Bolden er skiftet ud med business og bestyrelsesarbejde

Peter Halling har været omkring ”det meste” – fra en professionel volleyballkarriere og videre i en lang række lederroller inden for fødevarebranchen og den farmaceutiske industri. Nu er han direktør for Fertin Pharma, der er en B2B-producent af farmaceutiske og nutraceutiske produkter. Næste skridt er et yderligere fokus på bestyrelsesarbejde.

Peter Hallings karriere startede som professionel volleyballspiller, hvor han over en lang årrække spillede på blandt andet landsholdet og i en belgisk klub. Sideløbende tog han en mastergrad i økonomi på CBS, og efterfølgende blev bolden skiftet ud med business, hvilket har indbefattet en global karriere og flere internationale lederpositioner i Danmark, USA og Tyskland, i blandt andet Novozymes, Ingredion Inc., DöhlerGroup og siden 2020 CEO-rollen i Fertin Pharma. Siden salget i 2021 har han desuden være bestyrelsesmedlem i selskabet.

Peter Halling i Fertin Pharma

Fertin Pharma er et dansk selskab med mere end 100 års historik, der udspringer fra Dandy-koncernen, og hvor forretningen i dag er koncentreret omkring kosttilskud og rygeafvænningsprodukter. Virksomheden omsætter for en cirka en milliard kroner og beskæftiger knap 1.000 medarbejdere i Danmark, Canada og Indien. Oprindelig var Fertin Pharma et familieejet selskab, som i 2016 fik kapitalfonden EQT som ejer, og i 2021 blev det solgt til et amerikansk børsnoteret selskab for lidt over fem milliarder kroner. Peter Halling blevet ansat som CEO i selskabet i 2020.

Læs mere om Executive Board Programme INSEAD

BESTIL MATERIALE

Her kan du bestille materiale om bestyrelsesuddannelsen Executive Board Programme INSEAD

Bestyrelseskarrieren er ”prikken over i’et”

Ved siden af CEO-rollen i Fertin Pharma har Peter Halling igennem en længere periode involveret sig i bestyrelsesarbejde – og i den forbindelse har han været langt ”omkring” både i Danmark og internationalt.

– Det spænder fra alt fra frivilligt bestyrelsesarbejde i tidligere tider til forskellige bestyrelsesroller, jeg har haft igennem mine jobs, hvor der er blevet foretaget opkøb, og jeg har siddet i bestyrelser i de pågældende datterselskaber. I mit tidligere job i Tyskland og specielt som CEO har jeg desuden arbejdet rigtig meget med reference til bestyrelserne, og det gør viden om bestyrelsesarbejde særdeles relevant. I Fertin Pharma har vi har vi over en årrække opkøbt og etableret selskaber i både Danmark, Canada og Indien, hvilket også giver mig en international dimension på bestyrelsesarbejdet, siger han, og tilføjer:

– For kort tid siden har jeg desuden fået en ny bestyrelsesposition som bestyrelsesformand i spændende dansk start-up selskab. Både executive-vejen og bestyrelsesvejen er interessant for mig, men bestyrelseskarrieren er på mange måder ”prikken over i’et” og et område, jeg gerne vil udbygge yderligere og fokuserer endnu mere på fremadrettet.

Se indholdet i Executive Board Programme INSEAD

Formalisering af bestyrelseskompetencer

Netop ønsket om at udvide sin horisont og formalisere sine kompetencer på bestyrelsesfronten gjorde, at Peter Halling for kort tid siden gennemførte bestyrelsesprogrammet Executive Board Programme, hvor første modul foregår i Danmark og det andet på INSEAD i Frankrig.

– Den viden, jeg har tillagt mig relateret til bestyrelsesarbejde, har hele vejen igennem været autodidakt. Men mit ønske om at fokusere endnu mere på bestyrelsesrollen fremadrettet, kombineret med at mange af de bestyrelser, jeg er involveret i, har et internationalt islæt, var bevæggrunden for, at jeg ønskede en bestyrelsesuddannelse med et internationalt perspektiv. Det var vigtigt for mig at finde ”det bedste af det bedste”, og programsamarbejdet med den franske business-skole INSEAD var også i den forbindelse særdeles attraktivt, udtaler Fertin-direktøren.

Ifølge Peter Halling levede bestyrelsesprogrammet op til de høje forventninger.

– Executive Board Programme er virkelig god uddannelse med et godt indhold. Både i forhold til det konkrete omkring bestyrelsespraksis, som var omdrejningspunktet i Danmark og de større perspektiver og den aktive læring fra dygtige og topprofessionelle undervisere på INSEAD. Jeg fik noget godt med fra begge verdener og derudover muligheden for at udbygget mit netværk med dygtige og gode mennesker, jeg stadig har kontakt med, og som kan have betydning for mig fremover, udtaler han.

Mød underviserne på INSEAD-programmet

Diversitet i bestyrelsen

Deltager man i et intensivt executive-program, kommer man naturligvis hjem med mange nye tanker, idéer og visioner. Nogle selvfølgelig mere betydningsfulde end andre – og for Peter Halling kan især to læringer fremhæves.

– Det med at få slået helt fast, hvad et bestyrelsesansvar reelt indeholder, var en rigtig god reminder. Jeg vidste en del om det på forhånd, men det var godt at få det ”sort på hvidt”. Den anden vigtige ting for mig var læringen om bestyrelsens sammensætning, og hvor vigtigt det er, at man sikrer diversitet i bestyrelseslokalet med henblik på blandt andet kultur, køn og kompetence. Det blev særdeles godt illustreret på INSEAD, og vi havde desuden nogle udbytterige dialoger om dette i grupperne, siger han og afslutter:

– De nye færdigheder har allerede har haft betydning for, hvordan jeg udfører mit bestyrelsesarbejde. Jeg har fået større forståelse for, hvordan jeg sammensætter en optimal bestyrelse, og at de mennesker, der kommer ind i bestyrelsen, er klar over, hvad de siger ja til – især relateret til kompetencedelen. Og i forhold til samarbejdet internt i bestyrelsen, så er jeg blevet endnu mere bevidst om, hvordan vi ”spiller hinanden gode” og dermed får det bedst mulige ud af hinanden.

Dette siger tidligere deltagere om bestyrelsesprogrammet

Fortsæt din læring efter endt uddannelse

– deltag i flere årlige undervisningsdage

Executive Forum er et eksklusivt læringsforum for dig, der ønsker at fokusere på og udvikle din ledelsesmæssige og strategiske viden og kompetence.

I Executive Forum får du aktuel og unik viden med henblik på at videreudvikle din leder- og bestyrelsesrolle. Du får inspiration fra professorer fra de internationalt anerkendte business-skoler, IMD og INSEAD, der via fire årlige masterclasses/undervisningsdage giver dig kontinuerlig læring om temaer, der optager virksomheder, ledere og bestyrelser i dag.

Forummet er desuden en enestående mulighed for at bevare kontakten med tidligere deltagere, hvis du har deltaget på et af Scandinavian Executive Institutes uddannelsesprogrammer.

Executive Forum – fortsæt din læring