Stress skal håndteres proaktivt

Flere og flere oplever arbejdsrelateret stress, hvis man skal tro utallige undersøgelser, opgørelser og mediebilledet generelt. Og stress er dyrt. For individet, for virksomhederne og for samfundet. Ikke bare i kroner og øre, men også i form af mistrivsel og forringet arbejdsglæde.

Når vi ved, at stress er årsag til mistrivsel, sygemeldinger og dårligere produktivitet (med kontant afregning på bundlinjen), er det ikke megen tvivl om, at virksomheder kan vinde stort på at skabe nogle rammer, hvor man formår at håndtere så meget af denne stress som overhovedet muligt. Men før vi ser nærmere på, hvordan man lykkes med det – lige en overordnet forståelse for, hvilket fænomen stress egentlig er.

– Der findes flere definitioner af stress, men helt overordnet kan man sige, at det er en tilstand i organismen, som er forårsaget af en belastning. At der er et forhold mellem personen og omgivelserne, der af personen opfattes som en belastning, eller som overstiger vedkommendes ressourcer og truer hans eller hendes velbefindende, forklarer Pernille Rasmussen, der er erhvervspsykolog og stressekspert, stifter af Grow People samt forfatter til en række bøger om stress.

Det er en definition, som Jon Magnus Frostad Haakonsen støtter op om. Han er psykolog, forsker, underviser og Ph.d.-studerende på Handelshøyskolen BI inden for organisationspsykologi, med et særligt fokus på relations-psykologi, og hvad der kendetegner ledere, som formår at skabe gode relationer. Desuden arbejder han som konsulent med ledelses- og gruppeudvikling og er medforfatter på bogen ”Lederopskrifter”, som udkommer senere i 2024.

– Stress er et mønster af fysiologiske, adfærdsmæssige, emotionelle og kognitive symptomer, som opstår, når vi har en subjektiv oplevelse af, at noget hindrer vores mål eller virker truende. Det er i udgangspunktet en naturlig tilstand og en følelse, vi har behov for med henblik på at håndtere udfordringer og mobilisere os selv. Kortvarig stress skal man altså ikke være bange for, men går man i en kronisk «alarmtilstand», har det store negative konsekvenser for krop og sind, forklarer Jon Magnus Frostad Haakonsen.

Og netop i forhold til denne sondering, er det er vigtigt at holde tungen lige i munden. For stress adskiller sig markant fra den almindelige ”travlhed”, som mange oplever både tit og ofte.

– Travlhed er kendetegnet ved, at man stadig har overblikket og er i stand til at parkere ting mentalt og være nærværende. Når du er stresset, er almindelige symptomer tankemylder, at hjernen fungerer dårligere, dårligt humør og søvnproblemer. Stress og travlhed er altså to vidt forskellige ting. Dog kan travlhed over tid udvikle sig til stress, hvis man forbliver travl, eller man ikke får nok hvile i en travl periode, udtaler Pernille Rasmussen.

Stress ses på bundlinjen

Ifølge Rasmussen og Haakonsen er der sjældent bare én årsag til, at en person oplever arbejdsmæssigt stress. Stress er en kompleks størrelse, men årsagerne er ofte de samme hos både medarbejdere og ledere.

– Skal man forstå arbejdsrelateret stress, er ”Krav-Kontrol-Støtte”-modellen, der er udviklet af psykologen Karasek, en meget benyttet og forklarende model. Den griber fat i tre essentielle områder: For det første om de krav, vi oplever, overstiger de ressourcer, vi har. Om vi har kontrol, altså om vi selv føler, at vi har mulighed for at påvirke situationen omkring os og er beslutningsdygtige. Og afslutningsvis, om vi har et støtteapparat omkring os, som kan hjælpe, hvis der opstår vanskelige situationer. Oplever man problemer med disse tre elementer, opstår der en dårlig cocktaileffekt, som kan forårsage stress, udtaler BI-forskeren.

