”Der er tænkt nogle gode tanker om programmet”

Mads Jakobsen, VP i NNIT, fremhæver, at Executive Board Programme har gjort ham i stand til at udføre et endnu bedre bestyrelsesarbejde, og at det samtidig har rustet ham til – som topleder – at arbejde endnu bedre sammen med en bestyrelse.

Mads Jakobsen er Vice President i NNIT, et dansk it-aktieselskab, der rådgiver om, udvikler, implementerer og drifter it-løsninger til danske og udenlandske virksomheder. For nylig deltog han på bestyrelsesprogrammet Executive Board Programme, der tilbydes i samarbejde med INSEAD i Frankrig.

– Jeg valgte at deltage i bestyrelsesprogrammet af flere årsager. For det første sidder jeg i en ekstern bestyrelse samt en række interne bestyrelser, idet NNIT ejer mange virksomheder, og derfor var det særdeles relevant for mig at få et faglig påfyld og inspiration relateret til bestyrelsesarbejde. Derudover var det meget attraktivt for mig, at programmet tilbydes i samarbejde med INSEAD, som jeg havde hørt rigtig meget godt om, siger Mads Jakobsen og tilføjer:

– Bestyrelsesarbejde er blot en mindre del af mit arbejde, da jeg bruger det meste af min tid i lederrollen i NNIT, men jeg bed mærke i, at programmet i høj grad også appellerer til den generelle topleder. Uddannelsesprogrammet giver nemlig en rigtig god forståelse for samspillet mellem bestyrelsen og ledergruppen, og jeg er kommet hjem med en større viden om, hvad bestyrelsen har behov for fra ledelsen i en virksomhed. Programmet er dermed i særdeleshed relevant for ledere på c-level.

Højt fagligt niveau

Executive Board Programme INSEAD består af to moduler – det første foregår i Danmark og det andet på INSEAD i Frankrig.

– Jeg oplevede det faglige niveau som virkelig højt. Kvaliteten på INSEAD er naturligvis høj, men det var den også i Danmark. Man kan godt mærke, at der er tænkt nogle gode tanker om programmets sammensætning med henblik på det finansielle, det personlige lederskab, interaktionen med andre mennesker og så den praktiske værktøjskasse omkring, hvordan man arbejder i en bestyrelse. Det hele fungerede særdeles godt, udtaler han.

Mads Jakobsen fremhæver især tre læringer, der har haft stor betydning for ham.

– Leadership-delen var virkelig god og gav mange ahaoplevelser, som jeg direkte kan anvende i mit daglige arbejde. Dernæst vil jeg fremhæve undervisningen i kommunikation samt effektiv beslutningstagen, som virkelig givende, siger Mads Jakobsen, før han afslutter:

– På baggrund af de nye kompetencer vil jeg blive et endnu bedre bestyrelsesmedlem, og det vil også gøre mig i stand til at få flere bestyrelsesposter fremadrettet. Afslutningsvis føler jeg mig meget bedre rustet til – ud fra et ledelsesperspektiv – at arbejde sammen med bestyrelsen, hvor vi gør hinanden ”gode”.

BESTIL MATERIALE

Her kan du bestille materiale om bestyrelsesuddannelsen Executive Board Programme INSEAD