En cocktail til succesfuld strategieksekvering

Hvad kan det nye uddannelsesprogram Leading Strategic Change gøre for dine strategieksekverings- og transformationsprocesser? Hør programdirektørens erfaringer og anbefalinger her.

I november 2019 løber Leading Strategic Change INSEAD af stablen for allerførste gang. Det spritnye program, som Scandinavian Executive Institute lancerer i samarbejde med INSEAD, giver ledere og topledere værktøjer og inspiration, så de bliver i stand til at håndtere strategieksekvering, transformationsprojekter og de processer dette ellers indebærer.

Bestil materiale om programmet

Masterclass i Danmark

For kort tid siden gæstede programdirektøren for det nye uddannelsesprogram, INSEAD-professor Daniel Simonovich, Danmark i forbindelse med en masterclass i Executive Forum. I den forbindelse fik vi en snak med ham om indholdet i og målgruppen for det nye program.

Hårde og bløde sider af strategieksekvering

– Egentlig skal du bare tage titlen ”Leading Strategic Change” for at forstå, hvad programmet handler om: Nemlig lederskab, strategi og forandring. Disse tre er elementer er i høj grad forbundet, og i sidste ende har de betydning for, hvordan man får ændringer til at ske. I starten af programmet har vi fokus på de ”hårde” sider ved eksekvering, men efterhånden i forløbet vil vi dykke dybere ned i de mere udfordrende sider, som ledere står overfor, de ”bløde” sider: Hvordan håndterer jeg og forstår min organisations kultur, og hvordan sørger jeg for, at der er nok energi og emotionel kapacitet i medarbejderbasen til at få ”tingene til at ske”? Kort fortalt er programmet en cocktail af elementer, som er nødvendige for at få din strategi eller din plan til at lykkes i virkeligheden, forklarer Daniel Simonovich.

Via det fem dage lange forløb på INSEAD i Frankrig vil deltagerne få tilført en lang række metoder og værktøjer, som kan hjælpe dem med at implementere de komplicerede processer. Programmet byder på en høj grad af interaktion og giver rig mulighed for at sparre med professorerne på INSEAD samt de øvrige ledere og topledere, der deltager på programmet.

– Målgruppen for Leading Strategic Change er naturligvis topledere og direktører, men også alle dem, som har fået til opgave at lede strategiske forandringer. Dem, som besidder den rolle, som jeg gerne betegner som en ”forandringsagent” eller en ”forandringsaktivist”. Programmet er for alle dem, som føler byrden på deres skuldre i forhold til at være vigtige bidragsydere med henblik på forandring i deres organisationer, afslutter INSEAD-professoren.

LÆS MEGET MERE OM LEADING STRATEGIC CHANGE HER