Ny Avinor-topchef: Udfordringerne er en motivationsfaktor

Fra tele til flyvende højder: Den tidligere CEO i Telia Norge, Abraham Foss, starter om en måned som topchef i Avinor. Det er en karriererejse, som han i allerhøjeste grad ser frem til – og motivationen er ikke mindst knyttet til en spændende og udfordrende cocktail af at skulle håndtere en ny branche, der både er meget belastet af Covid-19-situationen og som samtidig har et stærkt fokus på et mere bæredygtigt virke.

Abraham Foss

Abraham Foss, CEO Avinor

Når Abraham Foss i løbet af februar sætter sig i direktørstolen i Avinor, kan man fristes til at tænke, at springet fra mobilbranchen til rejsebranchen repræsenterer et banebrydende skift og nogle helt nye ”luftlag”.

Avinor er et helejet statsligt aktieselskab under det norske transportministerium og har ansvar for 44 statsejede lufthavne. Avinor tilbyder rejser til cirka 50 millioner passagerer årligt, hvoraf halvdelen rejser til og fra Oslo lufthavn. Mere end 3.000 ansatte er ansvarlige for planlægning, udvikling og drift af en effektiv lufthavns- og luftnavigationstjeneste.

– På en måde er det noget helt andet – og så alligevel ikke. For der er selvfølgelig et skift til en helt anden branche, men også til en branche som har mange af de samme ingredienser som mobilbranchen. Begge brancher relaterer sig til drift af samfundskritisk struktur, og så er begge store organisationer, der har mange af de samme lederudfordringer. Det handler om at bygge kultur og kompetencer, om at målrette en hel organisation og skabe en fornuftig balance mellem innovation og drift. Desuden er begge brancher meget teknologitunge, forklarer Abraham Foss.

Lokalt og globalt perspektiv

– Når det er sagt, så er der også nogle store forskelle. Avinor repræsenterer en samfundskritisk funktion for rigtig mange mennesker – at rejse og transportere sig er noget, som betyder meget for mange. Og det i sig selv er motiverende for mig. Der er også både et meget lokalt og et meget globalt perspektiv i Avinor. Det handler både om den lille lufthavn i Nordnorge, om Norge som helhed og vores internationale forbindelser. At der både er dette lokale, nationale og internationale præg er absolut en drivkraft for mig. En anden ny ting bliver at gå ind i en statslig organisation, der er underlagt en høj grad af samfundsstyring – det er naturligvis noget andet end at lede i et børsreguleret selskab.

Toplederuddannelse i samarbejde med INSEAD

BESTIL MATERIALE

Her kan du bestille materiale om toplederuddannelsen Executive Management Programme INSEAD

Avinor i en corona-situation

Foss lægger ikke skjul på, at Avinor står overfor en række komplekse udfordringer, der hovedsagelig relaterer sig til den pågående corona-situation.

– Der er ikke tvivl om, at den allerstørste udfordring i 2021 handler om, at rejsemønstrene i hele verden er blevet påvirket. Avinor er på kort sigt meget påvirket, rammevilkårene for at operere er ændret, og effekten af dette er, at man må forholde sig til en exceptionel situation. Det er en krævende hverdag for alle ansatte i Avinor, og det påvirker alle samarbejdspartnerne omkring Avinor, hvor mange andre selskaber og enkeltpersoner er meget rammet, siger den nye Avinor-chef og fortsætter:

– Men Avinor er en meget veldrevet organisation med mange dygtige og kompetente folk. Selskabet har gode strukturer og processer. Jeg er som følge heraf ydmyg i forhold til det job, jeg står overfor – og i forhold til at have stærke meninger på forhånd. Jeg må ind i organisationen, blive kendt med folkene og problemstillingerne, før jeg kan sortere arbejdsopgaverne, som ligger foran mig.

Læs også:

Coronalæring: Et farverigt 2020 hos Flügger

INSEAD-program med fokus på strategieksekvering

Kompleksiteten er en motivationsfaktor

For Abraham Foss er der mange faktorer, som motiverer ham i forhold til det nye job, men især tre er fremtrædende:

– For det første synes jeg, at den samfundsopgave, der ligger i jobbet, er meget spændende. Koblingen mellem de kommercielle problemstillinger og samfundsopgaven ser jeg som komplekst stykke arbejde, men samtidig meget motiverende. Dernæst er jeg optaget af de store miljøudfordringer, som Avinor og alle andre aktører i flybranchen står overfor. Der ligger en stor og interessant opgave i forhold til at blive mere bæredygtig og sætte mindre fodaftryk på planeten, siger han og fortsætter:

– Afslutningsvis er det en stor motivation for mig, at jobbet relaterer sig til en række tjenester, der betyder meget for mange mennesker. Det at arbejde med kunderejsen og kundeoplevelsen og at lægge til rette for, at kunderne og passagererne får gode oplevelser, er særdeles givende. Det bliver et privilegium at kunne arbejde sammen med så mange nye og dygtige kolleger for at løse store og vigtige opgaver i tiden fremover.

INSEAD-program med fokus på strategieksekvering

Bestyrelsesarbejde sat på ”pause”

Abraham Foss har de seneste år haft en række bestyrelsesposter ved siden af den operationelle stilling, og i 2018 deltog han i Scandinavian Executive Institutes bestyrelsesuddannelse, Executive Board Programme INSEAD.

– På kort sigt kommer jeg til at begrænse bestyrelsesarbejdet. Jeg har mere end nok at tage fat i i forhold til et job i en ny branche, der er meget påvirket av Covid-19. Det er det, jeg kommer til at have fokus på, slutter han.

Bliv et dygtigere bestyrelsesmedlem med INSEAD-uddannelse