Rejsen fra den ”praktiske verden” til Vice President-rollen

Simon Lindberg, der i dag er VP head of global project execution i FLSmidth, kommer fra den ”praktiske verden” – et udgangspunkt, der ifølge ham selv har været særdeles vigtigt i forhold til hans videre karriererejse og position i dag.

Simon Lindberg, der er Vice President i FLSmidth, er i dag ansvarlig for den globale projektledelse i FLSmidth´s Cement division. Karrieren startede naturligvis i en noget mindre ”målestok”, men i alle år har netop dette fagområde været omdrejningspunktet og en tydelig rød tråd i hans interessefelt.

Simon Lindberg, Vice President i FLSmidth

– Min baggrund er en uddannelse som maskinmester, og jeg har før det været maskinarbejder på ”gulvet”. Dermed har jeg god forståelse for og indsigt i den praktiske verden, og det har uden tvivl været et vigtigt udgangspunkt for min karriere, fortæller Simon Lindberg.

Efter endt uddannelse var det tydeligt, at det var projektledelse, der skulle være omdrejningspunktet for hans vejvalg videre. Først i det små, men efterhånden med store og globale projekter med budgetrammer på svimlende milliardbeløb.

BESTIL MATERIALE

Her kan du bestille materiale om toplederuddannelsen Executive Management Programme INSEAD

– Med udgangspunkt i min praktiske verden var det helt naturligt for mig at gå projektledelsesvejen, da det var en god måde at kombinere min faglige og praktiske viden. Jeg startede som projektleder i en række mindre virksomheder, før jeg landede i FLSmidth, hvor jeg nu har været i 15 år. Her har jeg gennem flere år haft ansvar for relativt store projekter med budgetrammer fra 10 millioner kroner og op til en milliard, og for 4-5 år siden fik jeg mulighed for at tage et step up internt i koncernen og blev Vice President for den global projektledelse, fortæller han.

Læs mere om toplederprogrammet på INSEAD

Grøn omstilling og strategiske ændringsprocesser

Som overordnet ansvarlig for de globale projekter i koncernen, ligger det i kortene, at han sammen med sine kolleger står med nogle relativt store opgaver og udfordringer qua FLSmidths fremtrædende rolle i den globale cementindustri.

– Noget af det, vi kæmper med i FLSmidth, er vores udledninger. Vi ved, at 7-8 procent af al CO2-udledning i verden kommer fra cementfabrikkerne, og det er naturligvis enorme mængder. Men det er også en udfordring, der gør, at vi gerne vil være ”frontrunners” og bidrage til en grøn omstilling og en mere bæredygtig fremtid, hvilket der implicit ligger nogle enorme opgaver i, forklarer han og fortsætter:

– En anden stor udfordring relaterer sig til, at vi ønsker at vækste vores service-løsninger. FLSmidth Cement er opdelt i to enheder, hvor området ”capital” består af de produktet og projekter, vi leverer – fx maskiner, integrering af maskiner og systemer på fabrikker samt opgraderinger. Den anden del, ”service”, drejer sig om reservedele og eftermarkedsløsninger samt services, der kan bidrage til at optimere kundernes fabrikker. Dette forretningsområde er det muligt at tjene markant mere på, men det kræver samtidig en omfattende strategisk ændringsproces at ”omforme” virksomheden fra at være en ingeniørvirksomhed til i højere grad at blive en servicevirksomhed. Det er den rejse, vi er på nu, og den er krævende.

Se indholdet i toplederprogrammet

Toplederprogram støtter op om udfordringer

For kort tid siden deltog Simon Lindberg i toplederprogrammet Executive Management Programme, hvor første modul foregår i Danmark og de to efterfølgende på INSEAD i Frankrig. Og netop dette valg er stærkt knyttet til de konkrete opgaver og udfordringer, han møder i dagligdagen.

– Min bevæggrund for at deltage på programmet var todelt. For det første har jeg – grundet min mere praksisorienterede uddannelse – løbende haft fokus på at videreuddanne mig inden for det strategiske- og ledelsesmæssige fagområde. Og i den sammenhæng vidste jeg, at INSEAD var en stærk partner. Men også relateret til de helt konkrete udviklingsområder intent i FLSmidth, specielt med henblik på den grønne omstilling samt strategiske projekter, var det min klare opfattelse, at dette var fagområder, der blev dækket på uddannelsen. Det passede med andre ord godt ind i den verden, jeg kigger ind i.

Udbyttet og kvaliteten på uddannelsen beskriver han som værende af topkvalitet.

– På INSEAD-programmet har jeg stiftet bekendtskab med de dygtigste undervisere, jeg har mødt, og i den forbindelse oplevede jeg programdirektøren, Andrew Shipilov, som værende helt speciel. Professorerne er enormt stærke rent teoretisk, men formår at inddrage den praktiske verden og har desuden en stor forståelse for vores baggrund samt vores udfordringer og problemstillinger. Jeg har fået rigtig meget viden om grøn omstilling og digitalisering, og i vores arbejde med at udvikle FLSmidth til en ”frontrunner” inden for feltet, har dette i særdeleshed været relevant.

Helt konkret fremhæver FLSmidth-chefen tre hovedpunkter, der har været specielt værdifulde for ham.

– Samarbejdet gennem hele uddannelsesforløbet og fællesskabet med ledere på tværs af mange brancher har for mig at se været helt eminent. Vi fik et fortroligt rum, hvor vi kunne diskutere problemstillinger og udfordringer og sparre med hinanden, og vi mødes stadig med jævne mellemrum og vil gerne blive ved med det. Dernæst vil jeg fremhæve værktøjsdelen i forhold til konkrete redskaber inden for digitalisering, innovation, bæredygtighed og strategi, som allerede har vist sig at være anvendelige. Og sidst, men ikke mindst: glæden ved de dygtige undervisere, jeg mødte på programmet, siger han, før han afslutter:

– Programmet har desuden hjulpet mig med at huske at stoppe op en gang imellem. At bruge tid på at kigge mine dokumenter igennem og tjekke op på, hvad vi var igennem af værktøjer og præsentationer. Det inspirerer mig til at gøre tingene på en anden måde og sikrer, at jeg ikke bare ender i det ”gamle hamsterhjul”, men formår at tænke nyt.

Mød underviserne på INSEAD-toplederprogrammet

Fortsæt din læring efter endt uddannelse

– deltag i flere årlige undervisningsdage

Executive Forum er et eksklusivt læringsforum for dig, der ønsker at fokusere på og udvikle din ledelsesmæssige og strategiske viden og kompetence.

I Executive Forum får du aktuel og unik viden med henblik på at videreudvikle din leder- og bestyrelsesrolle. Du får inspiration fra professorer fra de internationalt anerkendte business-skoler, IMD og INSEAD, der via fire årlige masterclasses/undervisningsdage giver dig kontinuerlig læring om temaer, der optager virksomheder, ledere og bestyrelser i dag.

Forummet er desuden en enestående mulighed for at bevare kontakten med tidligere deltagere, hvis du har deltaget på et af Scandinavian Executive Institutes uddannelsesprogrammer.

Executive Forum – fortsæt din læring