Sådan knækker du ”transformationskoden”

Rene Overgaard Jensen, strategi- og transformationschef i Hempel, er mere end begejstret for forandringer. Han har en lang og alsidig karriere, hvor transformation og ændring altid har været omdrejningspunktet, og fremadrettet kommer han desuden til at dele sine mangeårige erfaringer med deltagerne på Leading Strategic Change INSEAD.

24 år i Maersk Line, en årrække i PA Consulting og nu strategi- og transformationschef i Hempel. Rene Overgaard Jensens hidtidige karriere har næsten ikke bestået af anden end forandring – og det har været helt med vilje.

Rene Overgaard Jensen, strategi- og transformationschef/VP of Strategy and Transformation, Hempel

Manglede mysterier

– Efter handelsskolen, militærtjeneste og en tur til USA, startede jeg i 1994 som shippingelev i Maersk Line. Det er en koncern, hvor man får lov til at prøve hvad som helst, hvis man har energi og nysgerrighed. Og så bliver man kastet rundt i verden. Jeg havde god gavn af begge dele, og arbejdede de første 12 år med driftsopgaver i Pakistan, på Elfenbenskysten, i Egypten, Indien og Mali. 2-3 år hvert sted. Men i 2008 skete der noget skelsættende, udtaler Rene Overgaard Jensen og forklarer videre:

BESTIL MATERIALE

Her kan du bestille materiale om toplederuddannelsen Leading Strategic Change INSEAD

– Maersk gik fra at være en distribueret entreprenant virksomhed til at ville transformere sig til en mere centraliseret synergetisk virksomhed. Det var der, jeg gik fra at ”lave ting” til at ”lave om på ting”. Det var starten på en lange rejse for mig, hvor jeg havde fat i alle mulige og umulige programmer og projekter inden for blandt andet kultur, it, strategi og procesoptimering. Så da jeg sluttede i Maersk i 2018, var der sådan set ikke flere mysterier tilbage for mit vedkommende. Jeg havde prøvet at lave om, ”klokket” i det rigtigt mange gange, men alligevel formået at tage livtag med det meste. Der var ikke så meget mere at prøve, så jeg spurgte mig selv: hvad gør jeg nu, hvor kan jeg få lov til at lave om på nye ting? Svaret var givet: jeg skulle være konsulent.

Og sådan blev det. Vejen videre for Rene Overgaard Jensen blev en rolle i konsulenthuset PA Consulting.

– I PA Consulting arbejdede jeg som implementeringskonsulent med strategieksekvering og optimering. Og på en opgave mødte jeg Hempel, som jeg oplevede som en imødekommende og rummelig fondsejet virksomhed med stort fokus på balance – en virksomhed med gode og ordentlige værdier, fortæller han.

Læs mere om Leading Strategic Change INSEAD

Løftestang for vækst

Det blev starten på en ny rejse, og i snart to år har han været strategi- og transformationschef i Hempel, en virksomhed, der blev grundlagt af Jørgen Christian Hempel i 1915, og med udgangspunkt i højkvalitets skibsmaling startede det firma, vi kender i dag.

– Spoler vi tiden lidt frem, til 1950-60erne, så begyndte Hempel at udvide sit produktsortiment. Fra det tidspunkt begyndte man nemlig at lave skibsmaling til ståloverflader, hvilket blev en løftestang for virksomheden, da disse produkter også kunne anvendes i andre brancher – fx på broer, i lufthavne, på vindmøller og i offshore-branchen generelt.

Og Hempels formidable rejse er fortsat ind i det 21 århundrede. I dag omsætter virksomheden for omkring 2 milliarder euro og tæller totalt 7.500 medarbejdere på en række kontinenter – og de sidste ti år er der blevet opkøbt virksomheder i blandt andet England, Tyskland og Australien.

Se programindholdet i Leading Strategic Change INSEAD

Knækkede transformationskoden

Det er den strategiske transformationsrejse, Hempel har været på de senere år, som kommer til at være omdrejningspunktet i den case, som Rene Overgaard Jensen kommer til at fortælle om på modul 1 af Leading Strategic Change.

