Seriøs familiebusiness: Rejer, øl og 82 andre virksomheder

Målet har været klart for Daniel Barslund siden barnsben: At blive direktør i familievirksomheden Ocean Prawns. Vejen dertil har budt på hårdt og målrettet arbejde og en respekt for at lære tingene fra ”nederste hylde”.

Bornholm, Bornholm, Bornholm – du, min dejlige ferieø! For mange af os er Bornholm nok hovedsagelig ensbetydende med en skøn og solrig ferieø. For Daniels Barslund handler det i langt højere grad om særdeles seriøs business. Nærmere betegnet 84 stykker af dem.

Daniel Barslund er i dag CEO i Bornholm-baserede Ocean Prawns. En rejekoncern med 40 års fiskerierfaring fra det Arktiske Hav, som hans far, Kristian Barslund Jensen, i sin tid startede. I dag handler det dog ikke blot om rejer og hellefisk, men om en lang række andre virksomheder, blandt andet ølproduktion i Svaneke Bryghus, vin, is, møbler, renovation, entreprenørvirksomhed og utallige professionelle investeringer og startups.

Daniel Barslund, CEO i Ocean Prawns

– Jeg har længe været bevidst om, at jeg gerne ville være direktør i Ocean Prawns og have en rolle i forhold til vores andre virksomheder. Men det har også være enormt vigtigt for mig, at jeg ikke er blevet det som ”chefens søn”. At jeg har gjort mig fortjent til positionen. Jeg ville først være direktør, når jeg selv var klar til det – og når virksomheden var klar til det. Jeg ville ikke ind og være leder, hvis ikke jeg havde styr på tingene og tilstrækkelig viden til at lede medarbejderne, er den klare udmelding fra Daniel Barslund.

Toplederprogram i samarbejde med INSEAD

BESTIL MATERIALE

Her kan du bestille materiale om Executive Management Programme INSEAD

God sidemandsoplæring

Karrieren er gennem mange år blevet stykket sammen til den platform, der til sidst skulle danne grundlaget for, at Daniel var klar til at overtage posten som CEO i Ocean Prawns efter hans far. Han har fået, hvad han selv betegner som ”god sidemandsoplæring” fra mange forskellige mennesker i de virksomheder, han gennem tiderne har været ansat i.

– En HHX og en bankuddannelse er min teoretiske bagage, men ellers er jeg meget autodidakt. Jeg har lært meget i praksis i vores forskellige familieejede selskaber. I de jobs jeg har haft, er jeg altid startet på ”nederste hylde” og har arbejdet mig op. Det har været en karriererejse internt i virksomhederne, hvor jeg har haft stor respekt for at lære virksomheden at kende indefra. Hvilket også inkluderer 1,5 år på det Arktiske hav med en rejetrawler, fortæller han.

Daniel Barslund har blandt andet arbejdet i salgsorganisationen i Ocean Prawns i Aalborg. Da han ønskede at vende hjem til Bornholm, søgte han stillingen som salgschef i Svaneke Bryghus – og blev ansat på prøvetid. Stillingen udviklede sig til en salgsdirektørstilling og sidenhen til en direktørstilling. I 2019 gik han ind som underdirektør i Ocean Prawns, og tidligere i år overtog han så roret fuldt ud, dog stadig med sin far som arbejdende bestyrelsesformand. Daniel har imidlertid stadig en nær tilknytning til Svaneke Bryghus, da han er bestyrelsesformand i virksomheden sideløbende med bestyrelsesposter i en række af de øvrige familieejede virksomheder.

Se indholdet i Executive Management Programme INSEAD

Lederuddannelse i tankerne

Når fokus retter sig mod, hvad fremtiden skal byde på, kommer tanker om videre uddannelse med jævne mellemrum op i bornholmerens hoved.

– Det er jo ikke altid en lang uddannelse, der tegner en god leder. Jeg har fået god oplæring og meget forskellig praksis, men på den anden side kan jeg også nogle gange føle, at jeg mangler noget teori og nogle værktøjer. At jeg kunne få et nyttigt fagligt påfyld via en lederuddannelse, der kunne bidrage positivt med henblik på at træffe rigtige beslutninger fremadrettet. Det er grunden til, at jeg blandt andet har kigget nærmere på toplederprogrammet Executive Management Programme INSEAD, siger han, før han afslutter:

– En lederuddannelse ville også være fordelagtig med henblik på at udvikle mit erhvervsmæssige netværk, og her føler jeg, at jeg har en del at byde ind med qua alle de forskelligartede brancher, vores familievirksomhed er involveret i. Jeg må dog lige finde tid indimellem slagene, hvor jeg bruger meget tid på at ”tømme” min fars hoved for informationer om de 84 selskaber, jeg skal ”adoptere”, inden han går på pension …

Se indholdet i Executive Management Programme INSEAD

Fortsæt din læring efter endt uddannelse

Deltag i eksklusivt læringsforum

Executive Forum er et eksklusivt læringsforum for dig, der ønsker at fokusere på og udvikle din ledelsesmæssige og strategiske viden og kompetence. Forummet er desuden en enestående mulighed for at bevare kontakten med tidligere deltagere, hvis du har deltaget på et af Scandinavian Executive Institutes uddannelsesprogrammer.

I Executive Forum får du unik viden og inspiration fra professorer fra de internationalt anerkendte business-skoler, IMD og INSEAD, der via fire årlige masterclasses giver dig indblik i den nyeste forskning, de nyeste metoder og de nyeste cases.

Lær mere om Executive Forum – fortsæt din læring