”Der er en storhed over denne business-skole”

Martin Korsholm, salgschef i SPAR/Dagrofa har netop afsluttet Leadership Acceleration Programme IMD, hvilket har klædt ham på til ”næste skridt” med henblik på at arbejde med strategi, lederskab og innovation.

Martin Korsholm, der er salgschef for SPAR i Midt- og Vestjylland med ansvar for 22 butikker i regionen, har netop afsluttet lederprogrammet Leadership Acceleration Programme IMD.

Martin Korsholm, salgschef i SPAR/Dagrofa

– En af de primære årsager til, at jeg valgte netop Leadership Acceleration Programme IMD, relaterer sig til, at jeg har nogle gode kolleger, der tidligere har deltaget på programmet og har rost det til skyerne. Jeg sætter stor pris på at arbejde et sted, hvor investering i uddannelse og udvikling bliver prioriteret. Derudover handlede det om mine egne ambitioner, at jeg gerne ville klædes på til ”næste skridt”. Jeg har været i detailhandelen i hele mit arbejdsliv og følte at tiden var inden til at udvide horisonten og lære nyt på tværs af andre landegrænser, kulturer og brancher, siger Martin Korsholm om baggrunden for at deltage på IMD-programmet og fortsætter:

– Jeg oplevede niveauet som ualmindeligt højt, i positiv betydning. Undervisere og professorer var særdeles dygtige mennesker, der formåede at involvere og engagere deltagerne hele vejen. Man kunne mærke, at de brændte for, at vi skulle lære noget, og måden de arbejdede på, var så gennemført. Kontinuerligt foretog vi evalueringer, og de gik meget op i af få feedback. Helt konkret vil jeg fremhæve sessionen med Manuel Knight, som jeg synes var helt enestående – den var så nærværende og inspirerende. Derudover oplevede jeg IMD-opholdet virkelig positivt. Der er en storhed over denne business-skole: nogen der ved en masse og vil lære os en masse. Og så formår teamet i Scandinavian Executive Institute at gennemføre programmet topprofessionelt. Opfølgningsgraden er virkelig god, og der er styr på det hele.

BESTIL MATERIALE

Her kan du bestille materiale om lederuddannelsen Leadership Acceleration  Programme INSEAD

Mennesket i fokus

Han fremhæver en række key-learnings, der har været særligt betydningsfulde for ham.

– Jeg har for det første fået et endnu bedre indblik i, hvordan jeg kan bidrage til at etablere nogle tryghedsskabende rammer for mine medarbejdere med henblik på at skabe et innovativt miljø og en kultur, hvor man tør læne sig fremover og ikke er bange for at begå fejl. Dernæst oplevede jeg innovationsdelen som inspirerende, det med at ”keep it simple”, at det enkle ofte bliver den største succes. Det er noget, jeg gør meget ud af at kommunikere videre. Afslutningsvis, det med at altid have fokus på menneskene og hvordan vi får dem til at præstere bedst muligt. Jeg har altid tænkt, at det var det vigtigste, men det er godt at høre nogen sige det højt. Det har været opløftende at få bekræftet noget, ”man går rundt og tror”, udtaler Martin Korsholm.

Salgschefen i SPAR forventer, at de nye perspektiver og færdigheder kommer til at få betydning for hans videre ledergerning.

– Jeg tror blandt andet, at jeg er blevet i stand til at gøre tingene simplere og eksekveringen skarpere – og dermed bedre til at få strategien til at blive til virkelighed. Her i Dagrofa og SPAR er vi netop i færd med at udforme en ny strategi, og jeg har aldrig været mere motiveret til at arbejde med dette – især med henblik på at involvere de mennesker, der er er så vigtige i denne proces. I detailhandelen er vi i en situation, hvor vi altid mangler medarbejdere, og derfor ligger der en stor opgave i at fastholde og tiltrække de dygtige medarbejdere. Det er en udfordring, jeg følger mig bedre rustet til nu, siger han.

Læs mere om uddannelsen her

Udbytte af Leadership Acceleration Programme IMD

  • Indsigt i vigtige emner som digitalisering, artificial intelligence, innovation, eksekvering på digital strategi, lederskab, emotionel intelligens og kommunikation
  • Viden om digitalisering og eksekvering på den digitale strategi
  • Redskaber til at skabe nye løsninger via innovation
  • Et kompetenceløft på dine faglige og personlige lederevner
  • Indsigt i hvordan du videreudvikler dine personlige styrker i din lederrolle
  • Evnen til at motivere og engagere dine medarbejdere og kolleger
  • Indsigt i valg af forretningsmodel i forhold til konkrete strategiske udfordringer
  • Strategisk indsigt, der gør dig til en kvalificeret sparringspartner for virksomhedens topledelse
  • Et certifikat fra IMD, en af verdens førende business-skoler
  • Et professionelt netværk og en fælles referenceramme med andre ledere
Læs mere om uddannelsen her

50 procent er netværk

For Martin Korsholm har det netværksmæssige aspekt af at deltage i IMD-lederprogrammet været af stor betydning.

– For mig handler 50 procent om netværk. Det er en fantastisk måde at bruge tiden på. Tiden står ligesom stille, og du bliver ”flået” ud af hverdagen. De andre deltagere er med på programmet af samme grund som mig: de vil gerne lytte, lære og forstå. Jeg har fået nogle virkelig gode relationer, jeg vil dyrke videre – og de første frokostaftaler er allerede i kalenderen. Det er spændende at blive udfordret af så mange forskellige mennesker, og vi er allerede nogle, der har talt om at time vores deltagelse på toplederprogrammet Executive Management Programme INSEAD om nogle år, slutter han.

Fortsæt din læring efter endt uddannelse!

Executive Forum er et eksklusivt læringsforum for dig, der ønsker at fokusere på og udvikle din ledelsesmæssige og strategiske viden og kompetence.

Med Executive Forum får du 4 årlige undervisningsdage

I Executive Forum får du aktuel og unik viden til din leder- og bestyrelsesrolle. Du får inspiration fra professorer fra de internationalt anerkendte business-skoler, IMD og INSEAD, der via fire årlige masterclasses/undervisningsdage giver dig kontinuerlig læring om temaer, der optager virksomheder, ledere og bestyrelser i dag.

Forummet er desuden en enestående mulighed for at bevare kontakten med tidligere deltagere, hvis du har deltaget på et af Scandinavian Executive Institutes uddannelsesprogrammer.

Vi glæder os til at se dig.

Lær mere om Executive Forum – fortsæt din læring