Tag strategieksekveringen til nye højder

Årets første masterclass i Executive Forum giver en unik indsigt i strategieksekvering, der er et særdeles relevant – og nødvendigt – fokusområde for mange ledergrupper for tiden.

Årets første masterclass i Executive Forum afholdes den 21. marts, hvor INSEAD-professor Daniel Simonovich vil give deltagerne en unik indsigt i strategieksekvering og praktisk strategiarbejde, som er et emne, der optager mange ledergrupper for tiden – og med god grund.

INSEAD professor Daniel Simonovich er også underviser på strategiprogrammet Leading Strategic Change INSEAD og giver her en smagsprøve på, hvad deltagerne kan opleve, når de kommer til INSEAD.

Bestil materiale om Leading Strategic Change INSEAD

Viden og indsigt

Nye undersøgelser fra INSEAD viser nemlig, at intet mindre end 70 procent af virksomheders strategier fejler, og at det ikke er fordi strategierne i sig selv er ”dårlige”, men fordi mange får problemer med selve eksekveringen og implementeringen af strategien.

– Masterclassen med Daniel Simonovich er en oplagt mulighed for at deltage og få ny viden, inspiration og indsigt sammen som ledergruppe. For netop emnet omkring strategieksekvering og transformation er fagområder, som rigtig mange direktioner og ledergrupper oplever som særdeles vanskelige. Samtidig er det problemstillinger, som de skal håndtere sammen, og netop derfor anbefaler vi, at man ikke bare deltager alene som topleder, men at man også tager andre vigtige nøglepersoner med, siger CEO i Scandinavian Executive Institute, Steen Buchreitz Jensen og fortsætter:

– I masterclassen vil vi se nærmere på, hvad der ofte går galt, når man forsøger at omsætte strategier til virkelighed – og hvordan man som leder af strategiske projekter kan forbedre succesraten signifikant. Det er viden, som er fundamental at have styr på, hvis man ønsker at opnå succes med sin virksomhed i fremtidens turbulente og omskiftelige verden.

Tilmeld dig Executive Forum

Internationale udmærkelser

Daniel Simonovich, der er professor på INSEAD, har i sin forskning og undervisning særligt fokus på strategieksekvering og praktisk strategiarbejde. Med en fortid som strategikonsulent for en række af Europas større virksomheder har han en bred praktisk erfaring med strategiarbejde, som han kombinerer med et solidt teoretisk fundament. Daniel Simonovich er desuden programdirektør på det netop lancerede uddannelsesprogram Leading Strategic Change INSEAD, hvor første forløb starter i november måned. Med sig i bagagen har han endvidere en række internationale udmærkelser for kvaliteten i sin undervisning.

Leading Strategic Change INSEAD

Masterclassen den 21. marts er dermed også en introduktion til og en smagsprøve på det mere omfattende programforløb på INSEAD.

Det dugfriske program henvender sig til ledere, topledere og andre ledelsesspecialister og konsulenter, der har ambitiøse mål om at gennemføre strategieksekveringer og transformationsprojekter på succesfuld vis.

Leading Strategic Change klæder deltagerne på til at vurdere og evaluere, om de har en levedygtig strategi, der er klar til eksekvering og efterfølgende udarbejde konkrete og realistiske planer for selve eksekveringen. Programmet giver desuden indsigt i, hvordan man identificerer de skjulte barrierer i organisationen og overvinder disse samt en dyb forståelse for, hvordan man håndterer de psykologiske forhindringer i relation til strategieksekveringen. Afslutningsvis får deltagerne vigtige ledelsesmæssige færdigheder ind under huden samt indsigt i, hvordan man opbygger et kontinuerligt system for læring. Programmet forløber over fem effektive og intensive dage på INSEAD i Frankrig.

Tilmeld dig Executive Forum

Du er naturligvis meget velkommen til at kontakte os på mail eller telefon 3120 5550, hvis du har spørgsmål, vi kan hjælpe dig med.