AI bør ind i bestyrelseslokalet

Eksperterne på området er ikke i tvivl om, at bestyrelserne i virksomheder og organisationer har et helt særligt ansvar med henblik på at implementere de nye teknologiske fremskridt.

– AI-perspektiver og viden om kunstig intelligens er af afgørende betydning i bestyrelseslokalet. Det kan nemlig drive innovation, effektivisere beslutningsprocesser og give indsigt i komplekse data. Efter min mening bør alle ledere og bestyrelsesmedlemmer forstå AI for at identificere nye forretningsmuligheder og holde trit med den teknologiske udvikling i markedet. AI vil få betydning for alle brancher, udtaler Bente Sollid Storehaug. Hun får opbakning fra Liselotte Engstam, der er en anerkendt og international leder og bestyrelsesperson med fokus på blandt andet ESG og kunstig intelligens. Liselotte har bestyrelsesposter i børsnoterede og private selskaber i Skandinavien, forsker i bestyrelsesarbejde og underviser desuden i fagområdet på det danske modul af Executive Board Programme INSEAD.

Indsigt og uddannelse er nøglefaktorer

Men hvad kan en bestyrelse helt konkret gøre for at sikre, at virksomhedens eller organisationens ledelse er klædt på til at udnytte det potentiale, som AI giver?

– Bestyrelsen bør være optaget af at fremme ledelsens og virksomhedens kompetenceudvikling, investere i relevante teknologier og integrere AI-strategier i virksomhedens overordnede mål. Dette inkluderer at forstå AI’s kapacitet til at forbedre effektivitet og produktivitet. En bæredygtig udvikling kræver ofte både omstillings- og innovationsevne. Kunstig intelligens vil være en af de vigtigste teknologier for virksomheder, der står i denne dobbelte omstillingsproces, siger Sollid Storehaug og tilføjer:

– Bestyrelsen bør forstå grundlæggende AI-koncepter, hvordan AI kan anvendes i den branche, de arbejder for samt de strategiske implikationer af AI-investeringer. De må også kunne tage stilling til investeringsbeslutninger knyttet til AI.

Søg viden om AI

Også ifølge Liselotte Engstam er en af nøglerne til at sikre en effektiv og produktivitetsforbedrende AI-indsats stærkt relatere til at søge viden.

– Meget relaterer sig til, at bestyrelsen skal forstå og søge indsigt, og i den sammenhæng er uddannelse en særdeles vigtig faktor. Bestyrelsen skal spørge sig selv: hvordan påvirker kunstig intelligens vores virksomhed og vores branche, hvilke områder i vores virksomhed vil blive mest påvirket af dette, hvem skal have adgang til AI-værktøjer, hvordan anvendes disse værktøjer i dag og hvordan udnytter vi efterfølgende det, de ansatte har lært? Er man i tvivl, så søg hjælp, tag uddannelse og sæt dig ind i fagområdet, er det klare budskab fra Liselotte Engstam.

Forandringsledelse en kritisk faktor

Begge eksperter er enige om, at forandringsledelse er en meget vigtig parameter i relation til at håndtere organisatoriske forandringer knyttet til AI-implementering.

– At kunne håndtere forandringsledelse på en god måde, er selvfølgelig meget vigtigt. Forandringsledelsen starter i bestyrelseslokalet, hvor det er afgørende at etablere et psykologisk trygt miljø. Et sted, hvor medlemmerne tør at tage forskellige problemstillinger op, og hvor man tillader debatter. Bestyrelsen bør være med til at guide ledelsen, så alle ansatte er med til at tage ansvar og er involveret i forandringsprocesserne. Ansatte kan være urolige for mange ting, blandt andet at jobs forsvinder. Men er de involveret i at designe deres egen fremtid, så forflytter man dem på en måde, så de også ser nye muligheder. Derfor er det så essentielt at involvere medarbejderne i forandringsprocesserne, udtaler Liselotte Engstam, og Bente Sollid Storehaug supplerer:

– For at sikre en god implementering af AI, kræver det både strategiske, kulturelle og organisatoriske forandringer. Og derfor er forandringsledelse kritisk. Tænk på hvor meget internettet har ændret erhvervslivet. Ingen af os vil tilbage til telefaxens storhedstid. AI’s gennembrud har mange lighedstræk med kommercialiseringen af internettet, og en effektiv forandringsledelse er nødvendig for at sikre en jævn overgang og accept for disse ændringer.

AI og etiske dilemmaer

Brugen af kunstig intelligens rejser imidlertid også en række etiske spørgsmål og udfordringer, som bestyrelserne skal være i stand til at håndtere.

– Vigtige etiske dilemmaer som persondata, datasikkerhed, ansvarlighed ved AI-beslutninger og potentielle fordomme i AI-algoritmer er helt klart barrierer for virksomheder nu. Bestyrelsen må være klar over disse problemstillinger og sikre, at AI anvendes på en etisk ansvarlig måde, siger Bente Sollid, og Liselotte Engstam tilføjer:

– Etik går også på hvilke områder, man arbejder med kunstig intelligens på. Vælger vi udelukkende områder, hvor vi ser en økonomisk fordel for os selv, bliver det forkert. Vælger vi områder, der både giver mening for virksomhedens egen økonomi OG for fx kunder, ansatte og planeten, har vi skabt en mere ansvarlig, holistisk og etisk tilgang til brugen af AI.

Bestyrelsen må tage ”egen medicin”

En ting er, hvor dygtig en bestyrelse er til at sikre et tilstrækkeligt fokus på kunstig intelligens i den virksomhed eller organisation, de arbejder for. En anden ting handler om, hvorvidt bestyrelsen faktisk er i stand til at tage ”egen medicin”. Altså om de formår at anvende kunstig intelligens på en smart måde med henblik på at forbedre bestyrelsesmøderne og beslutningsprocesserne.

– Mulighederne indenfor kunstig intelligens har helt klart også betydning for bestyrelsens interne arbejdsmetoder. Også dette har vi forsket på og er kommet frem til tre overordnede områder, som bestyrelser bør fokusere på i deres arbejde, nemlig: Sensing, Pivoting og Aligning, udtaler Engstam.

Sensing handler om, at bestyrelsen foretager en kontinuerlig overvågning af omverdenen i forhold til at forstå, hvad som ændrer sig, og hvordan det påvirker bestyrelsens arbejdet. Pivoting relaterer sig til at gribe fat i de rigtige muligheder, at tage greb om disse og turde at foretage strategiske forandringer. Og afslutningsvis handler Aligning om hurtigt at tilpasse organisationen og ressourcerne til den nye strategi og finde en god balance mellem de kortsigtede krav om at skabe værdi og den langsigtede værdiskabelse.

– Helt lavpraktisk kan bestyrelsen udnytte de nye teknologier ved fx at benytte en chatbot. Her kan de stille spørgsmål om vigtige hændelser, der er sket på markedet, og som kan påvirke selskabet. Det kan danne grundlag for videre diskussioner og dermed bedre beslutninger. Der er ikke tvivl om, at de nye teknologier kan hjælpe bestyrelsen med at udøve deres gerning endnu bedre, slutter Liselotte Engstam.