Pernille Rasmussen nævner en række konkrete faktorer, der både direkte og indirekte kan forårsage arbejdsmæssigt stress:

• For stort arbejdspres: for mange opgaver i forhold til den tid, der er til rådighed.
• Uklarheder omkring roller, forventninger og mål samt uklar kommunikation.
• Udtrætning: At man har for få reelle pauser og for lidt luft i dagens program.
• Støj og forstyrrelser i storrumskontorer, der gør det vanskeligt at fordybe sig og fokusere.
• Utilstrækkelig oplæring, at man ikke er ”klædt på” til opgaven. Det kan være i relation til nyansatte, nyuddannede eller hvis jobbet ændrer sig, fx ved nyt ledelsesansvar.
• Manglende social støtte, fx på grund af meget hjemmearbejde eller meget alene-arbejde. For ledere kan det især dreje sig om, at de er alene med opgaver og ansvar, de ikke har mandat til at udføre.

Konsekvenserne af stress på arbejdspladsen er langt fra ”bare” et individuelt problem. Det kan nemlig have vidtrækkende negative virkninger for organisationen som helhed.

– Tab af arbejdskraft i form af sygemeldinger er en af de typiske eftervirkninger, der opstår. Men også at der begås et større antal fejl, og at virksomheden oplever en generel nedgang i effektivitet og produktivitet, er helt almindelige konsekvenser. Det kan hurtigt give arbejdspladsen et dårligt ry, hvis det bliver alment kendt, at der er stress og mange sygemeldinger. Og så risikerer man en dominoeffekt. For når en rammes, går det også ud over andre, og så spredes der typisk en dårlig stemning, hvilket kan give endnu flere stressede med manglende energi og eventuelt også manglende motivation og engagement. Med andre ord: en ond cirkel, påpeger hun, og Jon Magnus Haakonsen supplerer:

– Flere sygemeldinger, mere udbrændthed og lavere præstationer er helt almindelige negative bivirkninger. Men også højere turnover blandt de ansatte er et udbredt fænomen, og det har naturligvis også en direkte økonomisk konsekvens. For det koster at sige farvel til ansatte og rekruttere nye. Der er meget forskning, som bekræfter sammenhængen mellem stress og præstationer, og derfor er der heller ikke tvivl om, at der er en direkte kobling til virksomhedens bundlinje.

Forebyg og håndter stress

Heldigvis er det muligt at forebygge og håndtere stress – før det bliver et problem.

– Et løbende arbejde med stressforebyggelse og trivsel er helt essentielt. Vi kan ikke bare krydse fingre og håbe, at det kører af sig selv. Det kræver tid og fokus at have det godt – på samme måde som med sundhed. Det er jo heller ikke nok at spise et æble og tage en enkelt tur i fitnesscenter, hvis vi skal være sunde. Det kræver et løbende fokus, siger Pernille Rasmussen og tilføjer:

– Og det samme gør stressforebyggelse. Mit bedste råd er, at man holder løbende øje med, hvordan de ansatte har det. At man sætter tingene i system og har en-til-en-samtaler relativt ofte, hvor der tales om trivsel og arbejdsbelastning. At man sikrer gode og ordentlige rammer og vilkår, hvor der er arbejdsro, og at man husker at anerkende og værdsætte de ansatte. Stressforebyggelse kræver tillige, at der er realistiske krav og ressourcer, og så er tydelig kommunikation med henblik på job, mål og rolleafklaring helt afgørende. En vis forudsigelighed, hvor der ikke konstant er forandringer, er også vigtigt, og afslutningsvis handler det om at skabe en god kultur, hvor man støtter hinanden, da det forebygger stress.

Jon Magnus Haakonsen er enig i disse betragtninger og fremhæver, at det er essentielt, at virksomheden arbejder målrettet med at udforske, hvad der skaber stress for deres ansatte. Og at ledelsen er optaget af at håndtere disse problematikker i forhold til arbejdets organisering og ved at skabe en god kommunikation til de ansatte. Sideløbende med, at virksomheden har et ansvar for at forebygge stress, er det imidlertid også muligt for den enkelte medarbejder at gøre noget på individuelt plan, pointerer han (se faktaboks).

Men hvad gør man, hvis stressen allerede har manifesteret sig hos en eller flere personer i organisationen?

– De, der er stressramte, skal have hurtig hjælp af psykologer, som er specialister i stress. Fra forskning ved vi, at ansatte kommer hurtigere tilbage i arbejde, hvis de hurtigt får kvalificeret hjælp. Desuden er det særdeles vigtigt, at kollegaerne omkring de stressramte støttes og ikke belastes ekstra. Det er ledelsens ansvar at sikre realistiske forventninger, og at der bliver omprioriteret. Skal man levere det samme med færre ressourcer, vil det blot forstærke stressen, slutter Pernille Rasmussen.