Coronakrisen fremmer bestyrelsens effektivitet

Effektivt bestyrelsesarbejde

Coronakrisen har medført nye arbejdsgange og rutiner i de danske bestyrelser. Samtidig med, at bestyrelsesmøderne bliver opfattet som mere effektive, bliver et stigende antal bestyrelsesopgaver som for eksempel kontakt til virksomhedens CEO og aktionærer nu løst mellem møderne.

Det er hovedkonklusionen i en ny undersøgelse fra Scandinavian Executive Institute om bestyrelsesarbejde under coronakrisen.

Mere effektive bestyrelsesmøder

Ifølge undersøgelsen, som er baseret på svar fra 108 bestyrelsesformænd, bestyrelsesmedlemmer og topledere, peger 49 procent på, at bestyrelsesmøderne er blevet mere effektive. 40 procent af de adspurgte mener, at effektiviteten under krisen, hvor møderne langt de fleste steder foregår virtuelt, er omtrent den samme, som før covid-19 gjorde sit indtog i Danmark.

Den stigende effektivitet har som sådan ikke noget med mødernes længde at gøre. Ifølge et flertal af respondenterne er bestyrelsesmøderne nemlig af nogenlunde samme længde nu, som de var før krisen.

Opgaver løses mellem møderne

På en række områder viser undersøgelsen, at et stigende antal aktiviteter er rykket væk fra de egentlige bestyrelsesmøder og i stedet bliver løst mellem møderne. Blandt andet peger 55 procent af de adspurgte på, at deres interaktion med de øvrige bestyrelsesmedlemmer udenfor de egentlige bestyrelsesmøder er stigende. Samme tendens gør sig ifølge henholdsvis 59 og 37 procent af respondenterne gældende i forhold til bestyrelsens interaktion med CEO/øvrig topledelse og interaktion med aktionærerne.

Effektivt bestyrelsesarbejde

– Den stigende effektivitet i bestyrelserne, som mange oplever, skyldes formentlig, at det dels er meget håndgribelige udfordringer, bestyrelserne skal tage stilling til, dels at krisens voldsomme hærgen simpelthen kræver hurtige beslutninger. Det er samtidig interessant, at den tendens, der længe har været i danske bestyrelser til, at stadig mere bestyrelsesarbejde sker mellem møderne, under coronakrisen virkelig slår igennem. Det afspejler, at bestyrelsesmedlemmerne er dedikerede, og det vidner om en generel professionalisering af bestyrelsesarbejdet, udtaler Steen Buchreitz Jensen, CEO i Scandinavian Executive Institute.

Det stiller imidlertid store krav til koordinering og kommunikation – og især til formændene, som skal sikre, at alle er velinformerede, og at medlemmerne ikke kører i hver sin retning.

Bestyrelsen mangler viden og kompetence

Når det gælder bestyrelsens samlede kompetence til at håndtere den nuværende krisesituation, mener knap en tredjedel af respondenterne, 32 procent, at der både er områder, hvor bestyrelsen er stærkt besat, og andre, hvor der mangler viden. Kun to procent af de adspurgte mener, at krisen har afsløret alvorlige huller i bestyrelsens vidensniveau.

– Der er et konstant behov for professionalisering i bestyrelserne, og ofte er en krise en god øjenåbner i forhold til, indenfor hvilke områder bestyrelsen mangler kompetencer. Jeg tror, at mange virksomheder og bestyrelser efter krisen vil fremstå revitaliserede og mere stærke end før, men samtidig vil nogle bestyrelser have fået klarlagt, at der er behov for nye eller forstærkede kompetencer omkring bordet i bestyrelseslokalet, slutter Steen Buchreitz Jensen.

Scandinavian Executive Institutes undersøgelse er foretaget online primo maj 2020 og er baseret på svar fra 108 respondenter. 36 procent af respondenterne er bestyrelsesformænd, og i alt udgør professionelle bestyrelsesmedlemmer to tredjedele af respondenterne.

Læs også artiklen: Bestyrelsens største udfordringer de kommende år