– Fortællingen bliver både om det, der er gået godt – og det, der ikke er gået godt. Over de sidste 15 år og igennem tre strategiperioder, har Hempel haft en ambition om at vækste kraftigt. Men i første omgang blev det ikke den vækst, man havde håbet på. Jeg tror, der er en genkendelig historie for mange. Vi havde nogle vækststrategier som ikke havde den ønskede markedseffekt.

Efter en række forsøg, har Hempel dog formået at markant forøge væksten de seneste to år. Hvad skete der?

– De sidste to år er det gået rigtigt godt, og vi har knækket koden. Jeg mener, det skyldes to ting. For det første valgte vi simpelthen at sige det højt. Vi havde fået en ny administrerende direktør, og i den første mail, han fik, svarede han tilbage ”Let’s double Hempel together”. Det var et vildt mål, men vi blev ved med at sige det højt. Den anden ting, vi gjorde, da vi skulle søsætte de strategiske ændringsprojekter, var, at vi lavede mange ”miniprojekter”. Normalt har man måske tre store topstyrede programmer i en sådan proces, men vi lavede 300-400 mindre projekter, der skulle drive virksomheden i rigtig retning. I klassisk teori er det umuligt at styre, men ud fra et engagementsspørgsmål og en holdning om at ”we are in this together” har det været en af de mest succesfulde strategiudrulninger, jeg nogensinde har set, udtaler han.

Efter to år med rigtigt mange projekter og store ændringsaktiviteter er det dog igen nødvendig at tænke anderledes.

– Fremadrettet må vi arbejde for at få fokuseret organisationen. Det, der gav os den succesfulde strategiudrulning, gør også, at vi ikke alle løber i samme retning længere. Så vi må få skiftet til en mere klassisk transformationsrejse, og det kræver en kulturændring internt i organisationen. Denne efterfølgende proces er også noget, jeg kommer til at inddrage i forbindelse med fremlæggelse af casen, siger Rene Overgaard Jensen.

Mød underviserne på INSEAD-programmet

Beyond banality

Deltagerne på Leading Strategic Change INSEAD kan med andre ord glæde sig til en spændende og lærerig oplevelse, som giver praktisk viden om, hvad som virker og ikke virker, når man står overfor store forandringsprocesser.

– Det er min forhåbning, at casen kan give deltagerne en indsigt ”beyond banality”. Når du har gjort det, der står i lærebogen, og det ikke virker, hvad gør du så? Jeg har en lang liste med over alle de fejl, jeg har begået gennem tiderne. Men jeg vil også give indsigt i de valg, vi traf undervejs og hvilke overvejelser, der lå bag samt en praktisk indføring i, hvordan man skal dosere sin tid, når den er en mangelvare. Kort fortalt regner jeg med at kunne give et par transformationsmæssige spejdertricks og et par kneb til, hvordan man designer sine indgreb på en måde, så man lander der, man gerne vil, slutter transformationschefen.

Tilmeld dig Leading Strategic Change INSEAD

Fortsæt din læring efter endt uddannelse

– deltag i flere årlige undervisningsdage

Executive Forum er et eksklusivt læringsforum for dig, der ønsker at fokusere på og udvikle din ledelsesmæssige og strategiske viden og kompetence.

I Executive Forum får du aktuel og unik viden med henblik på at videreudvikle din leder- og bestyrelsesrolle. Du får inspiration fra professorer fra de internationalt anerkendte business-skoler, IMD og INSEAD, der via fire årlige masterclasses/undervisningsdage giver dig kontinuerlig læring om temaer, der optager virksomheder, ledere og bestyrelser i dag.

Forummet er desuden en enestående mulighed for at bevare kontakten med tidligere deltagere, hvis du har deltaget på et af Scandinavian Executive Institutes uddannelsesprogrammer.

Executive Forum – fortsæt din læring