

Men hvad er fremtidens perspektiver for anvendelsen af kunstig intelligens? Kommer det til at ændre den måde, vi lever og arbejder på, markant?

– Jeg ved det faktisk ikke – det er en meget filosofisk diskussion. Overordnet kan man dele mennesker i to grupper: dem der mener, at vores hjerne er en kompliceret computer og derfor tror, at kunstig intelligens vil blive i stand til at agere som mennesker. Andre mener, at vi mennesker er noget mere – at vores kreativitet og særhed gør os til noget specielt, der ikke kan erstattes. Uanset tror jeg, at vi har set hvor stor forskel kunstig intelligens kan gøre for os, og at det vil forsætte. Om 50 år vil vi nok have fundet en måde at arbejde med kunstig intelligens på, så det er blevet en del af vores liv. Men jeg tror ikke, at udviklingen vil foregå så hurtigt, som vi tror. For der er nogle etiske dilemmaer, vi skal tage stilling til undervejs, siger Luís Cruz-Filipe.

Han ser for sig en fremtid, hvor kunstig intelligens vil kunne bidrage inden for sundhedssektoren. Det kan blandt andet handle om mere effektiv behandling af demens, ensomhed og depressioner – og hvor flere af lægernes og sygeplejernes opgaver kan erstattes af maskiner. Men også at en lang række transportsystemer kommer til at blive effektiviseret

Er vi da mange, som vil miste vores jobs?

– Jeg tror, det er en overdrevet profeti. Jeg er vokset op med advarsler om, at computere vil erstatte os alle sammen og vores jobs. Der er mange jobs, som er forsvundet, men der er også opstået mange nye. Systemenerne skal udvikles og vedligeholdes, og det er rigtige mennesker, der kan det. Kunstig intelligens kan gøre vores arbejde nemmere, men kræver samtidig, at det er mennesker, der kigger på systemernes svar og vurderer disse.

 

Kunstig intelligens i bestyrelseslokalet

Afslutningsvis har Cruz-Filipe et godt råd til dagens ledere og bestyrelsesmedlemmer, der naturligvis har et overordnet ansvar for at lede udviklingen inden for kunstig intelligens.

– Vigtigst af alt er det, at ledelsen sørger for at have nogle i deres organisationer, som virkelig forstår kunstig intelligens. Som også forstår de etiske spørgsmål forbundet hermed. Risikoen for, at man anvender det forkert, er størst, hvis man blot hopper for hurtigt på ny teknologi, som man ikke forstår til bunds. Det kræver også videreuddannelse af ledere og bestyrelsesmedlemmer, så de forstår, hvad dette kan og ikke kan, siger han og afslutter med et vigtigt budskab:

– For lidt tid siden mødte jeg en person, som sagde noget klogt: Du skal ikke behandle din chatbot som din chef, men som din assistent. Så kontrollerer du den, og den ikke dig. For det er den simpelthen ikke klar til endnu.

Executive Forum

Executive Forum er Scandinavian Executive Institutes eksklusive læringsforum for skandinaviske ledere og bestyrelsesmedlemmer, der ønsker at fokusere på og udvikle deres ledelsesmæssige og strategiske viden og kompetence.

Her får du unik viden og inspiration fra professorer fra de internationalt anerkendte business-skoler, IMD og INSEAD, der alle med hver deres indgangsvinkel giver et bud på, hvordan nye trends og vilkår påvirker samfundet, erhvervslivet og din ledelsesopgave. Du får med andre ord relevant viden præsenteret i en sammenhæng, der giver mening for dit strategiske og ledelsesmæssige arbejde.